Dansk Pancreas Cancer Database

BAGGRUND

Pancreascancer er i den vestlige verden den tredjehyppigste maligne lidelse i gastrointestinalkanalen, kun overgået af kolorektal- og ventrikelcancer [1]. Sygdommen diagnosticeres ofte sent, hvorfor kun en mindre gruppe af patienterne kan tilbydes kurativ kirurgisk behandling. Den overordnede prognose er ringe med en femårsoverlevelse på 3-4% [2]. Diagnostik af pancreascancer er vanskelig, hvilket tidligere resulterede i lange udredningsforløb. Dansk Pancreas Cancer Gruppe har siden 2008 udarbejdet nationale kliniske retningslinjer for udredning og behandling af pancreascancer [3], og der arbejdes på at inkludere såvel duodenalcancer som de periampullære cancere i et revideret sæt retningslinjer. For at monitorere effekten af retningslinjerne er Dansk Pancreas Cancer Database (DPCD) blev oprettet. Der har ikke tidligere været national eller international monitorering af dette område. Patienter indberettes fra behandlende onkologiske og kirurgiske afdelinger.

FORMÅL

Formålet med DPCD er at fremme og sikre en ensartet og evidensbaseret udredning og behandling af patienter med pancreascancer i Danmark.

RESULTATER

Databasen blev etableret som pilotprojekt i 2007, og indtil 2010 er der indsamlet data i papirversion. Databasen er i 2011 revideret ud fra erfaringerne fra pilotprojektet og er samtidig overgået til at være baseret på onlineindberetning. De præsenterede data er en opgørelse af pilotprojektet.

Der er i perioden indberettet 2.168 forløb for 1.656 patienter. Antallet af indberetninger har været stigende gennem pilotprojektet (786 i det sidste år af opgørelsen), men er næsten halveret efter overgangen til onlineindberetning. Den primære behandling af patienterne fremgår af Figur 1 . For 206 (80%) af de resecerede patienter var der oplysning om resultatet af resektionen. Af disse fik 185 (90%) foretaget radikal operation. Der blev foretaget operativ palliation hos 45 (3%) af patienterne.

DISKUSSION

Andelen af danske patienter, der tilbydes resektion, svarer til den forventede, mens andelen af kurative resektioner ligger højt sammenlignet med internationale resultater. Der var i perioden problemer med datakompletheden, idet kun 80% af resektionerne blev fuldt registreret. Desværre er antallet af indberetninger faldet markant efter indførelse af onlineregistrering. I forbindelse med den seneste revision af databasen var manglende tid hovedbegrundelsen for manglende indberetning.

Palliativ kemoterapi er langt den hyppigste behandling, men mindst en femtedel af patienterne får udelukkende symptomatisk behandling pga. dårlig almentilstand. Antallet af patienter, der kun behandles symptomatisk, er formentlig højere end det registrerede, idet kun de behandlende centre indberetter patienter. Antallet af operative aflastninger af galdeveje og/eller duodenum var meget lille, formentlig fordi aflastning nu oftest udføres som endoskopisk indgreb.

KONKLUSION

Udredning og behandling af pancreascancer er fortsat en stor udfordring. Kun 16% af patienterne har kurabel sygdom, mens knap to tredjedele kan tilbydes palliativ onkologisk behandling, og mindst en femtedel alene kan behandles med best supportive care. De behandlende centre har en stor opgave i at sikre indberetning til databasen, således at der opnås større datakomplethed.

KORRESPONDANCE: Claus Fristrup, Skovalleen 31, 5250 Odense SV. E-mail: claus@fristrup.net

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk