Et års henvendelser til Giftlinjen vedrørende 0-14-årige

Introduktion: Akut lægemiddelforgiftning af børn udgør en væsentlig sundhedsrisiko. Denne undersøgelse opgør alle henvendelser over et år til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital om mulige lægemiddelforgiftninger af børn.

Materiale og metoder: Alle opkald vedrørende børn i alderen 0-14 år fra 1.9.2006 til 31.8.2007 blev opgjort, og følgende blev registreret: dato for forgiftning med lægemiddel/andet, køn, alder, hvor der blev ringet fra, hvor den mulige forgiftning var sket, lægemidlets navn og dosis samt risikovurdering.

Resultater: Af alle 9.920 henvendelser drejede 4.399 sig om børn (44,3%). Af disse udgjorde 1.060/4.399 (24,1%) potentielle lægemiddelforgiftninger. Hyppigste henvendelsesårsag drejede sig om multivitaminer, som dog oftest blev vurderet som værende ufarlige. I alt blev 337/1.060 (31,8%) af lægemiddelforgiftningerne vurderet som behandlingskrævende og 31/1.060 (2,9%) som livstruende (oftest jernforgiftninger). Hovedparten af alle forgiftninger med lægemidler skete under leg i eget hjem blandt børn i alderen 0-6 år. Der fandtes en tendens til øget risiko blandt 13-15-årige piger. Tendensen var betinget af affekt/forsøg på suicidium (især paracetamol).

Diskussion: De fleste lægemiddelforgiftninger hos børn er ufarlige, men da der ofte er stor usikkerhed om, hvorvidt små børn har indtaget en toksisk dosis, er det vigtigt med en grundig individuel vurdering. Giftlinjens risikovurdering og rådgivning kan være med til at hindre unødige kontakter til skadestuer og andre dele af sundhedsvæsenet.

Akut forgiftning af børn udgør en væsentlig sundhedsrisiko. Verden over bliver tusinder af små børn hvert år utilsigtet forgiftet, primært pga. nysgerrig adfærd, hvor også munden bruges til at undersøge med [1]. Forgiftninger af børn skyldes derfor oftest uheld, selv om der i (præ)puberteten kan forekomme misbrug eller bevidst selvdestruktiv adfærd [2-5].

Forgiftninger kan forårsages af lægemidler, kemikalier, røg/gasser, planter/bær osv. Den alvorligste konsekvens af forgiftninger er dødsfald, som dog heldigvis er sjældne i Danmark. Der blev årene i 1995-2000 kun registreret fem dødsfald hos børn som følge af forgiftning (med metadon, ketogan og pesticider) [4].

Kun en lille del af alle forgiftninger hos børn fører til behandling i sundhedsvæsenet, hvilket gør registreringen af forgiftninger vanskelig og mangelfuld. Statens Institut for Folkesundhedsvidenskab har opgjort det samlede antal akutte forgiftninger hos børn fra 1990 til 2005 og fundet, at forgiftningsulykker hos børn målt på antal registrerede skadestuehenvendelser generelt er faldet i denne periode. Dette gælder især de mindre børn fra 0-9 år, hvor forgiftningstilfældene totalt set blev næsten halveret fra ca. 2.200 årligt i 1990 til ca. 1.250 tilfælde årligt i 2004. Til gengæld er der samlet set en stigning i antallet af forgiftninger ved indtagelse af lægemidler, og antallet af indlæggelser hos børn som følge af forgiftninger er derfor heller ikke faldet på samme måde som antallet af skadestuehenvendelser [4, 6].

Giftlinjen på Bispebjerg Hospital er en landsdækkende telefonrådgivning, hvor alle - såvel borgere som sundhedspersonale - kan få direkte råd og hjælp i tilfælde af forgiftning. Rådgivningen gives af sygeplejersker og læger, og deres vigtigste opgave er at vurdere, om giftindtagelsen er farlig og at give råd om førstehjælp og henvisning til eventuel videre behandling.

Formålet med denne undersøgelse var at opgøre samtlige henvendelser til Giftlinjen om lægemiddelforgiftede børn gennem en etårs periode.

Metode

Undersøgelsen er et deskriptivt registerbaseret studie over alle henvendelser om børn til Giftlinjen, Bispebjerg Hospital. Giftlinjen er åben døgnet rundt, og alle opkald registreres og journaliseres i en elektronisk database. Her indsamles oplysninger om f.eks. køn, alder, sted, tidspunkt, hvorfra opkaldet kommer, forgiftningstype, dosis, risikovurdering og behandlingsforslag. Alle potentielt alvorlige forgiftninger bliver konfereret med en læge, som ofte selv er i direkte kontakt med det sundhedspersonale, som står for behandlingen af patienten. Efterfølgende rekvireres epikriser på indlagte patienter med henblik på opfølgning af det enkelte forgiftningstilfælde.

Alle opkald vedrørende børn mellem 0-14 år fra den 1. september 2006 til 31. august 2007 blev opgjort. Alle journaler i den pågældende periode blev gennemgået. I de sager, som omhandlede børn, er der indsamlet oplysninger om dato, forgiftning med lægemiddel/andet, køn, alder, hvor der blev ringet fra, hvor den mulige forgiftning var sket, lægemidlets navn og dosis samt risikovurdering (ufarlig, behandlingskrævende, livstruende). Kun data om forgiftninger med lægemidler er inkluderet i denne undersøgelse.

Resultater

I alt blev der i studieperioden registreret 9.920 henvendelser til Giftlinjen og heraf var 4.399 (44,3%) vedrørende børn under 15 år. Af disse drejede 1.060 (24,1%) sig om potentielle lægemiddelforgiftninger.

Tabel 1 viser en oversigt over henvendelser vedrørende lægemiddelforgiftninger hos børn. Der var ikke signifikant forskel på antallet af henvendelser angående piger og drenge. I 46,2% af tilfældene stammede henvendelserne fra borgere, mens de øvrige tilfælde stammede fra hospitaler, almen praksis eller lægevagten. I 65% af henvendelserne fra borgerne blev forgiftningen kategoriseret som »ingen risiko«, i 41% som »forbigående«, i 25% som »behandlingskrævende« og kun i 10% som »livstruende«. Langt hovedparten (93,3%) af forgiftningerne fandt sted i eget hjem. Størstedelen af forgiftningerne skete under leg (74,1%), og her var der signifikant forskel i henvendelsesårsagen blandt piger og drenge, idet henvendelser vedrørende piger oftere drejede sig om affekthandlinger/suicidium, end det var tilfældet med drenge. Blandt drenge var forgiftningerne oftere sket under leg. En tredjedel af forgiftningerne (31,8%) blev vurderet som behandlingskrævende og 2,9% som livstruende. I 5,0% af alle forgiftningstilfælde var der tale om forgiftninger med mere end et lægemiddel.

Figur 1 viser antallet af henvendelser stratificeret på alder. Antallet af henvendelser for begge køn var størst i aldersgruppen 0-5 (6) år, mens der i aldersgruppen 7-12 år k un var få henvendelser. I aldersgruppen 13-15 år var der igen en stigning i antallet af henvendelser - primært blandt piger.

I alt blev der registreret 239 forskellige lægemidler som årsag til forgiftning. Figur 2 viser de 12 hyppigste af disse lægemidler (> 10 henvendelser på et år). I alt 56% af alle henvendelser drejede sig om et eller flere af disse præparater. Indtagelse af multivitaminer var den hyppigste henvendelsesårsag (24,7%), efterfulgt af indtagelse af paracetamol, p-piller, og non-steroide antiinflammatoriske præparater (NSAID).

Indtagelse af paracetamol, multivitamin (jern), ibuprofen, nikotin og dextromethorphan var de hyppigste behandlingskrævende forgiftninger med henholdsvis 36, 35, 23, 14 og ni henvendelser. Blandt de forgiftninger, der blev vurderet som livstruende, var de hyppigste multivitamin (jern), amitriptylin og paracetamol med henholdsvis fire, tre og tre henvendelser. Blandt de henvendelser om forgiftninger, der blev vurderet som ufarlige, udgjorde indtagelse af D-vitamin, p-piller, præparater mod lus samt multivitaminer ca. halvdelen.

Diskussion

Formålet med denne undersøgelse var at opgøre samtlige henvendelser til Giftlinjen gennem en etårs periode om lægemiddelforgiftninger hos børn. Undersøgelsen viser, at ca. halvdelen af alle henvendelser til Giftlinjen på Bispebjerg Hospital i studieperioden omhandlede børn. Af disse var ca. en fjerdedel lægemiddelforgiftninger. Halvdelen af alle henvendelser vedrørende lægemidler kom fra borgere. Den hyppigste forgiftning var forårsaget af multivitaminpiller, som dog oftest blev vurderet som ufarlig. Ca. en tredjedel af alle forgiftningerne blev vurderet som behandlingskrævende, og 3% var livstruende. De livstruende forgiftninger var ofte forårsaget af indtagelse af jern. Andre undersøgelser har vist en forekomst af børneforgiftninger, der svarer til Giftlinjens [2, 7]. En opgørelse fra 1999 på Bispebjerg Hospital fandt, at ca. 53% (ca. 1.000 årligt) af henvendelserne omhandlede børn med hovedvægten på børn i alderen 0-4 år [8]. Forholdet mellem børne- og voksenforgiftninger har således stort set ikke ændret sig, men rådgivningen bliver nu brugt langt mere, hvilket i høj grad kan tilskrives, at Giftlinjen i modsætning til tidligere bliver anvendt af borgerne. I vores undersøgelse stammer halvdelen af alle henvendelser vedrørende lægemiddelforgiftninger fra borgerne og den anden halvdel fra sundhedspersonale. Den nye rådgivning, som servicerer både borgere og sundhedspersoner, giver mulighed for at indhente langt flere oplysninger om potentielt forgiftede børn. Det kan desuden sandsynligvis være med til at hindre unødvendigt forbrug af tid og resurser på skadesstuebesøg, idet forældre, pædagoger og andre personer omkring børn kan få direkte råd telefonisk frem for at møde op på skadestuen.

Hovedparten af alle forgiftninger med lægemidler skete under leg i eget hjem blandt børn i alderen 0-6 år. Dette er velkendt [2, 9-11] og ikke overraskende, idet børns uvidenhed og nysgerrige natur gør, at de undersøger mange ting og også bruger munden som redskab dertil. Der var dog en tendens til øget risiko blandt 13-15-årige (især piger) betinget af affekt/forsøg på suicidium. I denne gruppe var især indtagelse af paracetamol hyppig. Ældre børn er mere bevidste, og andelen er tilsigtede forgiftninger (affekt/forsøg på suicidium) stiger med alderen [9, 11].

Vores undersøgelse viste, at de fleste forgiftninger var ufarlige og ikke krævede behandling. Dette betyder, at mange læge- eller skadestuebesøg kan undgås, idet rådgivningen over telefonen direkte afgør, om barnet skal til behandling eller ej. Der kan dog ofte være usikkerhed om, hvor stor en overdosis et barn har indtaget, og den tærskel (worst case ), som udgør indikation for eventuel indlæggelse, vil være mindre i forhold til voksne patienter.

Omkring en tredjedel af forgiftningerne blev vurderet som behandlingskrævende, og en lille del var meget alvorlige/livstruende (3%), heriblandt jernpræparater. Andre studier har også vist lav andel af livstruende forgiftninger [7, 9, 10].

Vores studie viste, at den klart hyppigste potentielle lægemiddelforgiftning af børn er forårsaget af multivitaminpiller. Multivitaminer har et varierende indhold af jern, og derudover findes der tilskudsprodukter, som udelukkende indeholder jern. Årsagen til de mange henvendelser om multivitaminer er uklar, og samme mønster kan ikke genfindes i andre studier. Muligvis får danske børn i højere grad tilskud i form af vitaminpiller i forhold til i andre lande. Vitaminpiller til børn har ofte frugtsmag og kan af barnet sammenlignes med slik. Barnet er vant til at få en vitaminpille daglig, og det kan med lethed tygge den. Såfremt pillerne er let tilgængelige i f.eks. køkkenet sammen med madvarer, kan børn fristes til at indtage mere end den anbefalede dosis, og de er ikke selv klar over, at det kan være farligt. Selv stor overdosering af multivitaminpiller er dog oftest ufarlig. Forgiftning kan forekomme, hvis det samlede jernindhold i vitaminpillerne er stort, og i så fald kan man sammenligne overdoseringen med en jernforgiftning, som kan være yderst alvorlig. Der er ikke registreret dødsfald som følge af overdosering med vitaminpiller i Danmark, men i USA døde 111 børn fra 1985 til 1989, hvilket bevirkede, at der blev indført glas med børnesikring [12]. Der er ikke krav om børnesikring på vitaminprodukter i Danmark.

Vi har ikke i dette studium undersøgt, hvor mange henvendelser til Giftlinjen, der senere resulterede i hospitalsindlæggelser eller dødsfald. Der var dog kun ganske få henvendelser om forgiftninger med metadon (1) og ketogan (0) - de to lægemidler, der resulterede i dødsfald hos børn i perioden 1995-2000 [4].

Forebyggende tiltag over for potentielle forgiftninger af børn i hjemmet er vigtige. Lægemidler må aldrig være tilgængelige for børn. De bør stå placeret højt oppe, hvor barnet ikke selv kan nå, og der kan evt. være lås eller børnesikring på.

Vores undersøgelse giver ikke et totalt billede af børneforgiftninger i Danmark, idet en del børn antageligt bliver indlagt/undersøgt uden rådgivning fra Giftlinjen. Undersøgelsen viser dog, at forgiftninger af børn er hyppige, og at lægemidler udgør en væsentlig forgiftningsrisiko for børn. Denne viden bør bruges til forebyggelse, så antallet af børneforgiftninger kan reduceres mest muligt.

Summary

Enquiries to the Danish Poison Information Centre concerning children aged 0-14-years

Ugeskr Læger 2009;171(4):239-242

Introduction: Acute drug poisoning in children poses a serious health problem. The present study assesses all enquiries to the Danish Poison Information Centre (Giftlinjen) concerning children during a one-year period.

Material and methods: All enquiries concerning children aged 0-14 years in the period 1.9.2006 to 31.8.2007 were reviewed and the following data registered: date and nature (drug or other toxicant) of the poisoning, gender, age, address of the poisoned patient, place of poisoning, drug name, dose and the final risk assessment.

Results: Among the 9,920 enquiries to Giftlinjen, 4,399 concerned children. Among those, 1,060 were related to drugs. The most frequent cause of enquiry was related to intake of multivitamins, although these cases were mostly classified as not dangerous . One third (337/1,060) of all cases were categorised as requir ing treatment, and 31/1,060 were categorised as life-threatening - often due to iron intake. The main part of all poisonings took place during play in the patient's own home (age group 0-6 years). However, there was a trend among patients aged 13-15 years that the poisoning was due to affective acts or a suicidal reaction (often with paracetamol = acetaminophen).

Discussion: Most drug poisonings in children are not dangerous. However, there is often an uncertainty as to the toxic dose ingested, and an individual and thorough assessment of each case is therefore necessary. The risk assessment and advice given by Giftlinjen is an important tool to avoid unnecessary contact with hospital emergency rooms or other health care services.

Kim Dalhoff , Klinisk Farmakologisk Enhed og Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, DK-2400 København NV. E-mail: kd10@bbh.regionh.dk

Antaget: 3. oktober 2008

Interessekonflikter: Ingen