Content area

|
|

Er usund livsstil mere skadelig for personer med lavest social status?

Usund livsstil øger mortalitet mere blandt personer i laveste sociale strata end blandt de mere velstillede.

Forfatter(e)
Redigeret af Peter Lange, plange@dadlnet.dk

Selv i velstillede lande som Danmark er der en udtalt forskel i sygelighed og dødelighed imellem personer fra forskellige sociale samfundslag. Denne sociale ulighed i sundhed har i de sidste år haft stor politisk bevågenhed. Den mest oplagte forklaring er, at personer med dårligere socioøkonomiske kår lever mere usundt end de velstillede mht. traditionelle faktorer som rygning, kost og motion. Imidlertid har forskelle i disse risikofaktorer ikke helt kunnet forklare den øgede sygelighed og dødelighed blandt socialt dårligt stillede, og derfor har en gruppe forskere fremsat den hypotese, at usund livsstil rammer de socialt dårligt stillede stærkere. Dette synes at blive bekræftet ved en analyse af en stor engelsk kohorte omfattende over 300.000 deltagere, hvor man finder, at det at leve usundt slår hårdere igennem mht. dødelighed af alle årsager og af kardiovaskulære sygdomme blandt personer i fattige kvarterer end blandt dem, som bor i rige områder.

Lektor Charlotte Juul Nilsson, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, kommenterer: ”Studiet bekræfter en essentiel hypotese om årsager til social ulighed i dødelighed, nemlig at der ikke blot er tale om sociale forskelle i eksponering for risikofaktorer, men også i sårbarheden over for risikofaktorer. Analyser af denne differentielle sårbarhed kræver store populationer og sofistikerede interaktionsanalyser, og dette er et blandt få studier, der har formået at opfylde begge dele. Desuden undersøges betydningen af socioøkonomisk position målt både på område- og individniveau, og der inkluderes en række ,nye’ livsstilsfaktorer som søvn- og tv-vaner ud over KRAM-faktorerne. Begge dele er interessante bidrag til viden om mekanismerne bag social ulighed i dødelighed. For at undgå omvendt kausalitet ekskluderes individer med en lang række kroniske sygdomme. Det havde været interessant at undersøge betydningen af multimorbiditet for samspillet mellem lav socioøkonomisk position og sundhedsadfærd i forhold til dødelighed. Forfatterne argumenterer for et behov for større fokus på bagvedliggende strukturelle faktorers betydning for både folkesundheden og for effekten af bl.a. individrettede forebyggelsestiltag, hvilket også den danske ulighedforskning har fremhævet gennem mange år”.

Foster HME, Celis-Morales CAC, Nicholl BI et al. The effect of socioeconomic deprivation on the association between an extended measurement of unhealthy lifestyle factors and health outcomes: a prospective analysis of the UK Biobank cohort. Lancet Public Health, 19. nov 2018 (e-pub ahead of print).

 

Interessekonflikter: ingen.

Blad nummer: 

Right side

af Per Kjærsgaard | 19/01
1 Kommentar
af Peter Søndergaard | 18/01
3 kommentarer
af Mads Henrik Koch Hansen | 16/01
2 kommentarer
af Lars Guttorm | 14/01
5 kommentarer
af Morten Ellemose Gulev | 14/01
4 kommentarer
af Henning Damgaard Laugesen | 14/01
1 Kommentar
af Jette E. Hansen Kristiansen | 14/01
1 Kommentar
af Eva Pernille Due | 13/01
6 kommentarer