Enzymet papain anvendt i industri og fødevarer giver allergi

Det er beskrevet, at det proteolytiske enzym papain kan virke sensibiliserende. På et forskningslaboratorium fik flere ansatte allergiske symptomer efter erhvervsmæssig eksponering for papainstøv, og de blev henvist til den lokale arbejdsmedicinske klinik. Ti ud af 22 ansatte oplevede arbejdsrelateret øjenkløe og symptomer på rinitis. Histamin release- test viste, at tre ansatte var sensibiliseret for papain. Efter at man opstrammede de arbejdshygiejniske procedurer ved konsekvent at bruge stinkskab og aftørre anvendte reagensglas, forsvandt alle arbejdsrelaterede symptomer.

Det proteolytiske enzym papain, der er udvundet af papayafrugter, er kendt for at virke sensibiliserende.

I udlandet, f.eks. USA, bliver papain hyppigt brugt til at mørne kød. I Danmark bruges enzymet i bagerindustrien, til ølbrygning og i forskellige produkter som kontaktlinsevæske, tandpasta, naturmedicin, kosmetik og i den farmaceutiske industri.

Erhvervsmæssig udsættelse for papainstøv kan forårsage astma og immunglobulin E-medieret allergi [1]. Symptomer beskrevet i litteraturen varierer i sværhedsgrad fra øjenkløe og rinitis til anafylaksi. Der er også beskrevet ikkeerhvervsmæssig sensibilisering, f.eks. efter indtagelse af papainmørnet kød og i forbindelse med brug af kontaktlinsevæske med papain.

Papain udviser allergenkrydsreaktivitet med bl.a. latex og en lang række frugter [2].

Sygehistorie

Lederen af et forskningslaboratorium på en medicinalvirksomhed henvendte sig til Arbejdsmedicinsk Klinik, fordi flere medarbejdere havde fået allergiske symptomer, efter at man som noget nyt var begyndt at arbejde med enzymet papain.

Der blev ca. ti gange dagligt afvejet 100 mg papainpulver, hvilket foregik på et almindeligt laboratoriebord under punktudsug. Der blev anvendt handsker, men ikke maske. Pulveret blev opløst i vand til senere anvendelse, og der var derfor ingen yderligere støvudvikling. Da flere ansatte fik arbejdsrelaterede symptomer i form af rinitis og øjenkløe, begyndte man at afveje i et stinkskab. Men symptomerne ophørte ikke. Herefter indførtes endnu skrappere forholdsregler med aftørring af samtlige overflader i stinkskabet og aftørring af glas, inden de blev taget ud. Herefter forsvandt de ansattes symptomer. Ingen havde symptomer på undersøgelsestidspunktet.

I laboratoriet arbejdede 22 personer, der blev inddelt i to grupper (Figur 1 ):

1) Højt eksponerede, der personligt havde afvejet papainpulver, og 2) lavt eksponerede, som opholdt sig i laboratoriet, men ikke håndterede enzymet.

Alle blev personligt interviewet ud fra et spørgeskema med enslydende spørgsmål, som bl.a. omhandlede følgende emner: Disposition for atopi, eksponeringsgrad samt symptomer på arbejdspladsen og i fritiden.

Blodprøver blev undersøgt med histamin release (HR)-test over for det anvendte papainprodukt. HR-test blev udført på RefLab ApS i overensstemmelse med ISO/IEC 17025: 2005. Med testen kan man påvise allergisk type 1-reaktion. Ved testen blandes patientens basofile granulocytter med allergenet, hvilket medfører målbar histaminfrigivelse, hvis der er tale om sensibilisering. Da radioallergosorbent test (RAST) ikke var tilgængelig, og da papain er højallergent, blev HR valgt frem for priktest for ikke at risikere at sensibilisere de ansatte. Sensitivitet og specificitet for HR-test (hhv. 78% og 93%) ligger på niveau med sensitivitet og specificitet for priktest [3].

I alt oplevede 45% af de undersøgte arbejdsrelaterede symptomer i form af rinitis og/eller øjenkløe. Ingen havde hud- eller vejrtrækningsproblemer.

64% af de højt eksponerede havde symptomer, mens det kun var tilfældet for 27% af de lavt eksponerede.

Tre personer havde positiv HR-test. Alle tre var højt eksponerede og havde arbejdsrelaterede symptomer. To af disse personer havde i forvejen en kendt allergi.

Diskussion

De væsentligste risikofaktorer for sensibilisering over for enzymer i industrien er atopi og eksponeringens størrelse [4]. Det genfindes i denne undersøgelse, hvor det udelukkende er højteksponerede ansatte, som sensibiliseres. To ud af tre sen-sibiliserede var i forvejen atopikere.

Ti personer havde arbejdsrelaterede symptomer, men kun tre fandtes sensibiliseret ved HR-test. Det kan skyldes, at enzymet med sin proteolytiske virkning irriterer slimhinder også uden at forårsage allergisk respons [5].

De forholdsregler, som man indførte på laboratoriet ved arbejde med papain, vurderes at være tilstrækkelige, idet samtlige ansattes symptomer ophørte. De sensibiliserede ansatte kan fortsat arbejde med papain, såfremt de er symptomfrie. Men får de på ny allergiske symptomer trods arbejdsmiljømæssige forholdsregler, bør de helt undgå at arbejde med stoffet for at forebygge, at de får astma [4]. Der bør fortsat i fremtiden være fokus på de ansattes symptomer og på at holde eksponeringen lav.

Sensibilisering over for papain bør undgås, da det kryds-reagerer med mange andre allergener, som vi eksponeres for hyppigt, f.eks. latex, frugter, fødevarer og andre hverdagsprodukter. Den høje baggrundssensibilisering i USA på 1,0% mod 0,2% i Vesteuropa kan formentlig tilskrives enzymets hyppigere anvendelse i USA i kødmørner og andre produkter.

Anette Pagh Rosenthal, Arbejdsmedicinsk Klinik, Nordsjællands Hospital, Hillerød, DK-3400 Hillerød. E-mail: apro@noh.regionh.dk

Antaget: 5. maj 2007

Interessekonflikter: Ingen

1. Baur X. Enzymes as occupational and environmental respiratory sensitisers. Int Arch Occup Environ Health. 2005;78:279-86.
2. Vandenplas O, Vandezande LM, Halloy JL et al. Association between sensitization to natural rubber latex and papain. J Allergy Clin Immun ol 1996;97: 1421-4.
3. Räsänen L, Kuusisto P, Penttilä M et al. Comparison of immunologic tests in the diagnosis of occupational asthma and rhinitis. Allergy 94;49:342-7.
4. Bernstein IL l. Enzymes. I: Bernstein IL Chan-Yeung M, Malo J-L et al, red. Asthma in the workplace. Second ed. New York: Marcel Dekker, Inc., 1999: 363-75.
5. Lan RS, Stewart GA, Henry PJ. Role of protease-activated receptors in airway function: a target for therapeutic intervention? Pharmacol Ther 2002;95:239-57.