Skip to main content

D-vitamin-mangel hos etniske minoriteter

Alment praktiserende læge Aase T. Jacobsen & professor Leif Mosekilde

1. nov. 2005
4 min.

En 27-årig kvinde klagede over træthed, hovedpine og smerter i nakke-skulder-åget. Hun havde svært ved at gå på trapper og bære tunge indkøbsposer. Hun havde boet i Danmark i syv år, havde to børn og havde arbejdet som rengøringsassistent i det seneste halve år. Hendes påklædning var dansk. Hendes symptomer havde været til stede i et par år, men var forværrede efter starten på rengøringsarbejdet.

Værd at vide

Træthed og muskelsmerter forekommer hos mange patienter i almen praksis. Hos etniske minoriteter er klagerne langt hyppigere og desuden ofte mere diffuse end hos danskere. Mange klager over uoverkommelighedsfølelse og depression, enkelte over perifere paræstesier.

Symptomerne skyldes ofte D-vitamin-mangel. Der er flere årsager til dette: a) muslimer solbader ikke eller opholder sig i længere tid i solen, hverken her eller i deres hjemlande, b) der dannes ikke D-vitamin i huden i vinterhalvåret i Danmark, c) hudpigmenteringen er ofte øget, hvilket nedsætter dannelsen af D-vitamin, d) kosten er ofte D-vitamin-fattig, og e) der er ikke tradition for at indtage vitamintilskud.

D-vitamin-mangel gennem længere tid rammer primært bevægeapparatet. Den proksimale myopati viser sig ved træthed og kan evt. dokumenteres ved, at patienten ikke kan rejse sig fra en stol uden at bruge hænderne eller har svært ved at gå på trapper. Gangen kan være bredsporet og vraltende. De sjældnere knoglesmerter begynder karakteristisk over lænden og spredes senere til bækken, hofter, lår, ryg og thorax. Symptomerne ledsages ofte af depressive tanker og uoverkommelighedsfølelse, hvilket gør overvejelser om somatisering over for reel somatisk sygdom nærliggende. Disse symptomerne svinder ved D-vitamin-behandling, og der er ikke indikation for at give antidepressiva.

Diagnosen stilles ved en måling af plasma 25-OH-D-vitamin. Dette kan suppleres med måling af parathyroideahormon, basiske fosfataser og calcium. P-25-OHD < 50 nmol/l karakteriseres som D-vitamin-insufficiens (idet disse værdier ikke beskytter mod sekundær hyperparatyroidisme). Værdier < 25 nmol/l benævnes D-vitamin-mangel og værdier < 12 nmol/l som svær D-vitamin-mangel.

Graviditet medfører et øget behov for D-vitamin, hvorfor mangelsymptomer kan opstå, hvis kvindens D-vitamin-depoter er lave i forvejen. D-vitamin-mangel hos moderen kan medføre rakitis hos barnet. Behandling med D-vitamin har en forbløffende effekt hos de yngre. Hos de ældre, som ofte har haft D-vitamin-mangel i mange år, er der nogen effekt, men der er desværre ofte kommet en kronisk, behandlingsresistent smertetilstand oveni.

Hvad gør vi?
Profylakse

Oplys om solens betydning for D-vitamindannelsen i huden. I private sammenhænge kan kvinderne sagtens eksponere ben, arme, ansigt og hals for direkte sollys. Ved børneundersøgelser og graviditetskontroller anbefales det at give multivitaminpiller til alle i familien samt at bruge magre mælkeprodukter for at sikre et tilstrækkeligt kalkindtag. Mange multivitaminprodukter indeholder svinegelatine. Der kan evt. anvendes gelatinefrit Vitamineral eller D-vitamindråber.

Alle voksne, herunder gravide, bør sikres et D-vitamintilskud på 10 μg (400 IE). Personer over 65 år bør have 20 μg (800 IE) daglig, ligesom resten af den ældre danske befolkning.

Behandling

Ved påvist D-vitaminmangel behandles patienten med intramuskulær injektion med D-vitamin 100.000 IE fra tre op til seks gange med en uges interval afhængig af sværhedsgrad, samtidig påbegyndes peroral behandling med D-vitamin 20 μg/dag (800 IE/dag) og evt. calcium. Gravide skal også behandles. Oplys om de profylaktiske tiltag.

D-vitamin til injektion fremstilles på Skanderborg Apotek, men kan rekvireres via et lokalt apotek.

Komplians

Komplians er et stort problem. Patienterne »glemmer« deres perorale tilskud, fordi det går meget godt, eller fordi et eller andet symptom i deres krop i deres kontekst nødvendiggør selvvalgt seponering af al medicin inkl. deres kosttilskud. En månedlig injektion med D-vitamin er et muligt alternativ.
P-25-OH-D-vitamin bør kontrolleres med tre måneders interval senere seks og 12 måneders interval.

Husk

  • at måling af 25-OH-D-vitamin er lige så vigtig som måling af hæmoglobin, C-reaktivt protein, thyroideastimulerende hormon og blodglukose hos personer fra etniske minoriteter med klager over træthed, muskel- og knoglesmerter,

  • at diagnose og behandling er let, men komplians vil være den store udfordring.



Korrespondance: Aase T. Jacobsen, Kanaltorvet 8, DK-2620 Albertslund.
E-mail: dko6177@vip.cybercity.dk

Antaget: 13. september 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet

Anbefalet læsning : Glerup H. Vitamin D-mangel hos indvandrere. Månedsskr Prakt Lægegern 2004;82:75-88.

Jensen JE, Hitz MF. Osteomalaci. Ugeskr Læger 2000;162:6250-1.