Der er stigende behov for operationer med stigende antal af ældre i Danmark

Antallet af ældre mennesker over 75 år vil stige i Danmark i perioden 2012-2020, og formentlig vil behovet for diverse former for operationer også stige [1]. Behovet for operationer bestemmes af en lang række faktorer, herunder ændringer i de kirurgiske sygdommes forekomst, ændringer i indikationerne for de kirurgiske indgreb og ændringer i befolkningens sammensætning. Internationale opgørelser har vist en betydelig øgning i antallet af operationer ved fremskrivning i de næste 20 år [2, 3]. Der er derfor et strategisk behov for nøjere kendskab til type og antal af disse operationer hos den ældre del af befolkningen.

Formålet med denne artikel er at give et overblik over udviklingen i antallet af operationer hos ældre medborgere og de ledsagende omkostninger, som skyldes de kommende ændringer i befolkningssammensætningen.

METODE

Oplysninger om faktiske og forventede indbyggertal i perioden 2005-2020 stammer fra Danmarks Statistik. Oplysninger om forløb, operative indgreb og omkostninger er udtrukket fra e-Sundhed, som er Statens Serum Instituts informationssystem til formidling af sundhedsregistre samt opgørelser af finansiering, afregning og den bagvedliggende aktivitet baseret på diagnoserelaterede grupper (DRG)-systemet.

E-sundhed dækker ca. 97,5% af de samlede antal hospitalsydelser i Danmark, da alle offentligt finansierede behandlinger både på offentlige og private hospitaler indgår. Udtrækket dækker alle patienter over 75 år for årene 2005-2012 og indeholder alle ambulante og stationære forløb (både akutte og elektive) samt koder for operationer og forløbsomkostninger. Grunddatasættet indeholder 9.987.010 kontakter, hvor der i 13,5% var registreret mindst én operation. Diagnostiske undersøgelser og hjælpeprocedurer (endoskopier, mindre kirurgiske indgreb og sårskift etc., svarende til 49,7% af de registrerede procedurer) blev ekskluderet. Operationerne blev herefter grupperet efter speciale svarende til hovedkategorierne i Sundhedsvæsenets Klassifikationssystem, der er udarbejdet af Sundhedsstyrelsen. Data er opgjort for de fem specialer, som havde de fleste operationer i 2012. De øvrige specialer blev samlet i en restgruppe (kaldet »andre«). De fem primære operationsområder var: øjenoperationer, operationer i bevægeapparatet, operationer i fordøjelsesorganerne, operationer i urinvejene og operationer i lymfe- og karsystemet.

STATISTIK OG BEREGNINGSMETODE

Der er anvendt simpel deskriptiv statistik med angivelse af frekvensfordelinger og procentsatser, hvor det var relevant. I alt 2,7% af kontakterne havde kirurgi fra flere specialer registreret i samme forløb og er opgjort, således at de talte i alle de relevante specialer. DRG/dansk ambulant grupperingssystem (DAGS)-værdien, anvendtes i denne opgørelse som omkostningstakst. DRG/DAGS-værdien er Sundhedsministeriets afregningstakst for afgrænsede patientgrupper/operationer. Taksterne beregnes en gang
årligt på baggrund af fordelingsregnskaber fra de danske offentlige hospitaler. I de tilfælde, hvor der er foretaget operationer med involvering af flere kirurgiske specialer i samme kontakt/forløb (2,7% af kontakterne), blev værdien af den pågældende kontakt divideret med antallet af specialer, således at den samlede værdi ikke oversteg det samlede takstgrundlag. Taksterne blev herefter blevet indekseret til 2013-priser ved hjælp af den officielle pris- og lønfremskrivning for perioden [4]. Fremskrivningerne af operationerne til 2020 blev udregnet ved at gange operationsraterne for de forskellige specialer pr. 1.000 borgere over 75 år for 2012 med det fremskrevne antal borgere over 75 år for det pågældende år.

RESULTATER

I perioden 2012-2020 forventes en stigning i antallet af ældre over 75 år på 110.756 indbyggere svarende til 27,8% (Figur 1), mens befolkningen under 75 år forventes at stige med 3,6%. Andelen af ældre over 75 år, som total af befolkningen stiger fra 7,13% i 2012 til 8,88% i 2020. Det forventes, at mængden af kirurgi for borgere under 75 år på grund af den forventede befolkningsudvikling vil stige 0,7% svarende til 3.400 ekstra kontakter med operationer. Det anslås, at antallet af kontakter med kirurgiske indgreb vil stige med 26.937 for borgere over 75 år, med en samlet udgift på 966 mio. kr. svarende til en stigning på 27,8% fra 2012 til 2020. I de fem specialer med størst aktivitet i 2012 udførte man 81,3% af det samlede antal indgreb (Figur 2) fordelt på: øjenoperationer 31,9%, operationer på bevægeapparatet 21,7%, operationer på fordøjelsesorganerne 15,1%, operationer på urinvejene 7,7% og operationer på lymfe- og karsystemet 4,7%. I Figur 2 ses en oversigt over udviklingen i antallet af operationer i perioden 2005-2020 fordelt på disse specialer. Samlet set udgør udgifterne til de fem hyppigste operationer 66,4% af de samlede udgifter til kirurgi hos patienter over 75 år.

DISKUSSION

Nærværende undersøgelse indikerer, at der vil være et betydeligt øget operationsbehov hos ældre medborgere i Danmark inden for en kort årrække, uden at man kan forvente et fald i mængden af kirurgi hos den yngre del af befolkningen. Disse resultater er overensstemmende med opgørelser over udviklingen i antallet af operationer fra andre vestlige lande [2, 3], hvor man ligeledes har fundet, at især ældre bidrager til den øgede operationsaktivitet [3].

Resurserne i det danske sundhedsvæsen er ikke uanede. Der er derfor behov for at fokusere mere på de ældre patienter inden for de skærende specialer. Med stigende alder hos operationspatienterne er der er en lang række udfordringer, som i den forbindelse må løses. Udfordringerne spænder lige fra skriftstørrelsen i indkaldelsesbrevene, til hvorledes man i højere grad kan optimere de kirurgiske forløb, så man kan opretholde den faglige kvalitet med færre økonomiske resurser. Der er grund til optimisme. For eksempel har man inden for den ortopædiske alloplastikkirurgi samtidig med en stigende gennemsnitsalder for patienterne set en faldende gennemsnitlig liggetid og færre postoperative komplikationer [5]. Yderligere har man inden for øjenkirurgien oplevet gode behandlingsresultater selv hos de meget gamle patienter. Udviklingen inden for kirurgisk og anæstesiologisk teknik betyder samtidig, at selv store og komplekse operationer kan udføres med et godt resultat hos ældre patienter [6]. Endvidere kan udviklingen af den kirurgiske teknologi (minimalt invasive teknikker, inkl. robotkirugi, laserbehandling etc.) have betydning for omkostningerne ved kirurgi hos ældre.

Der er yderligere behov for en bred samfundsdebat af, hvilke typer operationer der skal tilbydes til hvilke patienter – skal udgifterne f.eks. bruges på øjenoperationer til de mange eller større hjertekirurgi til de få? Hertil kommer, at der skal laves en langt bedre dokumentation af behandlingsresultaterne for denne gruppe af potentielt svage patienter. I nærværende undersøgelse fandt vi, at operationsraterne pr. 1.000 borgere over 75 år er steget med 19,25% i perioden 2005-2012. I analysen har vi dog forudsat, at denne stigning ikke vil fortsætte, hvilket giver et meget konservativt skøn over kirurgibehovet i fremtiden, hvor effekter af livsstilsændringer og en generelt bedre sundhedstilstand hos den ældre del af befolkningen (i den almindelige samfundsdebat kaldet for »grøn aldring«) også vil have en betydning. En forøgelse af operationsraterne med yderligere 20% over de næste otte år vil betyde tæt på en fordobling af den forventede vækst i antallet af operationer og hermed også i udgifterne. Vores undersøgelse gør det dog ikke muligt på baggrund af nærværende datamateriale at fastslå, hvor meget indikationerne for kirurgi vil ændre sig i de kommende år. Dette skyldes, at den stigende operationsrate, som er set hos patienter over 75 år i perioden 2005-2012, har mange årsager.
En generelt sundere ældrebefolkning, som ikke umiddelbart vil afslå operation, samt den teknologiske udvikling med minimalt invasive indgreb, accelererede patientforløb og potentielt mindre risiko for komplikationer er alle faktorer, der har betydning for udviklingen i operationsraterne. Samtidig vil det større
antal operationer hos de ældre patienter ikke blive modsvaret af et tilsvarende fald i antallet af operationer hos befolkningen under 75 år, da der stadig i denne aldersgruppe er et svagt stigende befolkningstal. Danmark står ikke alene med at løse udfordringen, som i fremtiden vil være genstand for diskussion og forslag til løsningsmodeller i hele den vestlige verden [2, 7-10].

I de kommende år investeres der massivt i nye supersygehuse for at sikre gode rammer for fremtidens sygehusbehandling. I den forbindelse er der planlagt stor ambulant aktivitet inden for både medicin og kirurgi samt et faldende antal indlagte patienter. Det er dog spørgsmålet, om man vil være i stand til i tilstrækkelig grad at konvertere disse ældre patienters indlæggelsesforløb og operative behandling til billigere ambulante forløb. De drivende kræfter bag de nye sygehuse og sundhedsvæsenet må adaptere til de ændringer, der vil komme i de ældres behov for behandling. Dette lader sig ikke gøre alene på baggrund af udviklingen i aktivitet i de foregående år, men må også baseres på fremskrivninger som i nærværende undersøgelse. Således vil det stigende antal operationer hos ældre patienter stille store krav til det politiske system for at sikre, at de nye supersygehuse bliver bygget og indrettet på en sådan måde, at der tages hensyn til de ældre patienter. Endelig kommer man næppe uden om behovet for allokering af yderligere resurser til sundhedsområdet for at sikre de øgede krav, som nødvendigvis vil følge det øgede antal ældre patienter.

Korrespondance: Søren Neermark, Gastroenheden, Hvidovre Hospital,
Kettegård Alle 35, 2650 Hvidovre. E-mail: soeren.neermark@hvh.regionh.dk

Antaget: 15. juli 2013

Interessekonflikter: