Dansk Palliativ Database

BAGGRUND

Baggrunden for oprettelse af Dansk Palliativ Database (DPD) var, at der ikke var nogen landsdækkende viden om hverken omfang, karakter eller kvalitet af den palliative indsats i Danmark.

Den specialiserede, palliative indsats foregår via de palliative team og enheder på sygehusene, i patienternes hjem og på hospices. Hovedparten af de ca. 40 specialiserede enheder i Danmark er oprettet inden for de seneste ti år. Der var således et helt utilstrækkeligt grundlag for kvalitetsudvikling, forskning og tilrettelæggelse af den videre udvikling af et nyetableret fagområde.DPD omfatter alle patienter, der er blevet henvist til specialiseret palliativ indsats fra og med 2010. DPD bygger på dataindtastning i Klinisk Måle System og udtræk fra Landspatientregisteret og analyseres i AnalysePortalen.

DPD udgør en del af Dansk Multidisciplinær CancerGruppe for Palliativ Indsats, der desuden arbejder med udvikling af nationale, kliniske retningslinjer, uddannelse og forskning.

FORMÅL

DPD har til formål at danne grundlag for forskning i og kvalitetsudvikling af den specialiserede palliative indsats i Danmark.

RESULTATER

I 2010 var dækningsgraden på enhedsniveau 100%, på patientniveau 95,7% og på variabelniveau 98,6% [1]. DPD's årsrapport for 2010 [1] omhandler de kræftpatienter, der blev henvist til specialiseret palliativ indsats i 2010 og døde i 2010, i alt 6.041 patienter. Af disse blev 4.241 patienter (70,2%) modtaget, og behandling påbegyndt. Medianlevetiden fra henvisning til død var 24 dage.

Resultaterne for de fem kvalitetsindikatorer er vist i Tabel 1 . Standarden angiver den grad af opfyldelse, der blev sat som målsætning. Kun en af de fem opstillede standarder blev opfyldt. Der var betydelige regionale variationer. Resultater opdelt på de enkelte enheder viste endnu større variation [1].

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Det lykkedes at opnå meget stor datakomplethed allerede det første år, hvilket er glædeligt, da der ikke tidligere har eksisteret nationale data på dette område. Den korte tid fra henvisning til død viser, at der henvises til specialiseret palliativ indsats meget sent i forløbet, hvilket strider mod Sundhedsstyrelsens anbefalinger [2]. Variationen i de fem indikatorer, hvilket peger på et behov for en revurdering af indsatsen på flere områder.

KONKLUSION

DPD dækker er område, der er i hastig udvikling, og giver overblik over såvel aktivitet som udvalgte mål for kvalitet. Resultaterne for det første år er klinisk relevante og viser stor geografisk variation. Det planlægges at udbygge databasens indhold i de kommende år. Den forventes at bidrage til at sikre patienterne lige adgang til specialiseret palliativ indsats af høj kvalitet.

KORRESPONDANCE: Mogens Grønvold, Palliativ Medicinsk Afdeling, Forskningsenheden, Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. E-mail: mold@sund.ku.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk