Dansk Urogynækologisk Database

BAGGRUND

Urogynækologi omfatter udredning og behandling af sygdomme vedrørende funktion af bækkenbund, skede (genital prolaps), blære, urinrør (urininkontinens) og endetarm (afføringsinkontinens). Lidelserne er ikke livstruende, men betyder ofte invaliderende forringelser af patienternes livskvalitet, bl.a. social isolation, indskrænket aktivitetsniveau og forringet sexliv.Prævalensen er for urininkontinens 25-45%, genital prolaps 7-25% og anal inkontinens 11-15% og er pga. et øget antal ældre medborgere stigende. Behandling og diagnostik er omkostningstungt for samfundet. Livstidsrisikoen for at få foretaget kirurgisk behandling af urininkontinens er ca. 4%, for genital prolaps ca. 10%.

FORMÅL OG OPBYGNING

Formålet med Dansk Urogynækologisk Database (DugaBase) er at beskrive omfanget og kvaliteten af operationer for urininkontinens og prolaps. Der er lovpligtig indberetning af alle operationer.

DugaBase er forløbsorienteret. Foruden oplysninger fra læge indsamles også til hvert forløb både før og efter operation patient reported outcome measures (PROM), som anvendes i indikatorberegningerne. Der benyttes validerede skalaer. Databasen har en webbaseret indtastningsflade, hvor undersøgelsesresultater og konklusioner kan indtastes direkte.

RESULTATER

Databasekompletheden er steget over tid, (Figur 1 ). I 2010 var databasekompletheden for inkontinens 93% for offentlige sygehuse versus 23% for private (p < 0,0001) og for prolaps hhv. 93% og 22% (p < 0,0001). Efter debat i bl.a. Ugeskrift for Læger er kompletheden for de offentlige og private sygehuse øget til hhv. 95% og 44% for inkontinens og 93% og 35% for prolaps [1].Validiteten af de indberettede data er i et igangværende ph.d.-studie påvist at være særdeles god, både for administrative og kliniske data. Der er p.t. udvalgt syv indikatorer, som dækker både læge- og patientrapporterede kvalitetsmål. I 2011 var standarden for tre af de syv indikatorer opfyldt [2]. For tre indikatorer var standarden tæt på at være opfyldt, og for én indikator (ventetid fra henvisning til første ambulante besøg) har standarden i hele perioden været langt fra at være opfyldt. Det er interessant og væsentligt, at standarden for subjektiv patientbedømmelse af succes er opfyldt for både inkontinens (70% (95% sikkerheds-interval (SI): 67-74%) og prolaps (81% (SI: 79-83%)).

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Det er ambitionen, at data skal bruges til klinisk kvalitetssikring og forskning. Der arbejdes med en opgradering af brugerfladen til et mere brugervenligt format, der bl.a. skal gøre det muligt at trække lokale data direkte ud af databasen for at sikre hurtig opdagelse af ændringer i behandlingskvaliteten. Styregruppen har desuden arbejdet med at udvikle nye indikatorer for kort- og langtidskomplikationer. De forventes taget i brug fra 2013. Styregruppen ønsker også at sikre nem adgang til data mhp. forskning, der kan fremme kvalitetsudviklingen i specialet. To ph.d.-studerende er i gang med projekter, der er delvis baseret på DugaBase, bl.a. om livskvalitet og regionale behandlingsforskelle.

KONKLUSION

DugaBase er velfungerende og lever op til kravene om databasekomplethed. Den kan anvendes til såvel klinisk kvalitetsudvikling som forskning. Fremadrettet håber man at kunne udvide DugaBase med registrering af sfinkterruptur og analinkontinens.

KORRESPONDANCE: Ulrik Schiøler Kesmodel, Gynækologisk-obstetrisk Afdeling Y, Aarhus Universitetshospital, Brendstrupgaardsvej 100, 8200 Aarhus N. E-mail: ulrikesm@rm.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk