Epitelial inklusionscyste ved clitoris som senkomplikation i forbindelse med kvindelig omskæring

Der rapporteres om to tilfælde af epitelial inklusionscyste som senkomplikation i forbindelse med kvindelig omskæring i barnealderen hos to patienter på hhv. 39 år og 27 år. Deres symptomer bestod af problemer med seksuallivet og problemer med at sidde ned. Kirurgisk behandling af tilstanden er kendt som værende effektiv med få komplikationer og resulterede i et såvel æstetisk som funktionelt tilfredsstillende resultat. Efterfølgende histologiske undersøgelser bekræftede diagnosen epitelial inklusionscyste.

Kvindelig omskæring bliver af WHO inddelt i følgende typer: type I, fjernelse af forhuden på clitoris med hel eller delvis fjernelse af clitoris, type II, fjernelse af clitoris og hel eller delvis fjernelse af de små kønslæber, type III, fjernelse af clitoris, de små kønslæber og dele af de store kønslæber med sammensyning af sårflader, kun med et lille hul til passage af urin og menstruationsblod, og type IV, uklassificeret, alle andre procedurer, der medfører skade på kønsorganerne [1].

Somaliske kvinder bosiddende i Danmark kan have været udsat for omskæring. Derfor bør danske læger være bekendte med akutte komplikationer som blødning, shock, infektion og urinretention samt langtidskomplikationer som epiteliale inklusionscyster [2].

Sygehistorier

I. En 39-årig i øvrigt rask somalisk kvinde, der havde haft to normale vaginale fødsler med efterfølgende resuturering og to provokerede aborter, blev henvist med en udfyldning ved clitoris.

Kvinden var blevet omskåret som niårig, men havde indtil nu haft et normalt seksualliv. Seks år før denne undersøgelse var en 5 × 2,5 × 2,5 cm stor cyste indeholdende brun tyktflydende væske blevet excideret efter to år med tiltagende omfang. Operation var dengang kompliceret af hæmatomdannelse.

Ved undersøgelsen sås en mobil clitoristumor ca. 1 cm proksimalt for urethra. I generel anæstesi blev der foretaget enuklering af et aterom indeholdende gråligt væv. Patienten blev udskrevet på andendagen efter operationen uden komplikationer. Histologien bekræftede, at der var tale om en epitelial inklusionscyste. Ved tomånederskontrollen var der ingen tegn på recidiv eller inflammation.

II. En 27-årig i øvrigt rask somalisk kvinde, der havde haft en normal vaginal fødsel, blev henvist med en tumor ved clitoris. Tumoren gav gener, når hun sad og ved samleje. Kvinden var blevet omskåret som syvårig, men havde indtil nu haft et normalt seksualliv. Tumoren var vokset igennem de seneste to år.

Ved undersøgelsen sås en 10 × 10 × 5 cm huddækket, blød, mobil tumor ved clitoris med urethra og introitus synlige (Figur 1 ).

Diskussion

Efter traume af huden med invaginering af aktive pladeepitelceller kan en epidermal inklusionscyste opstå. Dette er den hyppigste komplikation i forbindelse med kvindelig omskæring.

Andre symptomer på en inklusionscyste kan være lokaliseret smerte, dyspareunia, og sporadisk hvidt udflåd [3]. Cysten kan være op til 10 cm i diameter [4]. Cyster er set 1-20 år efter omskæringen, og de kan være multilokulære [2, 3]. Inflammations- og/eller infektionstegn, sandsynligvis efter ruptur, er rapporteret [3]. Selv med en teoretisk risiko for malign transformation er dette aldrig beskrevet. En differentialdiagnose, der skal holdes in mente, er et amputationsneurinom, som viser sig med tiltagende kroniske smerter i vulva [5].

I en serie af 21 kvinder opereret for epitelial inklusionscyste blev alle på nær en med postoperativ feber udskrevet på anden postoperative dag [2].

Da den epiteliale inklusionscyste er den hyppigste langtidskomplikation observeret efter kvindelig omskæring [2, 3], bør sundhedspersonale, der arbejder med kvinder, der har været udsat for omskæring, være bekendt med muligheden for effektiv kirurgisk behandling med få komplikationer.

Ida Bruun Kristensen, Baagøes Allé 8A, 2.th, DK-5700 Svendborg. E-mail: idabk@dadlnet.dk

Antaget: 9. juli 2006

Interessekonflikter: Ingen angivet