Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening

BAGGRUND

Mammografiscreening i Danmark begyndte i 1991 i København. Siden fulgte Fyn, Frederiksberg, Bornholm og Vestsjælland. I perioden 2007 til 2010 påbegyndtes national screening. Målgruppen er ca. 700.000 kvinder i alderen 50-69 år. Reduktion i brystkræftdødelighed uden væsentlige bivirkninger er det ultimative mål, hvorfor høj professionel og organisatorisk kvalitet er nødvendig. Effekt på brystkræftdødelighed kan først forventes efter længere tids screening, hvorfor der må opstilles procesindikatorer til løbende monitorering.

FORMÅL

For at sikre kvaliteten af screeningsprogrammet initierede Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen i 2007 Dansk Kvalitetsdatabase for Mammografiscreening (DKMS), som med udgangspunkt i kliniske retningslinjer og kvalitetsindikatorer skal overvåge kvaliteten. Styregruppen har på baggrund af europæiske retningslinjer [1, 2] udarbejdet kliniske retningslinjer [3] og har udvalgt og defineret 11 kvalitetsindikatorer (Tabel 1 ). Data opsamles fra de regionale invitationsdatabaser, Patobanken, Det Centrale Personregister og Landspatientregisteret. De indsamlede data valideres løbende, og årlige rapporter udarbejdes. Databasen er fagligt forankret i Dansk Radiologisk Selskab, Dansk Mammakirurgisk Selskab og Dansk Patologiselskab.

RESULTATER

Resultaterne fra den første nationale screeningsrunde viste en deltagelsesprocent på 77. 3% blev genindkaldt til klinisk mammografi. Fem ud af seks opererede kvinder havde cancer, og 80% med invasive cancere fik brystbevarende operation. Andelen af in situ-cancere var 14%. 36% af de invasive cancere var = 10 mm, og 67% var lymfeknudenegative. 71% fik svar på undersøgelsen inden for ti hverdage (Tabel1).

DISKUSSION

Databasen har vist sig at være et vigtigt, klinisk anvendeligt redskab til monitorering og sikring af kvaliteten. Et screeningsprogram af høj kvalitet er karakteriseret ved en høj detektionsrate - specielt af små invasive cancere på ≤ 1 cm og lymfeknudenegative cancere - der er opnået med så få negative virkninger som muligt; herunder få falsk positive og specielt falsk positive, som først kan afkræftes ved operation. En genindkaldelsesprocent i overensstemmelse med det rekommanderede og en lav benign/malign operationsratio er derfor vigtige kvalitetsparametre. De danske resultater viser, at alle regioner allerede i første runde har opnået en detektionsrate af små cancere på ≤ 1 cm, som er langt over det rekommanderede; med en fin genindkaldelsesprocent og en meget fin benign/malign operationsratio. Procentdelen af brystbevarende operationer er ligeledes over det rekommanderede. Andelen af lymfeknudenegative cancere når som den eneste lægefaglige kvalitetsparameter ikke standarden, hvilket kan skyldes, at der ved fastlæggelse af standarden ikke blev taget hensyn til den ændring i stadieinddeling, som sentinel node-proceduren har medført.

KONKLUSION

Resultaterne viser, at databasen er et anvendeligt redskab til kvalitets monitorering, og at det nationale mammografiscreeningsprogram allerede i første runde har en høj lægefaglig standard.

KORRESPONDANCE: Ilse Vejborg, Mammografi-screenings-programmet i Region Hovedstaden, Afsnit X 2022, Rigshospitalet, Blegdamsvej 9, 2100 København Ø. E-mail: Ilse.vejborg@rh.regionh.dk

Interessekonflikter: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk