Danskernes fødevareforbrug under forandring

Formål: Formålet med denne Ernæringsrådets undersøgelse i 2004 var at beskrive udviklingen i forbruget af udvalgte fødevarer og sammenligne med tidligere tilsvarende undersøgelser fra 1995, 1998 og 2001.

Materiale og metoder: Der blev foretaget telefoninterview med 1.093 tilfældigt udvalgte personer på 15-92 år. Undersøgelsen bestod af 16 spørgsmål om forbrugsfrekvenser af fødevarer, der er centrale i danskernes ernæring (yoghurt o.l., mælk (to spørgsmål), ost, rugbrød, franskbrød/grovbrød, fiskepålæg, fisk som hovedmåltid, kød som hovedmåltid, kartofler, ris, pasta, grøntsager (tre spørgsmål) og frugt) og spørgsmål om den anvendte type mælk og type fedtstof på brød.

Resultater: Flere af de positive udviklingstræk fra perioden 1995-2001 er mere afdæmpede i perioden 2001-2004, og flere af de negative udviklingstræk er fortsat. Således er stigningstakten i forbruget af frugt og grønt taget væsentligt af, og faldet i brød- og kartoffelforbruget er fortsat. Desuden er den tidligere stigning i andelen af befolkningen, som ikke bruger fedtstof på brød, nu stoppet. Dog er tendensen i valget af mælketype fortsat fra tidligere. Således er der sket en betydelig stigning i forbruget af minimælk, og selv om skummetmælksforbruget er faldet, er den samlede stigning i det relative forbrug af de magre mælketyper fortsat.

Konklusion : Resultaterne viser en afmatning i tidligere positive udviklingstræk ved den danske befolknings valg af kost. Der er behov for at give fornyet styrke til de positive træk i udviklingen og modvirke de negative træk. Det er derfor nødvendigt med en ny, forstærket indsats på ernæringsområdet, sådan at den tidligere positive udvikling i fødevareforbruget ikke går helt i stå.

For både statslige og private organisationer, der har til formål at påvirke befolkningens kost i en mere optimal retning, er kendskab til befolkningens aktuelle kostvaner og udviklingen i disse vaner vigtig. Ernæringsrådet har siden 1995 fulgt udviklingen i danskernes forbrug af udvalgte fødevarer, der er centrale i ernæringsmæssig sammenhæng. Baggrunden for iværksættelsen af Ernæringsrådets undersøgelser var behovet for et enkelt monitoreringssystem, der kunne supplere det eksisterende datagrundlag for beskrivelsen af danskernes kost fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelser [1-6]. Ernæringsrådets undersøgelser har været gennemført i 1995 [7], 1998 [8], 2001 [9] og nu i 2004 [10]. Denne artikel indeholder resultaterne fra 2004-undersøgelsen, og de sammenlignes med resultaterne fra 1995, 1998 og 2001. Formålet var at undersøge, om de observerede ændringer fra den foregående periode (1995-2001) er fortsat frem til 2004.

Materiale og metoder
Deltagere

I 2004 deltog 1.093 personer (470 mænd og 623 kvinder) i alderen 15-92 år i undersøgelsen. En stikprøve af befolkningen blev udtrukket ved en statistisk tilfældig generering af telefonnumre. Disse blev stratificeret efter geografisk område og kun en person pr. husstand blev interviewet. En nærmere beskrivelse kan læses i rapporten fra undersøgelsen [10]. Ud af nettostikprøven på 1.725 numre indvilgede 63% (1.093 personer) i at deltage, mens 37% (632 personer) ikke ønskede at deltage. I Ernæringsrådets undersøgelser, der blev gennemført i 1995, 1998 og 2001, var andelen af personer, der ikke ønskede at deltage, henholdsvis 22%, 27% og 34%.

Metoder

Dataindsamlingen blev foretaget som computerassisterede telefoninterview (CATI) af Gallup A/S. Tidspunktet for dataindsamlingen var, som i 1998- og 2001-undersøgelserne, hverdage midt i august.

Kostspørgsmålene bestod af to dele: første del, den grundlæggende del, indeholdt spørgsmål om, hvor ofte respondenten plejede at spise visse fødevarer, og spørgsmål om den anvendte type mælk og type fedtstof på brød. Anden del omhandlede respondentens kost den foregående dag og tjente udelukkende som sammenligningsgrundlag for de indsamlede frekvenser. Som noget nyt blev der i 2004-undersøgelsen også stillet spørgsmål om rygning, forbrug af alkohol, slik og søde sager samt motionsvaner [10]. Kun resultaterne fra den grundlæggende del af interviewet vedrørende fødevareforbruget er taget med her.

Følgende ti fødevarer indgik i alle fire undersøgelsesår: yoghurt o.l., mælk, fiskepålæg, fisk som hovedmåltid, kød som hovedmåltid, kartofler, ris/pasta, kogte grøntsager, salat/råkost og frugt, mens rugbrød, hvedebrød og ost kun indgik i de sidste tre undersøgelser. I 2001 og 2004 indgik der desuden spørgsmål om andre varme grøntsager, om mælk på cornflakes etc. samt ris og pasta. Der var i øvrigt ingen markante ændringer, hverken i spørgsmålsformuleringerne eller i rækkefølgen i 2004-undersøgelsen i forhold til de foregående undersøgelser. En nærmere beskrivelse af metoden kan læses i rapporten fra denne undersøgelse [10].

Metodens egnethed til formålet er tidligere blevet vurderet på baggrund af reproducerbarhedstest og sammenligning med gårsdagens indtagelser [9]. Begge test blev gentaget i 2004-undersøgelsen [10].

Databehandling

Resultaterne blev primært opgjort efter de anvendte svarkategorier. For at få et enkelt udtryk for den gennemsnitlige forbrugsfrekvens af en given fødevare i 2004, sammenlignet med i 1995, 1998 og 2001, blev svarkategorierne oversat til absolutte frekvenser (gange pr. uge).

Forskelle i forbrugsfrekvenser mellem 1995, 1998, 2001 og 2004 blev testet ved sammenligning af gennemsnitsfrekvenser ved hjælp af Kruskal Wallis-test (nonparametrisk). Derudover blev forskellen i forbrugsfrekvenser i 2001- og 2004-undersøgelserne testet ved sammenligning af gennemsnitsfrekvenserne ved hjælp af Mann Whitney U-test (nonparametrisk). Statistikprogrammet SPSS (version 12.0) blev anvendt til dataanalysen. Alle resultater blev opgjort separat for mænd og kvinder og for de fire aldersgrupper [10], men i denne artikel præsenteres primært de samlede resultater.

Resultater

Stikprøvens sammensætning med hensyn til køn, alder og geografisk fordeling var repræsen tativ i forhold til landets samlede voksne befolkning, dog var der en lille overrepræsentation af kvinder og en underrepræsentation af 15-24-årige. Populationernes sammensætning i de fire undersøgelsesår var ikke helt identiske (Tabel 1 ), og som tidligere blev resultaterne derfor også opgjort efter køn og alder [10].

For lidt over halvdelen af fødevarerne var der ikke sket signifikante ændringer i det rapporterede forbrug, sammenlignet med forbruget i de tidligere år (Tabel 2 ). Det gælder således for salat/råkost, kogte grøntsager, andre varme grøntsager, frugt, fisk (både som hovedmåltid og som pålæg) ost og mælk på cornflakes o.l. For øvrige fødevarer er der sket signifikante ændringer i forhold til den sidste undersøgelse i 2001. Således er forbruget af kartofler, rug- og hvedebrød, drikkemælk og pasta faldet, mens forbruget af kød som hovedmåltid er steget Tabel 2). Denne stigning skyldes udelukkende en øget hyppighed i forbruget blandt kvinder (0,5 gange oftere pr. uge), mens mændenes forbrug er uændret [10].

Forbrugsfrekvensen af mælk er faldet, men udviklingen i valg af mælketype følger tendensen i den foregående periode, idet der ses et fortsat fald i forbruget af sød- og letmælk og en stigning i forbruget af mælk med 0,5% fedtindhold (minimælk) (Figur 1 ). I denne periode er der dog for første gang set et fald i forbruget af skummetmælk, men samlet er der sket en stigning i andelen, som vælger fedtfattige mælketyper fra 31% til 44% for mændenes vedkommende og fra 45% til 55% for kvindernes vedkommende [10].

Den andel af befolkningen, som vælger ikke at bruge fedtstof (smør, margarine o.l.) på rugbrød, er uændret for kvinderne siden 2001, mens der er sket en ubetydelig stigning for mændene (fra 32% til 34%) (Figur 2 ). For fedtstof på hvedebrød er andelen uændret for både mænd og kvinder [10]. Blandt dem, som bruger fedtstof på brød, er der sket en ændring i valget af fedtstoftype, idet stadig flere bruger smørblanding (dvs. Kærgården o.l.), og lidt færre bruger margarine og minarine. Andelen, der bruger smør på rugbrød, er uændret blandt kvinder og svagt stigende blandt mænd.

Diskussion

Udviklingen i forbrugsmønsteret i perioden 1995-2004, målt ved Ernæringsrådets undersøgelser af befolkningens fødevareforbrug, viser, at der er sket markante ændringer i forbruget af flere af fødevarerne. Der har således været en markant stigning i forbruget af frugt og salat/råkost i disse år. Samtidig har der været en relativt stor nedgang i forbruget af brød (rugbrød såvel som hvedebrød), kartofler, kogte grøntsager, mælk og kød som hovedmåltid. Der er også sket tydelige ændringer i retning af mere mager mælk frem for fed, og stadig flere er gået over til helt at undlade fedtstof på brødet.

Men hvis der udelukkende fokuseres på den sidste treårsperiode, fra 2001 til 2004, tegner der sig et billede af, at udviklingen er ved at ændres på en række punkter. Således er den andel af befolkningen, som ikke benytter fedtstof på brød, nu stagneret efter at have vokset støt i perioden 1995-2001. Ændringen i det samlede forbrug af frugt og grøntsager er meget mindre (ca. 0,3 gange pr. uge) end i de tidligere år, hvor både salat og frugt havde en markant fremgang. Brødforbruget er gået ned. Hvedebrød spises nu 0,3 gange sjældnere end i 2001, og også rugbrød viser en fortsat nedadgående tendens. Kartoffelforbruget falder fortsat, og er nu 0,2 gange lavere end i 2001, og nu er også pastaforbruget faldet med 0,2 gange om ugen siden 2001. Til gengæld er kvinders kødforbrug steget. Udviklingen henimod øget forbrugsandel af de magre mælketyper er fastholdt fra de tidligere år.

Ernæringsmæssigt går en række af de ændringer i fødevareforbruget, der er sket siden 1995, i positiv retning set i forhold til de officielle kostråd og næringsstofanbefalinger. Dette gælder først og fremmest det hyppigere forbrug af frugt og grøntsager samt den øgede popularitet af mager mælk og udeladelsen af fedtstof på brødet. Disse ændringer kan, alt andet lige, bidrage til en lavere indtagelse af totalt og mættet fedt med deraf følgende nedsat energiindtagelse samt en bedre kostsammensætning og større indtagelse af vigtige indholdsstoffer fra frugt og grønt. I den seneste treårsperiode, fra 2001 til 2004, er denne positive udvikling dog gået meget langsommere end tidligere og er nærmest stagneret, med undtagelse af den magre mælks fortsatte fremgang. Stagnationen i udviklingen falder tidsmæssigt sammen med, at det offentliges indsats på ernæringsområdet, f.eks. i form af oplysningskampagner, har været afdæmpet.

Samtidig viser resultaterne fra Danmarks Fødevareforsknings kostundersøgelse i 2000/2001 [6], at der stadig er lang vej til målet »6-om-dagen«, dvs. 600 g frugt og grøntsager om dagen, og til at fedtindtagelsen er reduceret til 30 energiprocent. Den stagnerende udvikling tyder således på, at de succesfulde oplysningskampagner om at spare på fedtet og spise mere frugt og grønt, der toppede i 1990'erne, nu trænger til at blive fulgt op yderligere og også af andre former for initiativer [12].

Nogle af de observerede ændringer i fødevareforbruget går i negativ retning ernæringsmæssigt set. Således går den markante nedgang i forbruget af kartofler, rugbrød og kogte grøntsager i modsat retning af kostrådene. Disse fødevarer bidrager med en række væsentlige næringsstoffer samt kostfibre og er derfor elementer i en god kostsammensætning.

I Ernæringsrådets undersøgelser fra 1998 og 2001 så der ud til at være en positiv udvikling i gang for kød og fisk som hovedmåltid, idet der var en svag opadgående tendens for fisk, mens frekvensen for kød var gået ned. Denne udviklingstendens er ikke fortsat i perioden efter 2001, idet 2004-resultaterne viser hyppigere spisning af kød som hovedmåltid end i 2001, mens forbruget af fisk er uændret. Stigningen i kødforbruget har imidlertid kun fundet sted for kvinderne, hvilket er ernæringsmæssigt relevant, idet magert kød er en rig kilde til let absorberbart jern, og mange unge kvinder indtager for lidt jern til at opretholde en tilfredsstillende jernstatus. Større forbrug af fisk er imidlertid ønskeligt på grund af indholdet af vitamin D og andre vigtige næringsstoffer, og det er et af de kostråd, hvor der ikke har været nogen udvikling at spore i de ni år, som Ernæringsrådets undersøgelser dækker.

For nogle af fødevarerne i undersøgelsen kan resultaterne sammenlignes med andre tilgængelige data for den pågældende periode, og udviklingen i forbruget kan også i nogle tilfælde følges længere tilbage end til 1995. En udførlig diskussion af dette emne kan læses i rapporten fra denne undersøgelse [10].

Konklusion

Samlet set peger den ernæringsmæssige vurdering af udviklingen i fødevareforbruget på, at der er behov for at give fornyet styrke til de positive træk i udviklingen og modvirke de negative træk. Det er derfor nødvendigt med en ny, forstærket indsats på området både i form af målrettede kampagner og andre virkemidler, der når ud til en bredere del af befolkningen. Resultaterne tyder på, at uden en sådan indsats kan den positive udvikling i fødevareforbruget gå helt i stå, hvilket kan have alvorlige konsekvenser for danskernes sundhedstilstand.

Denne artikel er baseret på en mere omfattende rapport, udgivet af Ernæringsrådet [10]. Rapporten kan rekvireres hos Ernæringsrådet, Sydmarken 32 D, DK-2860 Søborg, tlf. 39 69 15 61, eller læses på rådets hjemmeside: www.ernaeringsraadet.dk (under knappen: Rapportbestilling.

Suzanne Møller , Ernæringsrådet, Sekretariatet, Sydmarken 32D, DK-2860, Søborg. E-mail: sm@ernaeringsraadet.dk

Antaget: 19. maj 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet