Birth weight and growth during school years and risk of cancer

Ph.d.-afhandlingen er udarbejdet under min ansættelse på Afdeling for Epidemiologisk Forskning, Statens Serum Institut, i samarbejde med Institut for Sygdomsforebyggelse, H:S.

Formålet var at karakterisere sammenhængen mellem vækst i føtallivet og udviklingen af kræft generelt, samt betydningen af vækst i børne- og ungdomsårene for udviklingen af brystkræft. Afhandlingens tre studier bygger på oplysningerne fra skole-helbreds-kort fra 325.631 københavnske skoleelever, født mellem 1930 og 1975. Kortene havde oplysninger om fødselsvægt samt årlige målinger af højde og vægt, mens information om kræft i kohorten kom fra Cancerregisteret og DBCG.

Studie I viste, at fødselsvægt er positivt korreleret med risiko for brystkræft. Som noget nyt kunne vi vise, at denne sammenhæng er uafhængig af østrogenreceptorstatus eller spredningsgrad ved diagnosen. Studie II viste, at fødselsvægt er positivt korreleret til risiko for stort set alle kræftformer. Undtagelser var, at lav fødselsvægt også var en risikofaktor for prostata- og testikelkræft. Vi hypotiserer derfor, at sammenhængen mellem fødselsvægt og kræft skyldes en fælles intrauterin biologisk årsag, mens en eller flere yderligere faktorer har betydning for prostata- og testikelkræft. Studie III viste, at piger der var høje og tynde i skoleårene, har øget risiko for brystkræft, både før og efter menopausen. Særligt vigtigt var imidlertid fundet af, at høj fødselsvægt er en risikofaktor for brystkræft, uafhængigt af den senere vækst i børne- og ungdomsårene og uafhængigt af den opnåede sluthøjde. Vi fandt desuden, at højdevæksten i puberteten er af særlig betydning for senere brystkræftrisiko. Tidlig pubertet i sig selv, bestemt ved alder ved vækstspurt, var også en uafhængig risikofaktor for brystkræft, mens alder ved menarche ikke havde selvstændig betydning.