Den Nationale Skizofrenidatabase

BAGGRUND

Den Nationale Skizofrenidatabase blev etableret i regi af Det Nationale Indikatorprojekt og landsdækkende implementeret i 2003.

FORMÅL

Databasens formål er at monitorere kvaliteten af den diagnostiske udredning, pleje og behandlingen af patienter med skizofreni samt at belyse eventuel variation i denne. Det er hypotesen, at denne monitorering med årlige udgivelser af nationale, regionale og lokale resultater efterhånden vil øge kvaliteten af udredning og behandling af patienter med skizofreni samt sikre et ensartet tilbud på tværs af regionerne.

RESULTATER

Det har gennem årene været et kendetegn for data-basen, at der har været lille udskiftning i dens styregruppe, og gruppen har altid set en udfordring i at søge og måle på optimale parametre for god klinisk praksis. Indikatorer, der gennem flere perioder har været opfyldt, er således løbende blevet udskiftet. For tiden afrapporteres der resultater for otte indikatorer [1], hvoraf flere er underopdelt. Indikatorerne dækker kvalitetsaspekter for såvel incidente patienter i udredningsfasen, som kvalitetsaspekter i behandlingen af patienter, der har skizofreni og har haft sygdommen gennem mange år. Senest er fokus rettet mod vigtigheden af at konstatere risikofaktorer i forhold til det metaboliske syndrom blandt skizofrene patienter, idet overdødeligheden blandt patienter med skizofreni i forhold til baggrundsbefolkningen bl.a. er relateret til disse faktorer.

Indikatorerne er i 2011 oversat til engelsk og publiceret på det amerikanske indikatorbibliotek National Quality Measures Clearinghouse, hvor det kan konstateres, at især indikatorerne vedrørende det metaboliske syndrom er blevet besøgt hyppigt.

Der er udkommet i alt ni årsrapporter fra databasen, der nu inkluderer mere end 23.000 patienter. I den seneste årsrapport [2], som dækker perioden fra 1. januar 2011 til 31. december 2011, indgik der oplysninger om 11.585 voksne personer med skizofreni til databasen.

En oversigt over årsrapportens hovedresultater ses i Tabel 1 .

DISKUSSION OG KLINISKE IMPLIKATIONER

Den høje dækningsgrad for indberetning til databasen vidner om stor opbakning til Den Nationale Skizofrenidatabase. Den kommende tids store udfordring bliver at fastholde denne på trods af en ændret indberetningsform pr. 1. januar 2012. Ved årsskiftet overgik databasen fra indberetning via Klinisk Måle System til indberetning baseret på Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem-koder via de lokale patientadministrative systemer til Landspatientregisteret. Dette var en følge af et centralt ønske om at afvikle dobbeltregistreringer mellem centrale danske sundhedsregistre og de kliniske databaser.

Det er styregruppens forhåbning, at mange af de indberettede oplysninger fremadrettet vil kunne hentes ved datafangst fra eksisterende registre og systemer (f.eks. oplysninger om medicin og laboratoriemålinger), hvilket vil lette indberetningsbyrden for klinikerne betydeligt.

Ud over årsrapporterne har udtræk fra databasen været anvendt i forskellige forskningsprojekter, hvilket har resulteret i flere publikationer i internationale videnskabelige tidsskrifter, f.eks. [3].

KONKLUSION

Den Nationale Skizofrenidatabase udgør en unik og værdifuld datakilde til belysning og udvikling af kvaliteten i behandlingen af patienter med skizofreni. Registreringen af klinisk relevante indikatorer har øget fokus på kvalitet og standardisering af udredning og behandling til gavn for denne både medicinsk og socialt udsatte patientgruppe.

KORRESPONDANCE: Merete Nordentoft , Psykiatrisk Center København, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. E-mail: merete.nordentoft@dadlnet.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk