Skip to main content

En analyse af, hvorfor cancerscreeningprogrammerne ikke har kunnet dokumentere nedsat dødelighed

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Redigeret af Kreesten Meldgaard Madsen, kreesten@dadlnet.dk

3. feb. 2016
2 min.

Der er en stigende erkendelse af, at de store cancerscreeningundersøgelser har haft en udfordring i forhold til at vise et fald i dødeligheden. Prasad og kolleger ridser i deres analyse indledningsvis resultaterne for cancerscreening op. I et systematisk review fandt forskere nedsat sygdomsspecifik dødelighed i tre af ti (33%) studier, mens der ikke var reduktion i død af alle årsager i nogen af studierne. Endvidere har et andet studie vist diskrepans mellem den sygdomsspecifikke dødelighed og død af alle årsager i syv af 12 randomiserede studier.

Analysen giver to primære forklaringer på, hvorfor flere studier viser effekt på sygdomsspecifik dødelighed, men ikke på død af alle årsager: 1) Studierne er for små, 2) den lavere sygdomsspecifikke dødelighed opvejes af en højere dødelighed af andre årsager på grund af screeningen. Screening kan have skadevirkning som følge af falsk positive fund, som fører til unødige bekymringer og psykosociale problemer. Screening medfører endvidere en grad af overdiagnosticering, som også øger morbiditeten og muligvis mortaliteten i interventionsgruppen. Dette er set i store screeningstudier for både bryst- og prostatacancer.

Forfatternes konklusion er en opfordring til, at screeningstudier udføres med død af alle årsager som primært endepunkt. Det vil sandsynligvis føre til færre, men bedre studier. Endvidere opfordres til mere aktiv patientinddragelse og flere åbne studier samt en bedre patientinformation i forhold til, hvad man ved, hvad man ikke ved, og hvad vi formoder.

Professor på Institut for Folkesundhedsvidenskab, John Brodersen, har følgende kommentar til analysen: ”Screening vil uundgåeligt medføre utilsigtet skade inklusive øget sygelighed og dødelighed. En anden vigtig årsag til, at screening ikke reducerer totaldødeligheden, er, at der er relativt få, der dør for tidligt af den sygdom, der screenes for. F.eks. vil ca. 100 personer undgå at dø af tarmkræft som konsekvens af det nye nationale screeningprogram. Disse 100 undgåede dødsfald har en marginal indvirkning på den totale dødelighed i aldersgruppen 55-80-årige og dermed også en marginal virkning på folkesundheden.

Hør mere på Ugeskriftets podcast

Prasad V, Lenzer J, Newman DH. Why cancer screening has never been shown to “save lives” — and what we can do about it. BMJ 2016;352:h6080.

Interessekonflikter: ingen