Clinical, immunological and biological parameters in renal cell carcinoma

Ph.d.-afhandlingen udgår fra Onkologisk Afdeling D, Århus Universitetshospital.

Ph.d.-studiet er baseret på kliniske, histopatologiske og immunhistokemiske undersøgelser af patienter med renalcellekarcinom (RCC) (nyrecancer).

I studiet indgik en konsekutiv patientgruppe opereret for RCC på Urologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Skejby i 1992-2001 (n = 178). Den endelige kohorte bestod af 121 patienter med clear cell -RCC og nonmetastatisk sygdom. I en analyse af kliniske og histopatologiske variable og immunhistokemiske undersøgelser for immunceller (CD8, CD57 og CD66b) og tumormarkøren CAIX fandt vi, at intratumorale neutrofile granulocytter (CD66b+) var en uafhængig prognostisk parameter for kort recidivfri, cancerspecifik og samlet overlevelse. Andre faktorer med prognostisk betydning var: højt T-stadie, lavt hæmoglobinniveau, nekrose i tumor og en dårlig performance -status. Tilstedeværelsen af neutrofile granulocytter i tumoren tredoblede risikoen for recidiv af RCC. I en klinisk defineret lavrisikogruppe var recidivrisikoen firedoblet. En bestemmelse af intratumorale neutrofile granulocytter synes således at være en vigtig mulighed for en bedre prognostisk risikostratificering.

En patientgruppe, der havde metastatisk RCC og fik interleukin (IL)-2-baseret immunterapi, indgik også i projektet (n = 120). Der var før og under behandlingen taget tumorbiopsier fra patienterne, og de aktuelle studier er begrænset til de patienter, der havde brugbart tumorvæv (n = 61). En række biomarkører blev undersøgt (HIF-2α , HIF-1α og CAIX). Ekspressionen af HIF-2α i tumoren var forbundet med en bedre overlevelse efter IL-2-baseret behandling, og alle patienter, der havde objektivt respons på behandlingen havde både HIF-2α og CAIX i tumoren.

I samme kohorte blev den regulatoriske T-celle-markør FOXP3 studeret (n = 58). Hovedparten af tumorerne indeholdt FOXP3-celler, og der var stigende værdier under IL-2-behandlingen. Der var en positiv korrelation mellem intratumorale FOXP3 og øvrige T-celler, men stigningen i FOXP3 var større end stigningen i CD3+- og CD8+-celler. Et højt absolut antal FOXP3-positive celler under behandlingen var prognostisk for dårlig overlevelse. Alle langtids-overlevere havde lave udgangsværdier af FOXP3 og kun moderate stigninger under behandlingen.

Vi har således påvist en række lovende, prognostiske biomarkører for patienter med nyrecancer. En klinisk implementering af markørerne kræver dog, at resultaterne eftervises i et større og uafhængigt patientmateriale.