I dette randomiserede studie af personer med iskæmisk hjertesygdom og EF < 35% var dødeligheden signifikant lavere efter ti år hos patienter med CABG end hos patienter, som udelukkende modtog medicinsk behandling.
I perioden 2002-2007 inkluderede forskerne i alt 1.212 med en uddrivningsfraktion < 35% og indikation for coronary artery bypass grafting (CABG) pga. iskæmisk hjertesygdom. De blev randomiseret til enten CABG og medicinsk behandling (n = 610, CABG-gruppen) eller udelukkende medicinsk behandling (n = 602, medicingruppen). Det primære endepunkt var død af alle årsager, og den gennemsnitlige opfølgningstid var 9,8 år. I CABG-gruppen døde 359 patienter (58,9%), mens 398 patienter (66,1%) i medicingruppen døde (hazard ratio (HR) for CABG i forhold til medicinsk behandling: 0,84; 95% konfidens-interval (KI): 0,73-0,97; p = 0,02 ved log-rank test). I alt døde 247 patienter (40,5%) i CABG-gruppen og 297 patienter (49,3%) i medicingruppen af kardiovaskulære årsager (HR = 0,79; 95% KI: 0,66-0,93; p = 0,006 ved log-rank test). Død af alle årsager eller hospitalisering pga. kardiovaskulære events skete for 467 patienter (76,6%) i CABG-gruppen og for 524 patienter (87,0%) i medicingruppen (HR = 0,72; 95% KI: 0,64-0,82; p = 0,001 ved log-rank test). CABG var associeret med bedre kliniske resultater end medicin alene i alle præspecificerede klinisk relevante endepunkter, som blev undersøgt i studiet.
Ledende overlæge, professor Jan Jesper Andreasen, Hjerte-lunge-kirurgisk Afdeling, Aalborg Universitetshospital, kommenterer: ”I Danmark findes ca. 200.000 personer med iskæmisk hjertesygdom. Hvert år opstår ca. 21.000 nye tilfælde, og omkring 4.700 personer dør af sygdommen. CABG gennemføres i Danmark hos lidt under 2.000 patienter hvert år og er pga. forbedret langtidsoverlevelse specielt indiceret hos diabetikere med multiple koronarstenoser sammenlignet med medicinsk og perkutan revaskulariserende behandling [PCI]. Også patienter > 80 år kan have gavn af operationen. Overlevelseseffekten har være tvivlsom blandt patienter med hjerteinsufficiens og nedsat venstre ventrikel-funktion (< 35%), men undersøgelsen af Velazquez og kolleger peger nu på, at dødeligheden efter kirurgi er signifikant lavere efter ti år hos CABG-patienterne sammenlignet med medicinsk behandling. CABG bør derfor fremover overvejes af prognostiske grunde hos denne patientgruppe, og patienterne bør informeres om de perioperative risici i forhold til den mulige overlevelsesgevinst på længere sigt. Det er vigtigt at påpege, at resultaterne efter CABG ikke kan ekstrapoleres til også at gælde PCI-behandling”.
Velazquez EJ, Lee KL, Jones RH et al. Coronary-artery bypass surgery in patients with ischemic cardiomyopathy. N Engl J Med 2016;374:1511-20.
Interessekonflikter: ingen
Hør også podcast med medicinsk nyhedsredaktør Kreesten Meldgaard Madsen