Dødelighed associeret med fysisk aktivitet i fritiden, på arbejdet, sport og cykling til arbejde

Introduktion: Fysisk aktivitet er associeret med lav mortalitet hos mænd, men kun få studier har set på fysisk aktivitet hos kvinder, i forskellige aldersgrupper og i forhold til dagligdags aktiviteter.

Materiale og metoder: I dette prospektive studie blev data om fysisk aktivitet i fritiden, på jobbet, ved sportsaktivitet og cykling til arbejde analyseret. Efterfølgende død blev registreret med en gennemsnitlig opfølgningstid på 14,5 år. I alt deltog 13.375 kvinder og 17.265 mænd i alderen 20-93 år. Deltagerne var tilfældigt udtaget fra Folkeregisteret, bortset fra deltagerne i the Copenhagen Male Study, som inkluderede mænd i arbejde. Oplysningerne om fysisk aktivitet blev indsamlet gennem spørgeskemaer, og alle personer gennemgik en lægeundersøgelse, hvor serumkolesterol, triglycerider, BMI, rygevaner og uddannelse blev evalueret. Oplysninger om dødelighed blev indhentet fra Folkeregisteret.

Resultater: I alt døde 2.881 kvinder og 5.668 mænd. Sammenholdt med de fysisk inaktive var den alders- og kønsjusterede dødelighed i aktivitetsgrupperne 2 til 4 (stigende aktivitet) henholdsvis 0,68, 0,61 og 0,53 (p <0,001) uden forskel mellem aldersgrupper og køn. Blandt de moderat og meget aktive fandtes en halvt så høj dødelighedsrate hos dem, som dyrkede sport, som hos de ikke-sportsudøvende. De, som cyklede til arbejde, havde sammenlignet med dem, som ikke cyklede, en dødelighed på 0,72 efter multivariatjustering, herunder justering for fysisk aktivitet i fritiden.

Diskussion: Fysisk aktivitet i fritiden var inverst associeret med dødelighed hos både mænd og kvinder og i alle aldersgrupper. Mindre dødelighed i forhold til inaktive fandtes ved moderat aktivitet, sport og cykling som transport til arbejde.

.

Mange studier har vist en lavere dødelighed hos mænd, der er fysisk aktive i fritiden end hos dem, der er inaktive (1). Der findes mindre evidens hos kvinder. Lissner et al fandt, at dødeligheden var dobbelt så høj hos inaktive kvinder som hos de mest aktive (2). I modsætning til dette fandt Blair et al ingen forskel mellem aktivitetsgrupperne (3). De mente, at det skyldtes, at fokus var lagt på traditionel sportsaktivitet og fritidsaktivitet uden at inkludere husarbejde og børnepasning. Studier, som har set på dagligdagsaktiviteter såsom cykling til arbejde, er få.

Formålet med dette studie var at analysere, om risikoen ved fysisk inaktivitet var konsistent over aldersgrupper og køn, samt analysere betydningen af aktivitet på arbejdet, sportspræget aktivitet og cykling til arbejde. Mellem grupperne blev der justeret for forskelle i rygevaner, blodtryk, blodlipider, BMI og længden af uddannelse.

Materiale og metoder

Population

Studiet er foretaget på poolede data fra tre epidemiologiske undersøgelser fra København: Østerbroundersøgelsen, undersøgelserne fra Center for Sygdomsforebyggelse i Glostrup og the Copenhagen Male Study (4). I alt blev der indsamlet fysisk aktivitetsdata på 13.375 kvinder og 17.265 mænd. Information om kronisk sygdom, som kunne influere på det fysiske aktivitetsniveau og dødeligheden, blev indsamlet ved undersøgelsen og efter 1977 også fra sygejournaler og Landspatientregisteret. Hos 2.960 kvinder og 3.959 mænd blev en kronisk sygdom diagnosticeret inden undersøgelsen. I Østerbroundersøgelsen og undersøgelserne fra Center for Sygdomsforebyggelse i Glostrup blev personerne tilfældigt udvalgt fra Folkeregisteret, og i the Copenhagen Male Study deltog mænd fra 14 større arbejdspladser i København.

Eksamination

Information om fysisk aktivitet, rygning og længden af uddannelse blev indsamlet ved spørgeskemaer. Fysisk aktivitet på arbejdet og i fritiden blev klassificeret i fire niveauer ud fra svarene på spørgsmål, der oprindeligt var konstrueret og valideret af Saltin & Grimby (5). Fysisk aktivitetsniveau beskrev det gennemsnitslige niveau igennem det seneste år. Gruppe 1 var de fysisk inaktive og gruppe 4 var de mest aktive. Fordelingen af fysisk aktivitet i fritiden er nærmere beskrevet i Tabel 1 og Tabel 2.

Yderligere blev der besvaret spørgsmål om sportsaktiviteter, cykling, rygning og længden af uddannelse. Højde, kropsvægt og blodtryk blev målt og der blev analyseret blodlipider fra veneblodprøver.

Information om mortaliteten i perioden fra undersøgelsestidspunktet til den 31. december 1994 blev indhentet fra Folkeregisteret. Personårsopfølgning blev beregnet fra undersøgelsestidspunktet til enten den 31. december 1994 eller til datoen for emigration eller død.

Statistiske metoder

Dataene blev analyseret med Intercooled Stata (version 5). Til confounder-kontrol for risikofaktorerne blev der anvendt kategoriserede variable, da BMI og kolesteroltal udviste ikke-lineære relationer til mortaliteten.

Alle analyser gennemførtes først separat for de personer, som var initialt raske, og dem, som havde en diagnosticeret sygdom. De, som havde en diagnosticeret kronisk sygdom, havde en alders- og kønsjusteret dødelighed på 1,74 (95% CI: 1,65-1,82) sammenholdt med de initialt raske, men den relative risiko mellem aktivitetsgrupperne var den samme for begge køn, uanset om der var en diagnosticeret sygdom eller ej. I analyserne af det fysiske aktivitetsniveau i hele populationen forandredes estimaterne ikke efter justering for kronisk sygdom, derfor præsenteres data for hele populationen samlet i denne artikel.

Resultater

Fysisk aktivitet blev undersøgt hos 13.375 kvinder og 17.265 mænd. Personerne blev fulgt gennemsnitligt i 14,5 år (range 0-28 år), i alt dækkede det 433.000 personårsopfølgning (Tabel 1 og Tabel 2).

Fysisk aktivitet i f ritiden

I forhold til gruppe 1 (inaktive) var den alders- og kønsjusterede dødelighed i grupperne 2-4 på henholdsvis 0,68 (95% CI: 0,64-0,71), 0,61 (95% CI: 0,57-0,66) og 0,53 (95% CI: 0,41-0,68). Længden af uddannelse var positivt associeret med fysisk aktivitet (p<0,001). BMI, kolesterol, triglycerider og procentandelen af rygere var negativt korreleret til fysisk aktivitet i fritiden (p<0,01) (Tabel 2). Systolisk blodtryk var ligeledes negativt korreleret (p<0,01), men dette var ikke signifikant efter justering for alder (Tabel 2).

Relativ risiko for mortalitet hos fysisk inaktive fordelt på køn

De to køn blev analyseret separat. Som det ses af Fig. 1 og Fig. 2 forandredes de aldersjusterede estimater mellem aktivitetsgrupperne sig ikke væsentligt ved justering for andre risikofaktorer for hjertesygdom. Justering for en risikofaktor ad gangen pegede ikke på, at forskellen mellem aktivitetsgrupperne kunne forklares af andre risikofaktorer. Efter multivariatjustering for systolisk blodtryk, totalkolesterol, triglycerider, BMI, rygning, uddannelseslængde og alder var den relative risiko for aktivitetsniveauerne 2, 3 og 4 henholdsvis 0,65, 0,59 (begge p<0,001) og 0,64 (p=0,2) hos kvinderne og 0,72, 0,72 (begge p<0,001) og 0,65 (p<0,01) hos mændene.

Relativ risiko for fysisk inaktivitet i separate aldersgrupper

I alle stratificerede analyser blev de personer, der havde de højeste aktivitetsniveauer (gruppe 3 og 4), samlet, fordi der var relativt få i gruppe 4.

For at afdække aldersspecifikke forskelle i betydningen af fysisk aktivitet blev personerne inddelt i tre aldersgrupper, som blev analyseret separat: 20-44 år, 45-64 år og 65 år eller ældre. Beregninger er vist for hvert køn for sig i Tabel 3 og Tabel 4. Der var en trend mod større fordel af et højt fysisk aktivitetsniveau med stigende alder uden forskel mellem kønnene.

Sportsdeltagelse

Et spørgsmål om deltagelse i sport (ja/nej) blev besvaret af 4.746 kvinder og 9.981 mænd, hvoraf henholdsvis 624 og 2.740 døde i opfølgningsperioden.

Sportsdeltagelse var associeret med uddannelseslængden. Hos kvinderne var estimaterne af aldersjusteret dødelighed mellem sportsaktive og ikke-sportsaktive 0,42 efter justering for uddannelseslængde. Efter multivariatjustering fandtes en dødelighed på 0,56 (95% CI: 0,42-0,75) hos kvinder, som dyrkede sport. Hos mændene var den aldersjusterede dødelighed hos sportsaktive 0,58 (95% CI: 0,47-0,72) efter justering for uddannelseslængde. Efter multivariatjustering var de mandlige sportsdeltagernes dødelighed 0,68 (95% CI: 0,55-0,87).

I analysen af det generelle spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden i fire kategorier fandtes kun små forskelle i dødeligheden mellem grupperne 2 til 4. Derfor blev betydningen af sportsdeltagelse analyseret efter eksklusion af de inaktive (gruppe 1) for at se, om den manglende forskel mellem grupperne 2-4 skyldtes formuleringen i spørgeskemaet. Efter multivariatjustering fandtes for kvinder og mænd en dødelighed på henholdsvis 0,47 (95% CI: 0,34-0,66) og 0,63 (95% CI: 0,51-0,79). Så selv om spørgsmålet i fire kategorier ikke skelnede godt i dødeligheden mellem grupperne 2 til 4, var der stor forskel i relation til sportsudøvelse.

Fysisk aktivitet på arbejdet

Spørgsmålet om fysisk aktivitet på arbejdet blev besvaret af 10.334 kvinder og 9.929 mænd, hvoraf henholdsvis 1.688 og 2.587 døde under opfølgningen. Der fandtes hos mænd og kvinder forskellige associationer til fysisk aktivitet på arbejdet.

Hos kvinder var et højere fysisk aktivitetsniveau på arbejdet associeret med en mindre dødelighed. Aldersjusteret dødelighed i aktivitetsgruppe 2 i forhold til de stillesiddende kvinder var 0,86 (95% CI: 0,77-0,96) efter justering for uddannelseslængde, og for gruppe 3 og 4 slået sammen var den 0,86 (95% CI: 0,74-0,99). Justering for de enkelte andre risikofaktorer ændrede ikke estimatet, og efter multivariatjustering var estimaterne henholdsvis 0,90 (ikke signifikant) og 0,86 (p<0,001).

Hos mændene var der ingen forskel i aldersjusteret dødelighed i forhold til fysisk aktivitet på arbejdet efter justering for uddannelsesniveau, men en tendens til mindsket dødelighed med højere aktivitet blev observeret.

Cykling til arbejde

Hyppigheden af cykling til arbejde blev undersøgt hos 783 kvinder og 6.171 mænd. Blandt disse døde 2.291 under opfølgningen. Der fandtes de samme tendenser hos kvinder og mænd, men estimaterne var ikke signifikante hos kvinder. Da relativt få kvinder deltog, præsenteres kun kønsjusterede analyser. Den gennemsnitlige transporttid på cykel var tre timer om ugen. Cykling til arbejde var inverst relateret til uddannelseslængden. Hos de kortest uddannede (<8 år) benyttede 27,8% cyklen til arbejde, i midtergruppen (8-12 års uddannelse) cyklede 24,5%, og hos de højest uddannede cyklede 20,3%. Efter justering for alder, køn og uddannelseslængde fandtes en relativ risiko for død på 0,70 (95% CI: 0,55-0,89) hos dem, som cyklede. Efter yderligere justering for fysisk aktivitet i fritiden, BMI, kolesterol, rygning og blodtryk var den relative risiko 0,72 (95% CI: 0,57-0,91).

Diskussion

Dette studie analyserede selvrapporteret fysisk aktivitetsassociation til senere dødelighed af alle årsager. Hovedkonklusionerne i dette store, epidemiologiske studie var, at dødeligheden var mindre hos fysisk aktive end hos inaktive af begge køn og i alle aldersgrupper. De, som cyklede til arbejde, havde en lavere dødelighed selv efter justering for anden fysisk aktivitet i fritiden, og der var stor forskel i dødelighed mellem sportsaktive og sportsinaktive, selv blandt de mere aktive individer. Fysisk inaktivitet på arbejdet var kun en risikofaktor hos kvinder.

Relativ risiko ved fysisk inaktivitet hos kvinder

Den beskyttende effekt af fysisk aktivitet hos kvinder har været diskuteret, primært fordi der kun har været publiceret få studier om dette, og fordi der forekommer færre dødsfald i samme tidsrum end i studier af mænd. Dette studie inkluderer en stor population af kvinder, hvor der forekom næsten 3.000 dødsfald under opfølgningen. Vi fandt konsistent lavere dødelighed med højere aktivitetsniveauer i alle aldersgrupper, uanset hvilken type af aktivitet, som blev analyseret. Dette fandtes ikke i et studie af Blair et al (3). Flere skandinaviske studier har anvendt de samme spørgsmål om fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet som i dette studie, og alle viste en beskyttende effekt af fysisk aktivitet (2, 6, 7).

Dosis-virknings-sammenhæng ved fysisk aktivitet i fritiden

Der fandtes dosis-virknings-sammenhæng med den mest markante forskel mellem de inaktive og de moderat aktive hos både mænd og kvinder. Det blev derfor undersøgt, om dette kunne skyldes spørgeskemaets formulering, eller om der ikke eksisterede større forskelle i dødelighed i relation til fysisk aktivitet blandt moderat og meget aktive. For at belyse dette analyserede vi betydningen af sportsdeltagelse, hvor de inaktive var ekskluderet af analysen. Dødeligheden var herefter mindre end halvt så stor hos sportsdeltagere end hos moderat aktive. Derfor er den lille forskel i dødeligheden mellem de grupper, der er fysisk aktive i fritiden, 2-4, et bias fra formuleringen af spørgsmålet. Nylige rekommandationer vedrørende fysisk akt ivitet fokuserer på aktivitet af moderat intensitet (8). Dette giver mening, selv om der ville være yderligere beskyttelse ved høj intensitet, idet det er mere »spiseligt« for inaktive at forøge aktivitetsniveauet til moderat aktivitet, som er påvist at have en betydning.

Relativ risiko for inaktivitet i forskellige aldersgrupper

Studiet viste en tendens mod stigende fordel af fysisk aktivitet med stigende alder (ikke signifikant). Hos kvinder var dødeligheden i den ældste aldersgruppe mindre end halvdelen hos fysisk aktive end hos fysisk inaktive, hvorimod forskellen i dødelighed mellem aktivitetsgrupperne var 0,69 hos de yngste. Hos mænd var der ingen forskel mellem aldersgrupperne. Den relative risiko mellem aktivitetsgrupperne hos de ældre var større i dette studie end set i flere andre studier. Det ser ud til, at de fleste studier af større populationer finder en beskyttende effekt af fysisk aktivitet hos ældre (9-12). Hvor stor forskellen er, er stadig uvist. Dette studie antyder, at fysisk aktivitet er mindst lige så vigtigt i en høj som i en lav alder for begge køn, og måske endnu vigtigere for ældre kvinder.

Fysisk inaktivitet på arbejdet og cykling til arbejde

Hos kvinder havde de med høj fysisk aktivitet på arbejdet en mindre dødelighed, også efter justering for andre risikofaktorer og længden af uddannelse. Hos mænd med høj fysisk aktivitet på arbejdet fandtes ingen beskyttelse. Den fysiske aktivitet på arbejdet har forandret sig gennem de seneste dekader ved indførelse af maskiner på arbejdspladserne til at overtage det fysiske arbejde. Powell et al anslog, at det i dag ikke ville være muligt at gennemføre et studie som det, der blev gennemført med havnearbejdere i San Francisco, fordi andelen af mænd med så højt energiforbrug i arbejdet var faldet fra 40% til 5% (1). I flere studier, hvor både fysisk aktivitet i fritiden og på arbejdet er målt, har man ikke kunnet vise nogen relation mellem jobaktivitet og dødelighed hos mænd (5), men de fleste andre skandinaviske studier underbygger vores fund hos kvinder (6, 13).

Vi har ikke kendskab til andre studier, som har analyseret cykling til arbejde, formentlig fordi det er sjældent i de fleste andre lande, bortset fra Holland og Kina. Morris præsenterede data om cykling og myokardieinfarkt fra studiet af civil servants ved en konference i 1990. Syv procent rapporterede, at de cyklede, og cyklisterne havde kun halvt så stor infarktrate som dem, der ikke cyklede (14). Selv efter justering for andre risikofaktorer og anden fysisk aktivitet i fritiden fandt vi i dette studie, at de, som ikke cyklede til arbejde, havde en 39% højere dødelighed.

Lars Bo Andersen, Institut for Idræt, Københavns Universitet, Nørre Alle 51, DK-2200 København N.

Antaget den 5. oktober 2001.

Københavns Universitet, Institut for Idræt.

This article is based on a study first reported in the Arch Int Med 2000; 160: 1621-8.

Studiet er støttet af det Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (12-1661-1) og af Hjerteforeningen.

1. Powell KE, Thompson PD, Caspersen CJ, Kendrick CS. Physical activity and the incidence of coronary heart disease. Ann Rev Public Health 1987; 8: 253-87.
2. Lissner L, Bengtsson C, Björkelund C, Wedel H. Physical activity levels and changes in relation to longivity. A prospective study of Swedish women. Am J Epidemiol 1996; 143: 54-62.
3. Blair SN, Kohl HW, Barlow CE. Physical activity, physical fitness, and all-cause mortality in women: do women need to be active. J Am Coll Nutr 1993; 12: 368-71.
4. Andersen LB, Vestbo J, Juel K, Bjerg A, Keiding N, Jensen G et al. A comparison of mortality rates in three prospective studies from Copenhagen with mortality rates in the central part of the city, and the entire country. Eur J Epidemiol 1998; 14: 579-85.
5. Saltin B, Grimby G. Physiological analysis of middle-aged and old former athletes: comparison with still active athletes of the same ages. Circulation 1968; 38: 1104-15.
6. Lapidus L, Bengtsson C. Socioeconomic factors and physical activity in relation to cardiovascular disease and death. A 12 year follow up of participants in a population study of women in Gothenburg, Sweden. Br Heart J 1986; 55: 295-301.
7. Salonen JT, Slater JS, Tuomilehto J, Tauramaa R. Leisure time and occupational physical activity: risk of death from ischemic heart disease. Am J Epidemiol 1988; 127: 87-94.
8. Pate RR, Pratt M, Blair SN, Haskell WL, Macera CA, Bouchard C et al. Physical activity and public health. JAMA 1995; 273: 402-7.
9. Lindsted KD, Tonstad S, Kuzma JW. Self-report of physical activity and patterns of mortality in Seven-Day Adventist men. J Clin Epidemiol 1991; 44: 355-64.
10. Kaplan GA, Seeman TE, Cohen RD, Knudsen LP, Guralnik J. Mortality among the elderly in Alameda County Study: behavioral and demographic risk factors. Am J Public Health 1987; 77: 307-12.
11. Simonsick EM, Lafferty ME, Phillips CL, Mendes de Leon CF, Kasl SV, Seeman TE et al. Risk due to inactivity in physically capable older adults. Am J Public Health 1993; 83: 1443-50.
12. Sherman SE, D'Agostino RB, Cobb JL, Kannel WB. Does exercise reduce mortality rates in the elderly? Experience from the Framingham Heart Study. Am Heart J 1994; 128: 965-72.
13. Pekkanen J, Tuomilehto J, Uutela A, Nissinen A. Social class, health behaviour, and mortality among men and women in eastern Finland. BMJ 1995; 311: 589-93.
14. Morris JN. Cycling and health. London: Friends of t