Skip to main content

Fabry disease in females: small nerve fibre function and structure

Læge Anette Torvin Møller: Forf.s adresse: Tokkerbakken 60, DK-8240 Risskov. E-mail: anette@torvin.dk Forsvaret fandt sted den 20. juni 2008. Bedømmere: Svein Ivar Mellgren, Norge, Jørgen E. Nielsen og Anders Fuglsang Frederiksen. Vejleder: Troels Staehelin Jensen.

3. sep. 2008
2 min.



Ph.d.-afhandlingen udgår fra Dansk Smerteforskningscenter og Neurologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Fabrys sygdom er en sjælden X-bunden arvelig lysosomal ophobnings-sygdom. Den forårsages af en mutation i genet GLA, som koder for et lysosomalt enzym α-galaktosidase A.

Glykosfingolipider ophobes i celler i kroppen og forårsager symptomer fra multiple organer. De tidligste neurologiske symptomer er akroparæstesier og smerter.

Der er aldrig foretaget egentligt nervefiberfunktionundersøgelser hos kvindelige patienter med Fabrys sygdom, men data fra spørgeskemaundersøgelser viser, at de kan lide af svære smerter og nervefiberdysfunktion, men klinikken er mere variabel end hos mandlige patienter. Formålet med projektet var at undersøge småfiberfunktion og -struktur hos en gruppe af kvindelige Fabry-patienter.

Nitten kvindelige Fabry-patienter og 19 raske, aldersmatchede kvinder som kontrol blev undersøgt med spørgeskemaer om smerter og livskvalitet, kvantitative sensoriske test inkl. kapsaicin og laser doppler imaging, autonome funktionsundersøgelser, svedtest (QSART) og hudbiopsi til måling af intraepidermale nervefiberdensitet.

Det viste sig, at kvindelige Fabry-patienter havde daglige smerter, hyper- og hypoalgesi for kulde og varme og ændrede tærskler for kuldedetektion og taktil detektionsans samt tryksmerte. Hudbiopsier viste en reduktion i den intraepidermale nerve fiber densitet. Capsaicin appliceret på huden af patienter gav et mindre respons end hos kontrollerne, mens autonome funktionsundersøgelser på en parameter (inspiration) gav en større vasokonstriktion hos patienterne. Den totale svedudskillelse var lavere hos patienterne efter iontoforese (QSART).

Capsaicin-modellen demonstrerer en C-fiber-dysfunktion med en non-invasiv metode. De kvantitative sensoriske målinger og screeningsundersøgelserne understøtter dette, da de indikerede en længdeafhængig småfiberneuropati. Dette understøttes af fundet af en reduceret intraepidermal nervefiberdensitet. De autonome studier tyder på, at kvindelige patienter har bevaret sympatisk respons, men sandsynligvis en akkumulation af gb3 i svedkirtler og kar, der resulterer i en reduceret total svedudskillelse og en øget vasokonstriktion ved inspiration.

Disse studier antyder, at både centrale og perifere mekanismer er involveret i smertepatofysiologien hos Fabry-patienter og at symptomerne på Fabrys sygdom opstår ved en kombination af kardysfunktion, inflammatoriske processer og en reduktion af nervefibre.

I lyset af disse fund bør man anse og behandle kvindelige Fabry-patienter som patienter på linje med de mandlige patienter og ikke som kvindelige bærere af Fabrys sygdom. Capsaicin-metoden og nervefibertælling på hudbiopsier kan muligvis inddrages som objektive undersøgelser i udredningen af patienterne og monitorering af behandlingen.