Borrelialymfocytom i mamma

Kasuistikken beskriver et tilfælde af tumor i mamma, opstået efter bid af skovflåt.

Sygehistorie

En 44-årig kvinde blev henvist til Brystkirurgisk Klinik af praktiserende læge på grund af en fladeformet proces under højre papil/areolaregion. Der forelå ingen anamnestiske oplysninger om tidligere bid af skovflåt (Ixodes ricinus ), ligesom der ikke var observeret erythema migrans i højre papil/areolaregionen.

Ved den kliniske undersøgelse fandtes en 30 mm × 30 mm × 3 mm skiveformet proces profund for højre areola. Forholdene ved højre papil/areola region vurderedes iøvrigt normale, specielt var huden intakt, uden misfarvning eller sårdannelser. Der fandtes ingen andre isolerede tumores i højre mamma eller patologiske lymfeknuder i aksiller, hverken infra- eller supraklavikulært.

Parakliniske undersøgelser: En mammografi viste let fortykkelse af areola i overensstemmelse med palpationsfundet. (Figur 1 ). Forandringerne var derimod ikke synlige på den samtidigt foretagne ultralydscanning. Processen blev biopteret med stansebiopsi. En histologisk undersøgelse viste pseudolymfom, og på anbefaling fra patologisk afdeling blev der foretaget måling af Borrelia -antistof. Der påvistes en forhøjet Borrelia burgdorferi- antistof IgG-titer på 497 (ref. < 6 U pr. ml), og patienten påbegyndte behandling med tablet phenoxymethylpenicillin 1,5 MIE × 3 i ti dage. Ved klinisk kontrol på Brystkirurgisk Klinik seks uger senere målte den skiveformede fortætning 8 mm × 8 mm × 2 mm og var således formindsket til en tredjedel af den oprindelige diameter. Der fandtes ikke indikation for kirurgisk intervention. Ved afsluttende kontrol en måned efter penicillinbehandlingen, kunne processen ikke genfindes.

Diskussion

Den hyppigste vektorbårne infektion i Europa og Nordamerika p.t. er Lyme -borreliose, der forårsages af spirokæten Borrelia burgdorferi , der kan overføres gennem bid af skovflåt. Der skønnes at være 2.500 mennesker, der påføres infektionen i Danmark om året. Flåten skal have suget blod i mindst 24 timer, for at der er risiko for smitte med Borrelia burgdorferi [1].

Sygdommen kan inddeles i flere stadier. Stadium 1 viser sig som erythema migrans, som er et ringformet udslæt ved bidstedet og kan være ledsaget af influenzalignende symptomer.

Stadium 2 indtræder efter få uger til måneder fra smittetidspunktet og er karakteriseret ved, at infektionen har spredt sig til andre organer, såsom centralnervesystemet, hjertet, led og øjne.

I stadium 3 er der kronisk organpåvirkning, som kan ses i form af acrodermatitis chronica atrophicans og polyneuropatia chronica [2].

Borrelia lymfocytom ses typisk som et blå/rødt infiltrat i huden. Hos børn kan dette ses på øret og hos voksne under areola mamma [1]. Hos patienter med kronisk B-celle-lymfatisk leukæmi (CLL) kan også ses hudmanifestationer lokaliseret blandt andet ved areola og øret [3]. Borrelia lymfocytom observeres hyppigst i andet stadium af infektionen, men kan forekomme i alle stadier.

Patienter, der er blevet inficerede med Borrelia burgdorferi , kan, hvis de ikke behandles i tide, udvikle acrodermatitis chronica atrophicans eller neuroborreliosis chronica [1]. I andet stadium af sygdommen er 70-90% af patienterne IgG-positive [2].

Patienter med mammatumor bør primært undersøges med henblik på at udelukke malign lidelse.

Hvis der hos en patient klinisk findes en tumor under areola, bør der som differentialdiagnose til mammacancer, undersøges for B-celle-CLL eller Borrelia- infektion.

Den diagnostiske sensitivitet mod Borrelia varierer dels i relation til sygdommens stadie, dels med de anvendte immunoassaymetoder. Spændvidde fra 50% til 100%, idet de laveste værdier ses i sygdommens tidlige stadier. Den diagnostiske specificitet spænder fra 84% til 98% [4]. Andre diagnostiske muligheder er dyrkning af væv for Borrelia burgdorferi eller urin-polymerasekædereaktionsmålinger [5].

Da den Borrelia- betingede tumor i denne kasuistik alene kunne erkendes visuelt på mammografi, kan det måske i udvalgte tilfælde være nødvendigt at supplere med mammografiundersøgelse hos en yngre kvinde med en retroareolær tumor. Mammografi som primærundersøgelse betragtes dog almindeligvis ikke som indiceret hos kvinder under 30 år. Yderligere er en omhyggelig anamnese vigtig.

Voksne personer med tidlige infektionstegn som eryhema migrans eller erythema migrans med generaliserede infektionssymptomer behandles med tablet phenoxymethylpenicillin 1,5 MIE × 3 i ti dage. Ved penicillinallergi gives i stedet for tablet doxycyclin 100 mg × 2 i det første døgn. Herefter 100 mg × 1 daglig til i alt ti dages behandling.

I henhold til Lægeforeningens Medicinfortegnelse, 25. udgave, 2002/2003, behandles disseminerede infektioner hos voksne med injektion benzylpenicillin 5 MIE intravenøst × 4 daglig i ti dage. Alternativt kan behandles med injektion ceftriaxon 2 g intravenøst × 1 daglig i ti dage. Ved upåvirket almen tilstand kan peroral behandling med tablet doxycyclin 200 mg × 2 daglig i et døgn, efterfulgt af 100 mg × 2 daglig i i alt 14 dage.

Hvis patienten har en Borrelia -infektion, der viser sig som Borrelia lymfocytom, vil tumoren forsvinde fuldstændigt på penicillinbehandling.

Summary

Borrelia lymphocytoma in the breast

Ugeskr Læger 2005;167: 1649-1650

We present the case of a 44-year-old woman who discovered a tumour under her right nipple. There was no history of tick bite by Ixodes ricinus or any early sign of infection with Borrelia. The lesion was recognisable only on mammography. A cutaneous biopsy provided the diagnosis of cutaneous lymphoid hyperplasia, and blood samples showed elevated Borrelia burgdorferi antibody IgG titre levels. The patient was treated with peroral phenoxymethylpenicillin for 10 days, and at a clinical control six weeks later the subareolar lesion was no longer recognisable. Subareolar tumors in women of are often malignant, i.e. breast cancer, or due to infections in the mammary duct system. Malignant conditions must first be ruled out, but mammography as a supplementary exami nation might be indicated in young women with retroareolar tumors, even though mammography as a primary diagnostic tool normally is not used in women below the age of 30. The taking of a thorough medical history is also essential.

John Hørby, Søndervej 48 C, DK-2830 Virum.
E-mail: jhoerby@dadl.dk

Antaget: 1. juni 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet