Skip to main content

De klassiske psykedeliske stoffer og deres potentielle terapeutiske virkning

Psilocybe yungensis. Bringes med tilladelse af Alan Rockefeller.
Psilocybe yungensis. Bringes med tilladelse af Alan Rockefeller.

Michael Bayat

11. sep. 2017
12 min.

Resultaterne af flere studier i nyere tid synes at indikere, at de klassiske psykedeliske stoffer (LSD og psilocybin) kan have en terapeutisk virkning ved flere neuropsykiatriske sygdomme, heriblandt depression, afhængighedstilstande, angst samt klyngehovedpine. Disse sygdomme kan somme tider være vanskeligt behandlelige med de nuværende farmakologiske præparater, hvorfor der er interesse for psykedelika som en fremtidig alternativ behandlingsmodel.

I denne artikel gennemgås den nyeste viden om disse stoffers potentielle terapeutiske virkninger, og der redegøres for stoffernes sikkerhedsprofil.

I det følgende fokuseres der på de klassiske psykedeliske stoffer LSD og psilocybin. Phencyclidin, ketamin og 3,4-methylenedioxymethamfetamin tilhører ikke gruppen af klassiske psykedeliske stoffer samt har en anden virkningsmekanisme og sikkerhedsprofil, hvorfor de ikke behandles i denne artikel.

PSYKOFARMAKOLOGI OG VIRKNING

De klassiske psykedeliske stoffer udøver deres virkning gennem en agonistisk eller partiel agonistisk virkning på det serotonerge nervesystem primært via binding til 5-HT2A-receptorer. LSD er et semisyntetisk tryptamin, som er udviklet af det naturligt forekommende alkaloid ergotamin, har virkningsvarighed på op til 12 timer og er forbundet med en hurtig og markant toleransudvikling (dvs. nedsat følsomhed efter gentagen adminstration) efter blot tre konsekutive daglige doser, og toleransen forsvinder igen efter tre dages pause [1, 2]. Psilocybin er et prodrug til det virksomme stof psilocin og har en virkningsvarighed på 4-6 timer [1, 3].

De klassiske psykedeliske stoffer adskiller sig fra
andre euforiserende stoffer ved at kunne inducere tilstande med markant ændret perception (bl.a. visuelt), ændret tankemønster og ændrede følelser. Synæstesi, derealisation, tidsforvrængning, følelse af egoudviskning og intense spirituelle sindstilstande kan forekomme. Alvorlige psykiske bivirkninger af de klassiske psykedelika (såkaldte bad trips) er oftest kortvarige og aftager typisk inden for 24 timer [1, 4].

Sikkerhedsprofil

Psykiatrisk

LSD og psilocybin er ikke associerede med afhængighed eller abstinenssymptomer [1, 2].

De klassiske psykedeliske stoffer vurderes af eksperter som værende markant mindre skadelige på individuelt og samfundsmæssig plan end alkohol og andre euforiserende stoffer [5, 6].

Det har på baggrund af tidlige kasuistikker været postuleret, at de klassiske psykedeliske stoffer kan forårsage en psykose eller skizofreniform lidelse hos raske personer. Der er imidlertid ikke evidens for dette, og i nogle af de publicerede kasuistikker havde patienterne haft præeksisterende psykiatriske lidelser, markant familiær disposition for psykiatrisk sygdom og brug af andre euforiserende stoffer [7].

I to større kohortestudier med 130.000 patienter fandt man ikke nogen sammenhæng mellem brug af de klassiske psykedeliske stoffer og udvikling af psykisk sygdom [7, 8]. I et tredje studie med 190.000 personer fandt man derimod nedsat forekomst af psykisk sygdom hos personer med tidligere eller nuværende brug af psykedeliske stoffer [9].

Et omdiskuteret kontroversielt fænomen er det
såkaldte hallucinogen persisting perception disorder (HPPD), som er karakteriseret som en »genoplevelse« (efter endt brug) af en eller flere perceptionssymptomer, som blev oplevet under påvirkning af stoffet (typisk LSD). Det har tidligere været postuleret, at HPPD forekommer hyppigt. I en metaanalyse af 20 artikler fandt man imidlertid, at HPPD formodentligt er et meget sjældent fænomen [10]. Desuden er lignende visuelle symptomer også udbredte blandt raske personer [10, 11].

Somatisk

Der har ikke været beskrevet dødsfald pga. overdosis. Der er publiceret en ældre caseserie om overdosissymptomer (hypertermi, koma og påvirket koagulation) ved intranasal indtagelse af ekstreme doser (op mod 70 × typisk dosis) [12]. I enkelte kasuistikker har man postuleret somatiske skadevirkninger af de klassiske psykedeliske stoffer, deriblandt var der en enkelt kasuistik, som omhandlede en patient med generaliserede kramper [13], en, som omhandlede carotiskarokklusion [14] og enkelte, som omhandlede rabdomyolyse (dog typisk patienter med blandingsmisbrug med f.eks. heroin) [15]. Der er tale om ekstremt sjældne komplikationer, hvor kausalitet er vanskelig at påvise.

Potentielle terapeutiske virkninger

Angst og depression ved livstruende sygdom

Op mod 30-40% af patienterne med cancer har signifikante angst- og depressionssymptomer og responderer suboptimalt på de traditionelle farmakologiske præparater [16]. Igennem 1960’erne blev der foretaget flere studier med brug af psykedeliske stoffer til behandling af angst og tristhed hos patienter med alvorlig sygdom, ofte terminal cancer. I fire studier har man i nyere tid benyttet psilocybin og LSD til behandling af angst og depression (jf. Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders-IV) hos patienter med terminal cancer.

Alle studierne var dobbeltblindede og randomiserede. I tre af studierne benyttede man psilocybin [16-18], og i et benyttede man LSD [19]. Placebo var enten niacin [16, 17] eller psilocybin/LSD i lav koncentration [18, 19]. Der blev i alle studier observeret en signifikant reduktion i angst- og depressionssymptomerne
afspejlet i bl.a. State-Trait Anxiety Inventory, Beck Depression Inventory (BDI), Hospital Anxiety and Depression Scale og Hamilton Anxiety/depression Scale. Hos flertallet af patienterne forblev resultaterne signifikante ved followup efter seks måneder [16-18] eller 12 måneder [19].

Flere af studierne har begrænsninger (bl.a. suboptimal blinding og overkrydsningsstudiernes risiko for carry-over effekt), men resultaterne synes at indikere stoffernes potentielle anxiolytiske og antidepressive
effekt hos patienter i terminalfasen.

Antidepressiv virkning

20-33% af patienterne med depression kan vise sig at være behandlingsresistente. På baggrund heraf har der været interesse for nye farmakologiske behandlingsmåder – deriblandt med de klassiske psykedeliske stoffer [20, 21].

I et open-label feasibility-studie af Carhart-Harris et al undersøgte man effekten af psilocybin hos 12 patienter med klinisk depression [21]. Inklusionskriterierne var tilstedeværelsen af moderat til svær depression, der var behandlingsresistent (defineret som manglende virkning af to antidepressive præparater med forskellig farmakologisk virkningsmekanisme). Ni ud af de 12 patienter opfyldte kriterierne for svær eller meget svær depression (BDI-score > 30). Patienterne fik to doser psilocybin på hhv. 10 mg og 25 mg med syv dages mellemrum. Hos alle patienterne var der reduktion i depressionsgraden – målt ved testene BDI og Quick Inventory of Depressive Symptomalogy – en uge efter sessionen, og denne effekt bestod hos flertallet tre måneder efter. Otte af de 12 (67%) opnåede komplet remission efter en uge, og efter tre måneder opfyldte syv patienter fortsat kriterierne for behandlingsrespons (50% reduktion i BDI-scoren), og fem af disse (42%) var i komplet remission. Studiets begrænsninger er de få patienter, den manglende kontrolgruppe og risikoen for placeboeffekt (forventningsbias) fra patientens side. Feasibility-studiet skal bane vejen for fremtidige randomiserede studier [21].

Afhængighedstilstande

Afhængighed af alkohol og nikotin har som bekendt
på globalt plan store helbredsmæssigt negative konsekvenser. De traditionelle farmakologiske og psykoterapeutiske behandlinger har suboptimale succesrater (35% ved nikotinafhængighed og en ud af ni ved alkoholafhængighed) [22], hvorfor der allerede i 1950-1970’erne var klinisk interesse for samt brug af psykedeliske stoffer til behandling af afhængighedstilstande.

I en metaanalyse fra 2012 på baggrund af seks randomiserede studier påviste man en gavnlig effekt af en enkelt LSD-session afspejlet ved nedsat alkoholforbrug eller komplet afholdenhed hhv. 2-3 og seks måneder efter sessionen [23]. I et proof of concept-studie fra 2015 undersøgte man brug af psilocybin til behandling af
alkoholafhængighed hos ti patienter og påviste en signifikant reduktion af alkoholforbruget efter psilocybinsessionen. Den gavnlige effekt var i det væsentligste vedligeholdt ved afsluttende followup 36 uger efter. Studiets svaghed var det få antal patienter, den manglende kontrolgruppe eller blinding og risikoen for en såkaldt forventningsbias fra patienternes side [24].

I et open-label-studie fra 2014 undersøgte man effekten af psilocybin til behandling af nikotinafhængighed hos 15 patienter. Ved seksmånedersfollowup udviste 12 ud af de 15 (80%) patienter komplet afholden-
hed. Studiet har sine utilstrækkeligheder (få patienter samt risiko for forventningsbias), men kan bane vejen for større studier [25].

Resultaterne af et ældre studie fra 1973 syntes at indikere LSD’s mulige virkning på narkotikaafhængighed [26].

Et klinisk studie af psilocybins mulige terapeutiske virkning på kokainafhængighed er undervejs [4].

Obsessiv-kompulsiv tilstand

I et studie med ni patienter, som fik lav dosis (100 mikrog/kg), moderat dosis (200 mikrog/kg) og høj dosis (300 mikrog/kg) psilocybin vilkårligt, påviste man hos alle patienterne en akut signifikant mindskning af obsessive-kompulsive symptomer (afspejlet i vurderingsskalaen Yale-Brown Obsessive Compulsive Scale), som varede i mere end 24 timer, samt remission hos en af patienterne ved seksmånedersfollowup [27].

Klyngehovedpine

Klyngehovedpine betragtes som en af de mest smertefulde hovedpinesygdomme og kan sommetider være farmakologisk behandlingsresistent. På baggrund af anekdotiske beretninger om LSD og psilocybins effekt på klyngehovedpine publicerede Sewell et al i 2006 et interviewstudie med 53 patienter, som havde klyngehovedpine og havde forsøgt selvmedicinering med LSD eller psilocybin. Toogtyve af 26 psilocybinbrugere oplevede remission af akutte anfald, 25 af 48 psilocybinbrugere og syv af otte LSD-brugere oplevede remission af klyngeperioderne. Atten af 19 psilocybinbrugere og fire af fem LSD-brugere oplevede, at profylaktisk brug af stofferne kunne forlænge den hovedpinefri periode. Studiets begrænsninger er bl.a. interviewformen og risikoen for selektionsbias [28].

KLINISK ANVENDELSE – HISTORISK OG I DAG

I 1950’erne og 1960’erne var der en udbredt international lægevidenskabelig interesse for de klassiske psykedeliske stoffer LSD og psilocybin. Der var ligeledes en omfattende brug af stofferne blandt hippiebevægelsens tilhængere. I slutningen af 1960’erne blev stofferne ulovliggjort i adskillige lande, hvilket praktisk taget stoppede den kliniske forskning i deres virkningsmåde. I Danmark har der været dårlige erfaringer med klinisk brug af psykedeliske stoffer, idet der i 1960’erne blev foretaget dybt uetiske forsøg på Frederiksberg Hospital, hvor psykiatriske patienter – deriblandt skizofrene – uden accept eller viden blev givet LSD ofte i meget høje doser, mens de opholdt sig i mørke kælderrum. Enkelte gange blev der foretaget fastspænding med remme og tvangsmedicinering. Patienterne fik ikke efterfølgende psykoterapi og oplevede selvsagt seancerne som stærkt traumatiserende [29]. I de nyere kliniske forsøg er skizofreni/psykose et udelukkelseskriterie, og der er publiceret praktiske guidelines for brug af psykedeliske stoffer i kliniske forsøg [30]. Ved forfatterens gennemgang af alle disse nyere studier er der ikke fundet eksempler på patienter, som havde længerevarende psykiatriske komplikationer. I de refererede studier har der primært været brugt psilocybin pga. den kortere halveringstid, og de typiske doser har været 0,2-0,4 mg/kg.

KONKLUSION

I de seneste år er der opstået en fornyet interesse for de psykedeliske stoffer, dels fordi nye skanningsmodaliteter, såsom funktionelle MR-skannere, har været til rådighed, dels fordi der er gennemført nyere kliniske forsøg. Flere af sygdommene og afhængighedstilstandene, som er refereret i denne artikel, har store individuelle og samfundsmæssige konsekvenser. Der har været interesse for nye alternative behandlingsformer – heriblandt psykedelisk terapi – da der er relativt få nye psykofarmakologiske præparater under udvikling [20], og da de traditionelle behandlingsformer somme tider kan vise sig at være suboptimale. Som der er redegjort for i artiklen, gør dette sig særligt gældende ved behandling af afhængighedstilstande, angst/depression ved alvorlig sygdom og til en vis grad svær depression.

LSD og psilocybin synes at være relativt sikre stoffer, som ikke er associerede med psykiatrisk sygdom eller afhængighed. Flere af de kliniske studier, som der refereres til, har deres åbenlyse begrænsninger, f.eks. få patienter, manglende mulighed for kontrolgruppe og blinding, mulighed for selektions- og forventningsbias etc. På trods af disse begrænsninger tyder studiernes resultater på en potentiel terapeutisk virkning ved de ovennævnte sygdomme; formentlig især når de kombineres med psykoterapi/samtaleterapi.

Efterhånden som ny viden om de klassiske psykedeliske stoffer bliver tilgængelig, åbner det muligheden for fremtidig terapeutisk brug af disse stoffer til behandling af neuropsykiatriske sygdomme. Når denne nye viden forplanter sig ud i mainstreamkulturen, kan læger blive mødt af spørgsmål fra patienter og pårørende, hvorfor et basalt kendskab til emnet kan være nyttigt.

Korrespondance: Michael Bayat. E-mail: bayat86@hotmail.com

Antaget: 26. juli 2017

Publiceret på Ugeskriftet.dk: 11. september 2017

Interessekonflikter: ingen.

Summary

Classic psychedelic drugs and their potential therapeutic effect

Over the past decade we have witnessed a renewed scientific interest in the classic hallucinogens (psychedelic drugs). These are substances which exert their effects by an agonist action on the 5-HT2A receptors. The purpose of this paper is to provide a short review and discussion of the psychedelic drugs, their safety profile and their potential antidepressive, anxiolytic and antiaddictive effects. The article primarily focusses on the most recent clinical trials.

Referencer

LITTERATUR

  1. Nichols DE. Psychedelics. Pharmacol Rev 2016;68:264-355.

  2. Passie T, Halpern JH, Stichtenoth DO. The pharmacology of lysergic acid diethylamide: a review. CNS Neurosci Ther 2008;14:295-314.

  3. Garcia-Romeu A, Kersgaard B, Addy PH. Clinical applications of hallucinogens: a review. Exp Clin Psychopharmacol 2016;24:229-68.

  4. Bogenschultz MP, Johnson MW. Classic hallucinogens in the treatment of addictions. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2016;64:250-8.

  5. Nutt D, King LA, Saulsbury W et al. Development of a rational scale to assess the harm of drugs of potential misuse. Lancet 2007;369:1047-53.

  6. van Amsterdam J, Opperhuizen A, Koeter M et al. Ranking the harm of alcohol, tobacco and illicit drugs for the individual and the population. Eur Addict Res 2010;16:202-7.

  7. Krebs TS, Johansen PØ. Psychedelics and mental health: a population study. PLoS One 2013;8:e63972.

  8. Johansen PØ, Krebs TS. Psychedelics not linked to mental health problems or suicidal behavior: a population study. J Psychopharmacol 2015;29:270-9.

  9. Hendricks PS, Thorne CB, Clark CB et al. Classic psychedelic use is associated with reduced psychological distress and suicidality in the United States adult population. J Psychopharmacol 2015;29:280-8.

  10. Halpern JH, Pope HG Jr et al. Hallucinogen persisting perception disorder: what do we know after 50 years? Drug Alcohol Depend 2003;
    69:109-19.

  11. Schankin CJ, Maniyar FH, Digre KB et al. ”Visual snow” – a disorder distinct from persistent migraine aura. Brain 2014;137:1419-28.

  12. Klock JC, Boerner U, Becker CE. Coma, hyperthermia and bleeding associated with massive LSD overdose. West J Med 1974;120:183-8.

  13. Fisher DD, Ungerleider JT. Grand mal seizures following ingestion of LSD. Calif Med 1967;106:210-1.

  14. Lieberman AN, Bloom W, Kishore PS et al. Carotid artery occlusion following ingestion of LSD. Stroke 1974;5:213-5.

  15. Bickel M, Ditting T, Watz H et al. Severe rhabdomyolysis, acute renal failure and posterior encephalopathy after ”magic mushroom” abuse. Eur J Emerg Med 2005;12:306-8.

  16. Grob CS, Danforth AL, Chopra GS et al. Pilot study of psilocybin treatment for anxiety in patients with advanced-stage cancer. Arch Gen Psychiatry 2011;68:71-8.

  17. Ross S, Bossis A, Guss J et al. Rapid and sustained symptom reduction following psilocybin treatment for anxiety and depression in patients with life-threatening cancer: a randomized controlled trial.
    J Psychopharmacol 2016;30:1165-80.

  18. Griffiths RR, Johnson MW, Carducci MA et al. Psilocybin produces substantial and sustained decreases in depression and anxiety in patients with life-threatening cancer: a randomized double-blind trial.
    J Psychopharmacol 2016;30:1181-97.

  19. Gasser P, Kirchner K, Passie T. LSD-assisted psychotherapy for anxiety associated with a life-threatening disease: a qualitative study of acute and sustained subjective effects. J Psychopharmacol 2015;
    29:57-68.

  20. Rucker JJ, Jelen LA, Flynn S et al. Psychedelics in the treatment of unipolar mood disorders: a systematic review. J Psychopharmacol 2016;
    30:1220-9.

  21. Carhart-Harris RL, Bolstridge M, Rucker J et al. Psilocybin with psychological support for treatment-resistant depression: an open-label
    feasibility study. Lancet Psychiatry 2016;3:619-27.

  22. Bogenschutz MP, Johnson MW. Classic hallucinogens in the treatment of addictions. Prog Neuropsychopharmacol Biol Psychiatry 2016;64:
    250-8.

  23. Krebs TS, Johansen PØ. Lysergic acid diethylamide (LSD) for alcoholism: meta-analysis of randomized controlled trials. J Psychopharmacol 2012;26:994-1002.

  24. Bogenschutz MP, Forcehimes AA, Pommy JA et al. Psilocybin-assisted treatment for alcohol dependence: a proof-of-concept study. J Psychopharmacol 2015;29:289-99.

  25. Johnson MW, Garcia-Romeu A, Cosimano MP et al. Pilot study of the 5-HT2AR agonist psilocybin in the treatment of tobacco addiction.
    J Psychopharmacol 2014;28:983-92.

  26. Savage C, McCabe L. Residential psychedelic (LSD) therapy for the narcotic addict. Arch Gen Psychiatry 1973;28:808-14.

  27. Moreno FA, Wiegand CB, Taitano EK. Safety, tolerability, and efficacy of psilocybin in 9 patients with obsessive-compulsive disorder. J Clin Psychiatry 2006;67:1735-40.

  28. Sewell RA, Halpern JH, Pope HG Jr. Response of cluster headache to psilocybin and LSD. Neurology 2006;66:1920-2.

  29. Larsen AF. De sprængte sind. Informations Forlag, 1985.

  30. Johnson MW, Richards WA, Griffiths RR. Human hallucinogen research: guidelines for safety. J Psychopharmacol 2008;22:603-20.