Effekt af stegt flæsk med persillesovs på mave-tarm-symptomer hos raske oldboysfodboldspillere

INTRODUKTION: Vores viden om kostens betydning for mave-tarm-funktion og symptomer er generelt dårligt belyst. Gennem de senere år er det nye nordiske køkken vurderet at have gunstige effekter på helbred og velbefindende. Med baggrund i de lange ventelister for reservation på de mest populære restauranter har vi valgt at fokusere på det mere traditionelle nordiske køkken. Der foreligger ikke tidligere studier vedr. indtag af stegt flæsk og persillesovs (SFPS) hos raske midaldrende fodboldspillere.

MATERIALE OG METODER: Der blev foretaget et ikkeblindet, ikkerandomiseret, overkrydsningsstudie med spørgeskemaundersøgelse af 18 raske oldboysfodboldspillere (medianalder 46 år) før og efter SFPS-indtag. I alt ti spillere besvarede spørgeskemaet, heraf en, der ikke blev eksponeret.

RESULTATER: Efter indtag af gennemsnitligt 16 stykker stegt flæsk (spændvidde: 12-23 stykker), 1,5 dl persillesovs (spændvidde: 1-5 dl), og otte kartofler (spændvidde: 6-16 kartofler), men ingen dessert, fandt vi signifikant øget afføringshyppighed og tendens til ændret afføringskonsistens sammenlignet med baseline . Samtidig fandt vi øget tendens til mavesmerter og dårligere almentilstand, men kunne ikke påvise, at dette havde indflydelse på klager fra familien.

KONKLUSION: Hos ellers raske oldboysfodboldspillere påvirkede SFPS således afføringshyppighed og mavesmerter, men ikke familieliv. Vi kan ikke udelukke, at der er en dosis-respons-effekt, eller påvise, om det er et køns/aldersfænomen. Vi foreslår yderligere studier til vurdering af dosis-respons-effekt, effekten hos andre sportsudøvere og særligt hos kvinder i alle aldersgrupper. En grundig kostanamnese bør foretages, inden patienter med gastrointestinale symptomer henvises til invasive undersøgelser som koloskopi eller skanninger.

Det nye nordiske køkken (DNNK) er vurderet teoretisk at have gunstige effekter på en række sundhedsmæssige parametre, men indtil nu foreligger der kun få studier, hvor man belyser dette [1]. Der har gennem tiden været en række undersøgelser, hvor man vurderede effekten af kost på gastrointestinale symptomer, specielt hvad angik funktionelle gastrointestinale sygdomme, herunder colon irritabile [2]. DNNK består primært af fødevarer som fisk, grøntsager, rugbrød, hvedeprodukter, æbler, pærer og rodfrugter. Om DNNK har positive eller negative effekter på gastrointestinale symptomer er meget sparsomt belyst, muligvis med baggrund i de lange ventelister til reservationer på de populære restauranter og selektion af brugerne til velhavere eller folk med repræsentationskonti.

Mere traditionelt nordisk køkken, her eksemplificeret ved stegt flæsk med persillesovs (SFPS) og kartofler (Figur 1), er langt mere udbredt og indtages i en bredere kreds end DNNK, men også her er det uklart, om der er specielle sundhedsmæssige gunstige eller negative effekter. Ved litteratursøgning har vi ikke kunnet finde studier, hvor man belyser dette.

Fra pilotstudier i regi af oldboysfodboldklubben Boreas er det blevet bemærket, at de fleste spillere i de følgende 1-2 døgn efter afslutningsarrangementet med rigelig SFPS-indtagelse havde en række symptomer, der primært udgik fra mave-tarm-systemet. Problemet er ikke undersøgt nærmere, men vi har ønsket at belyse det systematisk ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse for at afdække dets omfang. I forbindelse med dette har vi søgt efter mulige validerede spørgeskemaer til vurdering af effekten af SFPS-indtag på gastrointestinale symptomer. Søgning på MEDLINE og Embase med søgeordene questionnaire AND bacon AND parsley sauce AND validation gav ingen resultater. Vi har derfor udarbejdet vores eget spørgeskema til belysning af problemets omfang.

Der foreligger således ingen studier af effekten af SFPS-indtag på mave-tarm-symptomer hos raske oldboysfodboldspillere. Som noget nyt har vi også undersøgt betydningen af SFPS-indtag på familielivet, da ovenstående pilotstudier tydede på en negativ indflydelse. Det er undersøgt i dette studie, og det kan have betydning for både andre sportsfolk og befolkningen generelt. Vores hypotese var, at indtag af SFPS i store mængder har en negativ indflydelse på mave-tarm-funktionen hos ellers raske, aktive personer og en ikke tidligere erkendt negativ indflydelse på familielivet.

MATERIALE OG METODER

Studiet er et ikkeblindet, ikkerandomiseret, overkrydsningsstudie med udsendelse af spørgeskema til alle aktive fodboldspillere (n = 18) i fodboldklubben Boreas forud for den sidste kamp i efterårssæsonen 2011. Her er der tradition for, at spillere efter kampen indtager SFPS i eksorbitante mængder. Spørgeskemaet bestod af en række spørgsmål, der skulle besvares døgnet inden og døgnet efter SFPS-eksponeringen. Vi havde foretaget en styrkeberegning med baggrund i pilotstudier, der viste, at otte besvarelser ville gøre det muligt at opnå signifikante resultater. Da der er tale om en før og efter SFPS-eksponerings-undersøgelse fungerer den enkelte deltager som sin egen kontrolperson.

Spørgeskemaet indeholdt dels en række generelle spørgsmål om køn, alder, kostindtag mv., dels specifikke spørgsmål om mave-tarm-symptomer generelt samt afledte effekter, herunder hvordan SFPS-indtag påvirkede den øvrige familie.

Vi anvendte en visuel analog skala på 1-10 til objektiv bedømmelse af sværhedsgraden af symptomer mv., hvor 1 er mildest/mindst mulig/bedst, og hvor 10 er værst tænkelige effekt. Vi spurgte deltagerne om følgende parametre: 1) alment befindende, 2) mavesmerter, 3) sværhedsgrad af halsbrand og sure opstød, 4) samlet mængde afføring i det seneste døgn, 5) graden af tilsvining af toiletkummen, 6) afføringens lugt og 7) klager fra familiemedlemmer.

Til vurdering af ændringer i afføring anvendtes det validerede Bristol stool scale [3].

RESULTATER

Af 18 udsendte skemaer kom ti retur, heraf fra en ikkeeksponeret, hvilket giver en besvarelsesprocent på 56. Alle i undersøgelsen var mænd med en medianalder på 46 år (spændvidde: 41-50 år). Ingen havde kendt mave-tarm-sygdom, herunder inflammatorisk tarmsygdom, kronisk pancreatitis, reflukssygdom, colon irritabile, kronisk leversygdom eller tidligere gennemgået mave-tarm-operation.

I døgnet før SFPS-eksponeringen fra kl. 19.00 var der ingen, der indtog natmad, alle på nær tre spiste morgenmad, og alle fik frokost primært bestående af rugbrød og pålæg. Kun en spiste et mellemmåltid (is), og tre spiste frugt (æbler) i løbet af dagen.

Der var ingen ændring i kostindtag for morgenmad eller frokost mellem de to døgn, fraset at andelen af deltagere, der spiste frugt (æbler), var øget til fire i døgnet efter SFPS-eksponeringen. Det gennemsnitlige alkoholindtag i døgnet inden eksponering var 0 for øl (spændvidde: 0-2 øl), 0 for vin (spændvidde: 0-2 glas) og 0 for snaps (spændvidde: 0-0 genstande). Under eksponeringen øgedes dette signifikant for øl (median: 2, spændvidde: 0-4 øl) og snaps (median: 1, spændvidde: 0-3 genstande), (p < 0,05 før og efter eksponering).

Ingen af deltagerne indtog SFPS døgnet før eksponering, mens dette øgedes signifikant til median 16 stykker stegt flæsk (spændvidde: 12-23 stykker), 2,8 dl persillesovs (spændvidde: 1-5 dl) og otte kartofler (spændvidde: 6-30 kartofler). Der indgik ikke dessert i forbindelse med SFPS-eksponeringen, og ingen af deltagerne indtog dessert døgnet inden.

Af Tabel 1 fremgår det, at der var signifikante ændringer, hvad angår alment befindende og mavesmerter samt en stærk tendens til øget halsbrand efter SFPS-eksponeringen, mens der ikke var signifikant forskel for de andre parametre (samlet mængde afføring, grad af tilsvining af kummen, lugt og klager fra familiemedlemmer).

Som det fremgår af Tabel 2 , var der en signifikant ændring i antal afføringer i døgnet før og efter eksponeringen (p < 0,05), ligesom der var en svag tendens til ændring i kvaliteten bedømt ved Bristol stool scale, da afføringen generelt blev løsere og mere lind i forbindelse med SFPS-eksponeringen. Generelt var mave-tarm-symptomerne af kort varighed, median 0,5 dage (spændvidde: 0-2 dage), men to deltagere angav, at det tog to døgn, inden mave-tarm-funktionen var normal igen.

Vi kunne ikke påvise ændringer i klager fra familiemedlemmer vedr. deltagernes ændring i afføringshyppighed eller konsistens, alment befindende eller mavesmerter (Tabel 1 og Tabel 2).

DISKUSSION

De væsentligste fund i dette studie var en signifikant ændring i afføringshyppighed og -kvalitet samt en ændring i alment befindende og mavesmerter efter indtag af SFPS hos raske midaldrende oldboysfodboldspillere. Vi kunne ikke påvise, at dette havde indflydelse på klager fra deltagernes familier.

Dette studie er et ikkeblindet, ikkerandomiseret, overkrydsningsstudie. I sagens natur kunne det ikke lade sig gøre at lave det som en dobbeltblindet undersøgelse. Metodemæssigt overvejede vi at lave det som et randomiseret studie, men det var ikke muligt, da sæsonafslutningen for oldboysfodboldholdet er fastlagt på forhånd. Det var heller ikke muligt at lave en dummysæsonafslutning, og vi anvendte derfor døgnet inden afslutningen som baseline for alle deltagere. At foretage først SFPS-eksponering og herefter kontrol/baseline -periode ville medføre risiko for carry-over effect af eksponeringen. Denne risiko viste sig at være reel, idet nogle af deltagerne først havde normal mave-tarm-funktion 1-2 dage efter SFPS-eksponeringen. Vi kan ikke udelukke, at de, der har deltaget i spørgeskemaundersøgelsen, har haft flest symptomer, men på den anden side kan vi heller ikke udelukke, at nogle har været for syge eller for meget på toilettet til at kunne udfylde spørgeskemaet efter eksponeringen. Det ville have været ønskeligt med en højere besvarelsesprocent, og der blev udsendt i alt tre rykkere. Vi kan ikke udelukke tilstedeværelse af en type 2-fejl pga. det lille antal deltagere. Vi har udarbejdet et spørgeskema vedr. mave-tarm-symptomer efter SFPS-eksponering, men det vil være ønskeligt at validere dette spørgeskema blandt udøvere af andre sportsgrene, blandt kvinder og blandt andre aldersgrupper med henblik på den eksterne validitet. Overordnet set vurderer vi dog, at undersøgelsen og vores data er valide. Vi har bemærket, at omtalen og den efterfølgende diskussion om problemets omfang i pilotundersøgelsen syntes at gøre problemet større, end vi kunne påvise i selve undersøgelsen.

Årsagen til ændring i mave-tarm-symptomer og afføringshyppighed må tilskrives det store indtag primært af stegt flæsk, der bidrager med ca. 250-300 g fedt pr. ti skiver, under antagelse af at hver skive vejer 50-60 g og består af ca. 50% fedt. Desuden er der fra persillesovsen et fedtbidrag på ca. 25 g fedt pr. dl sovs. Dette overstiger formentlig pancreaslipasekapaciteten og giver anledning til steatoré [4], og der blev da også beskrevet en tendens til, at toiletkummen var vanskeligere at rengøre i døgnet efter SFPS-eksponering. Dette havde tilsyneladende ikke nogen indflydelse på klager fra familien, hvorfor det må betragtes som et mindre problem. Det ville have været ønskeligt at have bestemt fedtmængden nøjagtigt dels i SFPS, dels i afføringen før og efter eksponeringen. Det var dog ikke teknisk muligt i dette studie, men bør foretages i kommende SFPS-studier.

Teoretisk er det muligt, at det samtidige alkoholindtag virker som emulgator for fedt, og at det derfor havde en gavnlig effekt på fordøjelsen af fedt fra SFPS. Vi havde planlagt en kontrolgruppe uden samtidigt alkoholindtag, men ingen ønskede at deltage i denne del af undersøgelsen, hvorfor vi ikke kan afklare dette spørgsmål. Vores materiale er heller ikke stort nok til, at der kunne påvises en forventet negativ sammenhæng mellem alkoholindtag og symptomer, men dette foreslås afprøvet i kommende større studier.

Vi konkluderer, at indtag af SFPS har en negativ indflydelse på mave-tarm-funktionen og afføringshyppighed hos ellers raske oldboysfodboldspillere, på trods af et stort indtag af persille samt rodfrugter i form af kartofler, og ikke mindst kartoffeldestilatet snaps. Forsøgspersonernes SFPS-indtag var uden indflydelse på familiens holdning til dem, hvorfor traditionen vil fortsætte fremover.

I fremtidige studier vil vi undersøge dosiseffekt, personer, der dyrker andre sportsgrene, og personer af det andet køn for at kunne ekstrapolere vores data til hele befolkningen. Indtil disse data foreligger, må vi anbefale, at SFPS indtages i mindre doser, end det skete i dette studie. Studiet viser også, at en grundig kostanamnese er vigtig i forbindelse med udredning af gastrointestinale symptomer, inden der iværksættes et omfattende udredningsprogram med blodprøver, gastroskopi, koloskopi, kapselenteroskopi og computertomografi.

Summary

Effect of fried bacon and parsley sauce on gastrointestinal symptoms in healthy old boys footballer

Ugeskr Læger 2012;174(49):3074-3078

INTRODUCTION: Knowledge of the importance of diet on gastrointestinal function and symptoms are generally poorly. In recent years, "The New Nordic Food Culture" is suggested to have favourable effects. Unfortunally there are huge waiting lists at the most popular restaurants, so we investigated the more traditional "Nordic kitchen". There are no previous studies concerning intake of fried bacon and parsley sauce (FBPS) in healthy middle-aged footballers.

MATERIAL AND METHODS: Non-blinded, non-randomized, crossover study with a questionnaire survey of 18 healthy old boys footballers before and after FBPS intake. Ten players responded to the questionnaire, including one who was not exposed to FBPS.

RESULTS: The median intake was 15 pieces of fried bacon (range 12-23), 1.5 dl parsley sauce (range 1-5 dl), and eight potatoes (range 6-30), but no dessert. We found a significantly increased stool frequency and a trend towards change in consistency compared to baseline. We found increased abdominal pain and a decrease in general well-being, but could not demonstrate any impact on complaints from the family.

CONCLUSION: In otherwise healthy old boys footballers the FBPS diet has great impact on a range of gastrointestinal symptoms. F BPS affected stool frequency and abdominal pain, but caused no effect on family complaints. We cannot exclude a dose-response effect or a gender/age phenomenon; and we suggest supplemental dose-response studies and studies including women of all ages. Further, we recommend a detailed dietary assessment before referring patients with gastrointestinal symptoms for invasive procedures like colonoscopy or CT-scanning.

Trial registration: none

Funding: none

Henning Grønbæk , Medicinsk Hepato-gastroenterologisk Afdeling V, Aarhus Universitetshospital, Nørrebrogade 44, 8000 Aarhus C. E-mail: henning.gronbaek@dadlnet.dk

ANTAGET: 12. oktober 2012

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk