Cola som mulig årsag til sekundær hyperparatyroidisme

Sekundær hyperparatyroidisme (SHP) ses som følge af øget sekretion af parathyroideahormon (PTH). Årsagen kan bl.a. være malabsorption og calcium- og vitamin D-mangel (1). SHP forekom hos ca. 25% af patienter over 80 år (n = 201), der var indlagt på en dansk medicinsk afdeling over en etårig periode (2). Calcium er nødvendig i opbygningen af knoglemassen og i forebyggelsen af osteoporose. Forbruget af læskedrikke, herunder cola, er stigende. Amerikanske undersøgelser tyder på, at udvikling af SHP har forbindelse med indtagelse af store mængder sodavand (3, 4). To tilfælde af SHP som følge af malnutrition med en stort daglig colaindtagelse og lavt indtag af calciumholdige fødevarer beskrives.

Sygehistorier

I. En 70-årig tidligere rask kvinde blev henvist med tyreotoksikose. Patienten klagede over udtalt træthed og kunne ikke gå på trapper. Hun drak ingen mælk og indtog kun lidt ost. Gennem mange år havde hun drukket ca. 1 liter cola dagligt. Paraklinisk fandtes der - ud over forhøjet stofskifte - lavt ioniseret calcium: 1,16 mM (1,15-1,35), forhøjet basisk fosfatase 317 (80-275), forhøjet parathyroideahormon: 235 ng/l (10-50), nedsat 25-hydroxycholecalciferol: 6 nmol/l (26-150), normal P-kreatinin.

II. En 74-årig tidligere rask kvinde blev fulgt pga. tyreotoksikose. Gennem de seneste 30 år havde hun daglig drukket fra 1 til 3 liter cola. Hun indtog ingen mælkeprodukter og spiste kun lidt ost. Patienten havde knoglesmerter, træthed, udtalt muskelsvaghed og svedtendens. Paraklinisk blev der påvist ioniseret calcium: 1,04 mM og totalcalcium: 2,13 mM, basisk fosfatase: 281 U/L, parathyroideahormon: 181 ng/l, 25-hydroxycholecalciferol: 12,2 nmol/l, normal P-kreatinin.

Begge patienter blev behandlet med antityroide medikamenter, injektioner af cholecalciferol a 100.000 IE og tabl. calcium med dobbelt D-vitamin. Biokemien normaliseredes herefter. Der skete betydelig bedring i gangfunktionen og muskelkraften. Begge patienter fortsatte med at drikke cola.

Diskussion

Disse sygehistorier illustrerer, at ensidig kost med cola som hovedindhold muligvis kan forårsage SHP. Cola har for disse patienter erstattet indtagelsen af mælk og andre calciumholdige fødevarer og dækker en stor del af det daglige kalorieindtag. Andre årsager som nedsat nyrefunktion, malignitet og malabsorption er ikke fundet hos disse patienter. Det kan naturligvis aldrig udelukkes, at årsagen til SHP kan være D-vitamin-mangel. Der er opstillet en hypotese om, at indtagelse af store mængder cola og fosfat kan medføre knogletab og fraktur på baggrund af SHP (5). Indholdet af fosfat i Coca-Cola er kun 17 mg/100 ml (personlig meddelelse). Cola-produkter i USA har et lidt større indhold af fosfat (op til 20 mg/100 ml). Indholdet af fosfat i mælk er 96 mg/100 ml (Levnedsmid- delstyrelsen, 1996), og det antages, at det ikke er fosfatindholdet i cola, der har den store betydning. Derimod ser det ud til, at cola erstatter mælk i den samlede kost (6).

Blandt amerikanere i alderen 11-12 år, 13-14 år og 15-18 år, der er fulgt over en årrække fra 1980 til 1992, fandt man hos over 90%, at calciumindholdet i kosten var under den anbefalede daglige værdi, samt at der var en sammenhæng mellem et stort sodavandsforbrug og et nedsat mælkeforbrug.

Der var en tre gange forhøjet risiko for knoglefrakturer hos piger i 14-16-års-alderen, som havde et stort colaforbrug. Fysisk aktive piger med et stort colaforbrug havde en endnu større risiko (7, 8).

I USA er indtagelse af sodavand, specielt cola, steget med 50-75%, og der har samtidig været et fald i mælkeforbrug på 40% i 1977-1979 (5).

I Danmark er forbruget af læskedrikke steget med 75% i en tiårsperiode fra 1990 til 2000. I år 2000 var forbruget af læskedrikke i: Danmark: 100 l/indbygger/år (cola udgør 62%), Sverige: 82 l/indbygger/år, Norge: 115 l/indbygger/år og Finland: 57 l/indbygger/år.

Der er ikke udført danske studier til belysning af den mulige sammenhæng mellem colaindtagelse, SHP og risikoen for osteoporose, men sammenhængen synes at være sandsynlig.

Der må ses med bekymring på det stigende forbrug af læskedrikke i Danmark, samtidig med at der sker et fald i forbruget af mælkeprodukter.

Fra 1990 til 2000 er der sket et fald i forbruget af mælkeprodukter (mælk, yoghurt og ost) på 10%. Genindførelse af gratis mælk i skolerne kunne overvejes, idet kun ca. 200.000 børn får skolemælk i dag (forældrebetalt).

Ditte Lenschau Johansen, Æblehaven 14, DK-3000 Helsingør.

Antaget den 7. maj 2002.

Amtssygehuset i Herlev, medicinsk endokrinologisk afdeling.