Effect of insulin therapy on endothelial function and insulin-stimulated endothelial function in patients with type 2 diabetes and ischemic heart disease

Ph.d.-afhandlingen er baseret på arbejde udført under min ansættelse som klinisk assistent 1997-2001 på kardiologisk afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte.

Nedsat insulinstimuleret endotelfunktion er muligvis en årsag til udvikling af hjerte-kar-sygdom ved type 2-diabetes, men det vides ikke, om blodsukkernedsættende behandling kan bedre denne tilstand. I projektet undersøgtes patienter med type 2-diabetes og stabil iskæmisk hjertesygdom samt slanke, raske forsøgspersoner. Underarmsgennemblødning blev målt med venøs okklusionspletysmografi under dosis-effekt-studier af acetylkolin (AK) og natriumnitroprussid (NNP), der blev infunderet i a. brachialis. AK blev gentaget under intra-arteriel infusion af insulin, som øgede insulinkoncentrationer i underarmen til høje fysiologiske værdier. Patienterne blev genundersøgt to måneder senere enten efter behandling med insulin som fire daglige subkutane injektioner (behandlingsgruppe, n=19) eller efter pausering med antidiabetika (tidskontrolgruppe, n=9). Insulininfusion øgede AK's effekt med ∼ 120% hos de raske personer (n=10), men havde ingen virkning hos patienterne. Efter to måneder var hæmoglobin A1c faldet 2,5 0,4% i behandlingsgruppen. AK- og NNP-effekt var begge uændrede, men nu øgede insulinstimulation AK-effekten med ∼ 80%. I tidskontrolgruppen var alle vaskulære effekter uændrede. Således retableres insulins virkning på endotelfunktion delvist af insulin-behandling hos patienter med type 2-diabetes og iskæmisk hjertesygdom. Egne planlagte projekter vil søge at vise, om TNF-α har betydning ved endotelial insulinresistens. Fremtidige studier vil måske kunne vise om behandling, der er rettet mod endotelial insulinresistens, kan forebygge hjerte-kar-sygdom ved type 2-diabetes.