Effekten af zink til behandling af almindelig forkølelse - en gennemgang af et Cochranereview

I et Cochranereview med 15 randomiserede dobbeltblindede studier om effekten af zink på forkølelse fandt man, at zink havde en afkortende effekt på varigheden af den akutte forkølelsesepisode og også kunne bruges forebyggende til at nedsætte risikoen for at blive forkølet. Det er fortsat for tidligt at komme med generelle anbefalinger for brugen af zink, fordi vi endnu ikke har tilstrækkelig viden om den optimale dosis, dispenseringsmåde eller varighed af behandlingen. I videre forskning bør man fokusere på effekten af zink hos personer, som er i øget risiko for at få komplikationer i forbindelse med forkølelse.

Almindelig forkølelse skyldes en viral infektion i de øvre luftveje. Selv om flere end 200 forskellige virusser kan være årsag til forkølelse, skyldes de fleste tilfælde forskellige typer af Rhinovirus [1]. Voksne har typisk 2-4 tilfælde af forkølelse pr. år, mens tilstanden forekommer hyppigere hos børn [2]. Tal fra USA viser, at direkte udgifter ved brug af sundhedssystemet og indirekte udgifter, som er relateret til sygefravær, overstiger de udgifter, der er forbundet med andre almindelige sygdomme som for eksempel kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) [3]. Forkølelse er en meget hyppig årsag til lægebesøg, og medicin til lindring af symptomerne er bredt anvendt. De fleste forkølelser er overstået på 1-2 uger uden behandling. Mulige komplikationer inkluderer bakteriel mellemørebetændelse, bihulebetændelse og eksacerbationer af astma [4].

Omkring 30% af verdens befolkning lider af zinkmangel, især børn under fem år i udviklingslande, hvilket primært er kostbetinget. Zink absorberes nemt fra animalsk protein, men i en fortrinsvis vegetarisk diæt kan absorptionen af zink være meget lav, fordi det bindes til fytat. Zinkmangel er blandt andet associeret med nedsat immunforsvar, som fører til øget morbiditet forårsaget af infektioner, og væksthæmning. Der er gennemført store befolkningsbaserede studier om effekten af zinktilskud til børn i udviklingslande. Det vil føre for vidt at beskrive den omfattende litteratur her, men summarisk er der følgende konklusioner: zinktilskud forkorter diareepisoder hos børn [5], det er endnu usikkert, om der er en effekt på varighed af lungebetændelse [6], og forebyggende behandling med zink resulterer i nedsat forekomst af diare og lungebetændelse og en statistisk ikkesignifikant mindre reduktion i dødelighed hos børn [7].

Effekten af zinkhalstabletter på varigheden af forkølelse blev først undersøgt i 1984 med et positivt resultat [8]. Der er siden udført flere andre undersøgelser med divergerende resultater. Disse i alt 15 randomiserede, dobbeltblindede studier blev analyseret i et Cochranereview.

De personer, som indgik i forkølelsesstudierne, var i øvrigt raske og fra lande, hvor zinkmangel er ualmindelig. Den mulige virkningsmekanisme af zink på forkølelse er usikker: Det er påvist i in vitro-forsøg, at positivt ladede zinkioner har en direkte hæmmende effekt på replikation af Rhinovirus [9]. En anden forklaring er, at zink vil konkurrere med Rhinovirus om at binde sig til intracellular adhesion molecule -1-receptorer i luftvejsepitelet og således på denne måde have en indirekte antiviral effekt [10].

RESULTATER

Der skelnes mellem terapeutiske og forebyggende studier. I de 13 terapeutiske studier fandt man en signifikant kortere varighed af symptomer på forkølelse ( standardised mean difference (SMD): -0,97 dage; 95% konfidens-interval (KI ): -1,56 til -0,38) og en reduktion af symptomernes alvorlighed (SMD: -0,39; 95% KI -0,77 til -0,02), hvis behandling med zinkmikstur eller halstabletter blev påbegyndt inden for de første 24 timer efter symptomdebut. Der var en reduceret forekomst af forkølelsesepisoder, som varede i mere end syv dage i zinkgruppen (oddsratio (OR): 0,45; 95% KI: 0,20-1,00). Zink blev givet i en dosis på 30-160 mg pr. dag. Halstabletter blev normalt givet hver anden time i vågen tilstand, mens mikstur blev givet i én eller to daglige doser. Der var ikke tilstrækkelig stor sample size til at vurdere, om effekten af zink afhang af dosering eller dispenseringsmåde.

I de to forebyggende studier blev zink givet til børn under ti år i en daglig dosis på 10-15 mg i mindst fem måneder. Incidence rate ratio for forkølelse var 0,64 og 95% KI: 0,47-0,88 for zinkgruppen sammenlignet med placebogruppen. Der var desuden marginalt kortere fravær fra skole (SMD -0,37 dage; 95% KI: -0,70 til -0,04) og mindre risiko for at blive behandlet med antibiotika i zinkgruppen (OR: 0,27; 95% KI: 0,16-0,46) end i placebogruppen.

Flere forskellige mulige bivirkninger blev undersøgt: dårlig smag i munden, kvalme, tilstoppet næse, diare og mavesmerter. Der var signifikant øget forekomst af bivirkninger som dårlig smag i munden (hhv. 33% i zinkgruppen og 19% i placebogruppen, OR: 2,64; 95% KI: 1,91-3,64) og kvalme (hhv. 17% mod 9%, OR: 2,15; 95% KI: 1,44-3,23). Samlet var der en tendens til større forekomst af bivirkninger i zinkgruppen end i placebogruppen (hhv. 56% og 48%, OR: 1,59; 95% KI: 0,97-2,58).

KOMMENTARER

Dette review forstærker evidensen for, at zink har en afkortende effekt på varigheden af den akutte forkølelsesepisode og kan bruges forebyggende til at nedsætte risikoen for at få forkølelse. Det er fortsat for tidligt at komme med generelle anbefalinger for brug af zink ved forkølelse, fordi vi endnu ikke har tilstrækkelig information om den optimale dosis, dispenseringsmåde eller varighed af behandlingen.

Det er velkendt, at zinktilskud kan give bivirkninger. I randomiserede, kontrollerede studier i Nepal har man blandt små børn med diare eller lungebetændelse påvist, at zink i en daglig dosis på 10-30 mg medførte en 4-5-dobling af risikoen for opkastninger i forhold til i placebogruppen [5, 6]. Taget i betragtning, at der gives høje doser af zink i de studier, hvor man har undersøgt effekten af zink på forkølelse, er det ikke overraskende, at der er fundet en overhyppighed af bivirkninger i zinkgruppen i Cochranereviewet, hvor blandt andet kvalme fandtes hos 17% af zinkgruppen og var dobbelt så hyppigt forekommende som i placebogruppen.

Sammenfattende vurderes det, at der er både fordele og ulemper ved zinkbehandling i forbindelse med en forkølelsesepisode eller som forebyggende behandling mod forkølelse. Ulemperne er øget risiko for (milde) bivirkninger, økonomiske udgifter ved behandling med zink og det korte tidsvindue på 24 timer fra symptomstart til igangsættelse af behandling. Fordelene er, at den igangværende forkølelsesperiode muligvis afkortes med ca. en dag ud af de typisk syv dage med symptomer på forkølelse, og at symptomerne vil blive lidt mildere. Ved forebyggende behandling viste studier med børn under ti år , at incidensen af forkølelse reduceredes, at der var marginalt lavere fravær fra skole, og at der var markant lavere brug af antibiotika i zinkgruppen.

Videre forskning bør dog fokusere på personer, som kan have øget gavn af zinktilskud. De nævnte studier er udført med raske personer, som ikke formodes at lide af zinkmangel. Det ville være interessant at undersøge, om zinktilskud kunne være til gavn for patientgrupper, som er i øget risiko for at få komplikationer i forbindelse med forkølelse. Dette kunne for eksempel være astmatikere, hvis symptomer typisk forværres, hvis de får en forkølelse, patienter med KOL eller patienter med nedsat immunforsvar.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Palle Valentiner-Branth, Epidemiologisk Afdeling, Statens Serum Institut, Ørestads Boulevard 5, 2300 København S. E-mail: pvb@ssi.dk

ANTAGET: 28. september 2011

FØRST PÅ NETTET: 21. november 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen