Cykelulykker

Introduktion: Cykelulykker er de hyppigst forekommende trafikulykker i Danmark, og heraf er størstedelen eneulykker. Formålet med dette studie var at undersøge, hvorledes eneulykker adskiller sig fra andre cykelulykker med henblik på specifik forebyggelse af eneulykkerne.

Materialer og metoder: Analysen er baseret på Ulykkesregisterets data, henvendelser vedrørende cykelulykker på fem skadestuer i perioden 1998-2000.

Resultater: 81% af cykelulykkerne var eneulykker. Skaderne ved eneulykker var i højere grad på overekstremiteterne og medførte hyppigere brud og åbne sår end ved de øvrige cykelulykker. For berusede cyklister var 95% eneulykker, og hovedskader udgjorde 63% af skaderne.

Diskussion: Eneulykker medfører mange alvorlige skader, og forebyggelse af eneulykker er følgelig vigtigt. Særlig fokus må der være på de udsatte grupper: børn og ældre. Selv om mange eneulykker er uden umiddelbar årsag og dermed er svære at forebygge, kan der blandt forebyggelsesmuligheder især peges på bedre rydning af veje og cykelstier samt kampagner mod spritcykling.

Cykelulykker er de trafikulykker, der hyppigst medfører skadestuekontakt, og selv om antallet har været faldende i 1990'erne, udgjorde cyklisterne i 1999 48% af skadestuekontakterne efter en trafikulykke ud fra Ulykkesregisterets data (1). Størstedelen af cykelulykkerne er eneulykker, og da politiet sjældent involveres i disse ulykker, er kun 2,5% af eneulykkerne registreret i politiets statistikker (2). Politiets registre er derfor uegnede som baggrundsmateriale til en specifik forebyggelse af eneulykker. Selv om eneulykker sjældent medfører døden, kan der alligevel være tale om alvorlige skader, og muligheder for forebyggelse af eneulykker bør derfor have større opmærksomhed. Ulykkesregisteret på Statens Institut for Folkesundhed indeholder værdifulde data vedrørende skadestuekontakter, og disse data kan anvendes til at analysere cykelulykkerne. Det er dette studies formål at undersøge, på hvilke måder eneulykker adskiller sig fra cykelulykker med modpart. Denne viden skulle gerne kunne medføre en mere målrettet forebyggelsesindsats.

Materiale og metoder

Analyserne i denne artikel baserer sig på Ulykkesregisterets skadestuedata vedrørende cykelulykker i perioden fra den 1. januar 1998 til den 31. december 2000, i alt 13.629 henvendelser. Undersøgelsen omfatter alle ulykker med relation til kørsel på cykel, og der skelnes mellem eneulykker og ulykker med modpart. Eneulykker er defineret som ulykker, hvor ingen andre trafikanter er involveret.

Ulykkesregisteret ved Statens Institut for Folkesundhed har siden 1990 indsamlet oplysninger om alle typer ulykker ved fem skadestuer i Danmark (på Amtssygehuset i Glostrup, Amtssygehuset i Herlev, Frederikssund Sygehus, Centralsygehuset i Esbjerg og Randers Centralsygehus). Registerets optageområde dækker 15% af Danmarks befolkning og repræsenterer både hovedstaden, byområder i øvrigt og landkommuner.

Ulykkesregisteret indeholder en lang række detaljerede oplysninger om ulykkeshændelserne og de tilskadekomne - som kodes efter NOMESKO-klassifikationen (3) på dens mest detaljerede niveau, bl.a. hvor ulykken skete (ulykkessted) og skadesmekanismen. Derudover indsamles oplysninger om bl.a. ulykkestidspunkt, skadestype og involverede produkter, herunder om det var oplyst, om den tilskadekomne var påvirket af alkohol eller andre stoffer. Samtidig følger en kort tekstbeskrivelse af hver enkelt ulykkeshændelse.

Som mål for alvorlighed er benyttet andelen af indlæggelser. Da dødsfald sjældent registreres på skadestuerne, er der i stedet anvendt dødstallene for hele Danmark i 2000 fra Danmarks Statistik (4).

Resultater

De 13.629 patientkontakter i forbindelse med cykelulykker i perioden 1998-2000 på de fem skadestuer svarer til 5,8 ulykker per 1.000 personår. Medianalderen var 25 år, 56% var mænd og 44% var kvinder. Aldersfordelingen er vist i Fig. 1 . Andelen af eneulykker var 81%, svarende til en incidens på 4,7 eneulykker og 1,1 ulykker med modpart per 1.000 personår.

Eneulykkerne udgjorde 97% af cykelulykkerne om natten (kl. 00-02), hvorimod andelen var 65% i morgenmyldretiden kl. 06-08 (χ2 : p < 0,0001). Fordelt på ugedage var der den højeste andel af eneulykker om søndagen (90%) og færrest mandag-onsdag (77%) (χ2 : p < 0,0001). Mænd havde en lidt højere andel af eneulykker (83%) end kvinder (78%) (χ2 : p < 0,0001). Andelen af eneulykker var lavest for personer i alderen 20-30 år (72%) og højest for de yngste (91% for de 0-10-årige) og de ældste (85% for de over 70-årige) (χ2 : p < 0,0001).

Skaderne var forskellige for eneulykker og ulykker med modpart, både hvad angik hvilken del af kroppen, der var skadet (Fig. 2 ) og typen af læsion (Fig. 3 ). Ved ulykker med modpart skadedes i højere grad underekstremiteter, mens det ved eneulykker i højere grad var overekstremiteter det gik ud over (χ2 : p < 0,0001). Hoved og ansigt blev skadet lige ofte ved de to typer ulykker. Hvad læsionstypen angik, var der ved ulykker med modpart hyppigere tale om hjernerystelser og kvæstelser, mens der ved eneulykker hyppigere var tale om brud og åbne sår (χ2 : p < 0,0001). Ulykker med cyklister som modpart adskilte sig fra ulykker med bilister som modpart, ved at der var færre kvæstelser (χ2 : p = 0,028) og flere knoglebrud (χ2 : p < 0,0001), samt ved at det oftere var overekstremiteterne (χ2 : p < 0,0001) og sjældnere underekstre miteterne (χ2 : p < 0,0001), der blev skadet. Forskelle mellem andre modparter var ikke signifikante.

Andelen af cykelulykker, der medførte indlæggelse, var afhængig af modparten (Tabel 1 ) samt af alderen, fra 7% for personer under 30 år stigende til 42% for personer på 80 år og derover (χ2 : p < 0,0001 for forskel mellem aldersgrupperne). Når personbiler var modpart, var der en signifikant større andel af indlæggelser (21%) ved ulykker om aftenen og om natten (kl. 18-06), medens der i myldretiden (kl. 06-09 og 15-18) var 13% indlæggelser (χ2 : p = 0,0003).

Langt størsteparten af eneulykkerne var ulykker, hvor cyklen væltede under kørslen (92%), uden at nogen specifik årsag var angivet. De hyppigste øvrige kategorier var vælteulykker i glat føre (n = 562; 5,1%), påkørsel af parkerede biler, vejskilte mv. (n = 377; 3,4%) og legemsdele, der kom ind i hjulene (n = 266; 2,4%). 1,5% af alle tilskadekomne var passagerer på cyklen, typisk børn. 80% (n = 160) af disse ulykker skyldtes, at fødder eller andre kropsdele kom ind i hjulet, mens kun 3% (n = 7) skyldtes påkørsler.

I alt 534 (5%) af de cyklister, der henvendte sig på skadestuen, blev betegnet som værende berusede. Disse var langt hyppigere end de øvrige ulykkesramte (95% mod 81%) udsat for eneulykker. 83% af de berusede cyklister var mænd, primært i alderen 30-60 år. De kom mere alvorligt til skade end de øvrige cyklister: 19% af de berusede cyklister blev indlagt, mod 8% af de øvrige, og de havde langt flere hovedskader (63% mod 26% for de øvrige cyklister). Til gengæld havde de betydelig færre hånd-, knæ-, hofte- og ankelskader (Fig. 2). Af skadestyper havde de berusede oftere åbne sår og hjernerystelse, men sjældnere forstuvninger end de øvrige cyklister (Fig. 3).

Diskussion

Eneulykker udgør langt størstedelen af de cykelulykker, der medfører skadestuekontakt, og selv om de medfører en lavere indlæggelsesprocent end modpartsulykker, udgør de alligevel flertallet af de ulykker, der medfører indlæggelser. Blandt de grupper, der er særlig udsat for eneulykker, er børn, ældre og berusede. Børnenes andel af ulykkerne i nærværende undersøgelse er dog betydelig lavere end den andel, der blev fundet i en undersøgelse i Århus i 1975 (5), hvilket kan skyldes forebyggende arbejde, bl.a. cykelhjelmkampagner, men også at flere voksne cykler i dag. Andelen af eneulykker er højere i denne undersøgelse end de 59%, der blev fundet i Århus i 1975 (5), eller de 66-73%, der blev fundet i Odenseområdet i 1980-1992 og 1999 (2, 6), Hillerødområdet i 1985 (7) og Viborgområdet (8). Incidensen af eneulykker svarer til tidligere fundne tal, mens antallet af kollisionsulykker er noget mindre end de ca. to per 1.000 personår, der blev fundet i Odense (2), men svarer til niveauet i en svensk undersøgelse (9). Sidstnævnte undersøgelse inkluderede dog også tandlægekontakter pga. tandskader. Forskellene mellem undersøgelserne kan skyldes forskelle i geografiske områder og kørselsmønstre samt muligvis en forbedring af cyklisternes sikkerhed siden 1980'erne, specielt i forhold til kollisionsulykker.

Selv om der i de fleste tilfælde ikke er oplyst årsager til eneulykkerne, kan der dog alligevel peges på en række omstændigheder, som bidrager til risikoen. Glat føre er en betydningsfuld årsag til eneulykker til trods for de relativt få dage med vintervejr i Danmark. Dette skyldes sandsynligvis, dels at cykler som tohjulede køretøjer er særlig udsatte i glat føre, dels at snerydning og saltning på cykelstier ofte ikke prioriteres tilstrækkelig højt. Ofte vil der desuden være specifikke lokale vejforhold, »sorte pletter«, som en mere detaljeret ulykkesregistrering kan opfange. En sådan registrering vil sandsynligvis forbedre muligheden for at forebygge cykelulykker (8).

At eneulykkerne i næsten 10% af tilfældene fører til indlæggelse, understreger vigtigheden af at forebygge eneulykker. Alligevel bliver kun få cyklister dræbt i eneulykker. Af de 58 dræbte cyklister i 2000 blev de 53 dræbt i kollisionsulykker, og heraf 26 ved kollision med tunge køretøjer (Tabel 1). Derfor bør forebyggelsen af cykelulykker også stadig fokusere på modpartsulykker, især med tunge køretøjer som modpart. Disse ulykker bør forebygges med bedre vejforhold herunder bedre oversigtsforhold, idet mange cyklister ikke kan ses af lastbilchaufførerne. Ulykker om aftenen og om natten kunne forebygges med lavere fartgrænser om natten samt mere kontrol også med cyklisternes lygteføring.

5% af de ulykkesramte cyklister blev på skadestuen betegnet som påvirkede, og disse fik oftere end andre cyklister alvorlige skader, især hovedskader. Den højere andel af indlæggelser for denne gruppe er ikke fundet tidligere (10). Da registreringen af berusede i skadestuen ikke er systematisk, må der formodes at være flere påvirkede blandt de tilskadekomne end disse 5%. I en tidligere undersøgelse, der var baseret på selvrapportering, har man estimeret andelen af uheldsramte cyklister, der var påvirket af alkohol til 18% (10). Da alkohol så ofte er involveret i ulykker, burde det være fast rutine at teste for alkoholpåvirkning på skadestuerne.

Børn er de mest udsatte cyklister, sandsynligvis på grund af uforsigtighed og manglende erfaring. Det bør derfor sikres, at børn uddannes i at cykle. Relativt få børn kommer til skade som passagerer, og disse skader sker oftest, når deres ben kommer ind i hjulene. Frakkeskånere benyttes sjældent, men kunne forebygge disse ulykker. En anden specielt udsat gruppe er de ældre, som både har en højere risiko og oftere bliver indlagt. Trods den betydelig mindre kørselsmængde og mindre population, sker der flere indlæggelser for aldersgruppen 50-80 år end for de 20-50-årige. Der bør derfor være mere fokus på at sikre cyklingen blandt de ældre. For eksempel kan sikrere cykler (fx trehjulede) anbefales. Materialet omfatter blot to ulykker med cykler af denne type.

Da undersøgelsen er baseret på skadesedler, kan der ofte være begrænsede oplysninger om ulykken. Dette kan medføre en underestimering af årsagsfaktorer, herunder andelen af alkoholpåvirkede. De centrale dele af København er ikke med i denne undersøgelse. I den tætte cykeltrafik i dette område er der muligvis et andet forhold mellem eneulykker og modpartsulykker. Specielt cyklist-cyklist-kollisioner må forventes at være hyppigere her. Endelig skal det bemærkes, at ikke alle skader medfører henvendelse til en skadestue. Mange skader behandles af de praktiserende læger, vagtlæger og folk selv. En undersøgelse, der var baseret på selvrapportering på Internettet (11), viste, at kun 22% af de rapporterede cykelulykker med personskade medførte henvendelse til skadestuen. De resterende ulykker var dog generelt mindre alvorlige.

Da cykling er en af de væsentligste måder at få motion på, er det vigtigt, at eventuelle forebyggelsesinitiativer, samtidig med at reducere ulykkesrisikoen, også fokuserer på at øge både tryghed og fremkommelighed for cyklisterne for derved at øge den andel af befolkningen, der cykler dagligt.

Summary

Bicycle accidents: differences between
one-vehicle accidents and accidents involving
two or more vehicles.

Ugeskr Læger 2002; 164: 5112-5.

Introduction: Bicycle accidents are the most frequent traffic accidents in Denmark. Most of these accidents ar e one-vehicle accidents. The aim of this study was to investigate the differences between one-vehicle accidents and accidents with a counterpart in order to suggest focused prevention.

Materials and methods: The analysis was based on data of the Danish Accident Registry using all bicycle accidents reported to five Danish emergency departments in the period 1998-2000.

Results: 81% of the bicycle accidents were one-vehicle accidents which frequently resulted in injuries of the upper extremities. They frequently resulted in fractures and open wounds compared to other bicycle accidents. For intoxicated bicyclists, 95% were one-vehicle accidents, and injuries to the head constituted 63% of the injuries.

Discussion: One-vehicle accidents often result in severe injuries indicating a need for prevention. Special attention should be given to the young and the elderly. Although many bicycle accidents have no immediate cause, preventive measures should be taken, such as better clearing of roads and bicycle tracks and campaigns against drink-riding.

Bjarne Laursen , Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø. E-mail: bla@SI-folkesundhed.dk

Antaget den 2. juli 2002.

Statens Institut for Folkesundhed.