Danskernes fødevareforbrug i stadig ændring

Introduktion: Formålet med denne Ernæringsrådets undersøgelse i 2001 var at beskrive udviklingen i forbruget af udvalgte fødevarer sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser fra 1995 og 1998.

Materiale og metode: Telefonisk interviewundersøgelse af 1.000 tilfældigt udvalgte personer, 15-91 år. Undersøgelsen bestod af 13 spørgsmål om forbrugsfrekvenser for fødevarer, der er centrale i danskernes ernæring (yoghurt, mælk, ost, rugbrød, franskbrød/grovbrød, fiskepålæg, fisk til middag, kød til middag, kartofler, ris/pasta, grøntsager [to spørgsmål] og frugt) samt spørgsmål om den anvendte type mælk og fedtstof på brød.

Resultater: Generelt var de mest markante ændringer i perioden 1995-1998 fortsat frem til 2001. Der var således et signifikant hyppigere forbrug af salat/råkost og ris/pasta, mens der for kartofler og for kød som hovedmåltid var sket et signifikant fald. Desuden var frugtindtagelsen steget i perioden 1998-2001. Ændringerne udgjorde 13-28% af gennemsnitsfrekvenserne. Tendensen i valget af mælke- og fedtstoftype var også fortsat frem til 2001. Således drak signifikant flere (42% mod 28% i 1998) de magre (kærne-, skummet-, mini/jerseymælk) frem for de fede mælketyper, og signifikant flere undlod nu at bruge fedtstof på brødet (for rugbrød 40% mod 22% i 1995).

Diskussion: Resultaterne viser klare tendenser i forbruget af de udvalgte fødevarer i perioden 1995-2001. Udviklingen er generelt positiv, set i en ernæringsmæssig sammenhæng, og tyder på, at befolkningen er åben over for konkrete kostråd, når de er hensigtsmæssigt udformet og bakkes op af industri og handel. Hvorvidt den øvrige kost understøtter disse positive tendenser, vides endnu ikke.

.

Kendskab til befolkningens aktuelle kostvaner og udviklingen i disse er essentiel for både statslige og private organer, der har til formål at påvirke befolkningens kost i en mere optimal retning. Ernæringsrådet har siden 1995 fulgt udviklingen i danskernes forbrug af udvalgte fødevarer, der er centrale i en ernæringsmæssig sammenhæng. Baggrunden for iværksættelsen af Ernæringsrådets undersøgelser var behovet for et enkelt monitoreringssystem, der kunne supplere det eksisterende datagrundlag for beskrivelsen af danskernes kost (Forsyningsstatistikker fra Danmarks Statistik og Fødevaredirektoratets kostundersøgelser (1-4)). Ernæringsrådets undersøgelser har været gennemført i 1995, 1998 og 2001 (5-10). Denne artikel indeholder resultaterne fra 2001-undersøgelsen, og de sammenlignes med resultaterne fra 1995 og 1998. Formålet var at undersøge, om de observerede ændringer fra den foregående periode (1995-1998) er fortsat frem til 2001.

Materiale og metoder

Deltagere

I 2001 deltog 1.000 personer (427 mænd og 573 kvinder) i alderen 15-91 år i undersøgelsen. En stikprøve af befolkningen blev udtrukket ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre blandt de åbne serier, stratificeret efter geografisk område. Kun en person per husstand blev interviewet. En nærmere beskrivelse kan læses i rapporten fra undersøgelsen (10). Ud af nettostikprøven på 1.505 numre, indvilgede 66% (1.000 personer) i at deltage, mens 34% (505 personer) ikke ønskede at deltage. I Ernæringsrådets undersøgelser, der blev gennemført i 1995 og 1998, var andelen af personer, der ikke ønskede at deltage, lavere; henholdsvis 22% og 27% i 1995 og 1998.

Metoder

Dataindsamlingen blev foretaget som computerassisterede telefoninterview (CATI) af Gallup A/S. Tidspunktet for dataindsamlingen var som i 1998-undersøgelsen (hverdage midt i august).

Kostspørgsmålene bestod af to dele: Første del, den grundlæggende del, indeholdt spørgsmål om, hvor ofte respondenten plejer at spise visse fødevarer, samt spørgsmål om den anvendte type mælk og type fedtstof på brød. Anden del omhandlede respondentens kost den foregående dag og tjente udelukkende som sammenligningsgrundlag for de indsamlede frekvenser (10). Kun resultaterne fra den grundlæggende del af interviewet er taget med her.

Følgende ti fødevarer indgik i alle tre undersøgelsesår: yoghurt o.l., mælk, fiskepålæg, fisk til middag, kød til middag, kartofler, ris/pasta, kogte grøntsager, salat/råkost og frugt, mens rugbrød, franskbrød/grovbrød og ost kun indgik i 1998 og 2001. Der var ingen markante ændringer hverken i spørgsmålsformuleringerne eller rækkefølgen i 2001-undersøgelsen i forhold til de foregående undersøgelser. En nærmere beskrivelse af metoden kan læses i rapporten fra denne undersøgelse (10).

Metodens egnethed til formålet er tidligere vurderet på baggrund af reproducerbarhedstest og sammenligning med gårsdagens indtagelser (9). Begge test blev gentaget i 2001-undersøgelsen (10).

Databehandling

Resultaterne blev primært opgjort efter de anvendte svarkategorier. For at få et enkelt udtryk for den gennemsnitlige forbrugsfrekvens af en given fødevare i 2001 sammenlignet med i 1995 og 1998 blev svarkategorierne oversat til absolutte frekvenser (gange/uge) (Tabel 1).

Forskelle i forbrugsfrekvenser mellem 1995, 1998 og 2001 for gruppen totalt samt mellem mænd og kvinder og for forskellige aldersgrupper blev testet ved sammenligning af gennemsnitsfrekvenser ved hjælp af Kruskal Wallis-test (non-parametrisk). Statistikprogrammet SPSS (version 10.0) blev anvendt til dataanalysen.

Resultater

Stikprøvens sammensætning med hensyn til køn, alder og geografisk fordeling var rimelig repræsentativ i forhold til landets samlede voksne befolkning, mens populationernes sammensætning i henholdsvis 1995, 1998 og 2001 ikke var helt identiske (Tabel 2). Betydningen af korrektion for køns- og aldersforskelle samt for den geografiske fordeling mellem undersøgelsesårene blev testet og fundet negligeabel, idet de absolutte gennemsnitsfrekvenser for de enkelte fødevarer forblev uændrede eller ændrede sig minimalt efter justeringen (10). Desuden blev resultaterne opgjort fordelt på køn og alder, og det viste sig, at de fundne ændringer i forbrug gjaldt for begge køn og på tværs af aldersgrupperne.

For flertallet af fødevarerne var der sket signifikante ændringer i det rapporterede forbrug, sammenlignet med de tidligere år (Tabel 1). En række af disse ændringer følger samme udvikling i forbrugsmønstret som i perioden 1995-1998 (7-8). Forbruget af salat/råkost og ris/pasta er således steget med henholdsvis 28% og 18% siden 1995, mens forbruget af kartofler og kød som hovedmåltid er faldet med henholdsvis 14% og 13% siden 1995. Udviklingen i forbruget af frugt og kogte grøntsager følger ikke tendensen fra 1995-1998, idet forbruget af frugt er øget med 12% siden 1998, og forbruget af kogte grøntsager er faldet med 31% siden 1998.

Udviklingen i valget af mælke- og fedtstoftype følger tendensen i den foregående periode, idet flere vælger de magre frem for de fede mælketyper, og flere fravælger fedtstoffet (smør, margarine o.l.) på brødet. Forbrugsfrekvensen for mælk er uændret siden 1995, men blandt dem, der drikker mælk, er der blevet flere både mænd og kvinder, som drikker de magre mælketyper - heriblandt den nye mælk med 0,5% fedt (mini/jerseymælk). I 2001 er der således 42% mod 28% i 1998, der drikker mager (kærne-, skummet- og mini/jerseymælk) frem for fed mælk (Fig. 2).

Resultaterne for forbruget af fedtstof på brød viser, at markant flere (40% mod 22% i 1995), både mænd og kvinder, ikke bruger fedtstof på rugbrød. Den samme udvikling ses for fedtstof på franskbrød/grovbrød (10). Blandt dem, der bruger fedtstof på brød, er der sket en ændring i valget af fedtstoftype, idet stadig flere bruger smørblanding (fx Kærgården) (58% i 2001 mod 48% i 1998 og 35% i 1995, for rugbrød). I 1995-1998 skete det øgede tilvalg af smørblanding især på bekostning af margarine, men i indeværende periode især på bekostning af smør (Fig. 1).

De observerede ændringer i forbruget af de fødevarer, der indgår i Ernæringsrådets undersøgelser, har fundet sted blandt både mænd og kvinder (Tabel 3). Dette er en ændring i forhold til den foregående periode, hvor forandringer primært fandt sted blandt kvinderne (7-8).

Diskussion

Denne undersøgelse, der er Ernæringsrådets tredje, viser, at en række af de målbare tendenser i udviklingen, der viste sig i den foregående periode (1995-1998) er fortsat i de efterfølgende tre år frem til 2001.

Set i en ernæringsmæssig sammenhæng tegner en række af de beskrevne ændringer overordnet et positivt billede af udviklingen i danskernes fødevareforbrug. I 2001 ses der således et hyppigere forbrug af frugt og salat/råkost; der er flere, som undlader at bruge fedtstof på brødet; og der er flere, som vælger de magre frem for de fede mælketyper. Disse ændringer går alle i den rigtige retning og tyder på, at ernæringskampagner som »6 om dagen - spis mere frugt og grønt« (12) og »Skraaab brødet« (13) samt de generelle syv kostråd (bl.a. »vælg mælkeprodukter og ost med lavt fedtindhold«) (14) har en effekt. Fedtkampagnerne i forhold til undersøgelsens resultater er diskuteret her i Ugeskriftet tidligere på året (15).

Den lavere forbrugshyppighed for kød som hovedmåltid, der blev observeret i 1995-1998, er fortsat i de efterfølgende tre år. Det tyder på, at kødets dominerende rolle i hovedmåltidet bliver stadig mindre, hvilket potentielt giver mere plads til andre vigtige fødevarer. Det ser dog ikke ud til at ske til fordel for fisk til hovedmåltidet, idet fiskeforbruget er forblevet uændret i den indeværende periode. Hyppigere indtagelse af fisk har ellers ernæringsmæssige fordele, idet fisk er særlig rig på visse næringsstoffer (bl.a. n-3-fedtsyrer, vitamin D og selen).

Ikke alle ændringerne i befolkningens fødevareforbrug er positive ernæringsmæssigt set. Den observerede reduktion i forbruget af kogte grøntsager i 1998-2001, som var noget uventet (10), vil således have en negativ effekt på kostens ernæringsmæssige kvalitet. Den samlede forbrugsfrekvens af grøntsager (kogte og salat/råkost) er uændret siden 1998 (6,9 gange om ugen), men det er vigtigt, at dette forbrug består af såvel kogte som rå grøntsager. Det er vanskeligt at opnå et højt (vægtmæssigt) indtag af rå grøntsager, mens dette er anderledes realistisk, når de er kogt. Endvidere er det forskellige grøntsager, der spises som henholdsvis rå og kogte. De typiske salatgrøntsager (tomat, agurk og salatblade) er meget vandholdige og har et lavere indhold af næringsstoffer og andre bioaktive komponenter end de grøntsager, der typisk koges (fx porrer og broccoli). Den førnævnte positive effekt af kampagnen (»6 om dagen - spis mere frugt og grønt«) afspejles således ikke i forbruget af kogte grøntsager. Resultaterne tyder nærmere på, at der er behov for en ekstra indsats for at kommunikere budskabet om også at spise tilberedte grøntsager.

Resultaterne fra perioden 1995-1998 viste en mere udbredt brug af smørblandinger (fx Kærgården) frem for margarine på brød. Denne udvikling var uheldig, idet den betød, at kostens fedtsyresammensætning gik i retning af flere mættede- og færre polyumættede fedtsyrer - dvs. modsat anbefalingerne (16). I 2001 er den stigende tendens til at vælge smørblanding på brødet fortsat, men i den forgangne periode er dette sket hovedsagelig på bekostning af smør og ikke i så høj grad på bekostning af margarine. Denne udvikling er trods alt mere gunstig end den foregående periodes, idet indholdet af polyumættede og monoumættede fedtsyrer er højere i smørblandinger (typisk 8% og 28%) end i smør (2% og 23%) (17). Den sundhedsmæssige gevinst ved at spise smørblandinger i stedet for smør er dog begrænset, idet begge har et højt indhold af mættede fedtsyrer.

For nogle af fødevarerne i undersøgelsen kan resultaterne sammenlignes med andre tilgængelige data for den pågældende periode, og udviklingen i forbruget kan også i nogle tilfælde følges længere tilbage end til 1995. En udførlig diskussion af dette emne kan læses i rapporten fra denne undersøgelse (10).

Konklusioner

Helt overordnet viser sammenligningen af 2001-undersøgelsen med de foregående undersøgelser, at de tendenser, der var at spore i udviklingen fra 1995 til 1998, er fortsat og blevet tydeligere. Dette billede bekræfter således behovet for fortsat at følge udviklingen tæt.

Set i en ernæringsmæssig sammenhæng er udviklingen i forbruget af de udvalgte fødevarer generelt positiv. Spørgsmålet om, hvorvidt resten af kosten understøtter eller går imod disse positive tendenser, må afvente svar fra resultaterne af Fødevaredirektoratets nylig gennemførte kostundersøgelse, der er en traditionel kvantitativ kostundersøgelse, der omfatter hele kosten.

Den tydelige udvikling i fødevareforbruget, fx at flere fravælger fedtstof på brød og vælger mager frem for fed mælk samt det øgede forbrug af salat/råkost, tyder på, at befolkningen er åben og modtagelig over for konkrete kostråd, og at ernæringskampagnerne altså kan have en effekt, når de tilrettelægges hensigtsmæssigt og bakkes op af industri og handel. Kampagnerne kan gøre forbrugerne opmærksomme på og motiverede til at vælge magert, men det er essentielt, at de magre alternativer er til stede på fødevaremarkedet (15). Et eksempel på en sådan gunstig samvirken er minimælkens succes.

Den seneste udvikling viser, at den positive udvikling i kostvanerne ikke længere er forbeholdt kvinder, men at budskaber som at »skrabe brødet« og »vælge de magre mælkeprodukter« også ser ud til at have påvirket m ændenes kostvaner.

Udviklingen i grøntsagsforbruget væk fra de tilberedte og hen mod de rå grøntsager peger på behovet for en nærmere undersøgelse af, hvordan forbrugeren opfatter »6 om dagen«-budskabet, og hvordan de anvender det i praksis.

Denne artikel er baseret på en mere omfattende rapport, der er udgivet af Ernæringsrådet (10). Rapporten kan rekvireres hos Ernæringsrådet, Sydmarken 32D, DK-2860 Søborg, tlf. 39 69 15 61.

E-mail: er@ernaeringsraadet.dk www.ernaeringsraadet.dk

Antaget den 8. marts 2002.

Ernæringsrådet, Søborg, og

Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, København, Forskningsinstitut for Human Ernæring.