Farvel til halvdelen af fremtidens læger

Introduktion: Dansk statsborgerskab kan opnås ved bl.a. at bestå indfødsretsprøven. Denne test blev indført i Danmark i december 2005 sammen med andre tiltag, der gjorde det sværere at opnå statsborgerskab i Danmark. Indfødsretsprøven blev revideret i 2008, hvilket gjorde den endnu sværere at bestå. Vi har i denne artikel undersøgt, hvor mange medicinstuderende ved Københavns Universitet, der ville kunne bestå indfødsretsprøven og blive danske statsborgere.

Materiale og metoder: Testen består af 40 tilfældigt valgte spørgsmål omkring historie, politik, demokrati og religion fra Integrationsministeriets spørgsmålsbank. Medicinstuderende ved Københavns Universitet (uanset nationalitet) blev tilbudt at deltage frivilligt i studiet. Resultaterne blev rettet blindet og anonymt og analyseret med Fishers eksakte test og Mann-Whitney U-test.

Resultater: Vi inkluderede 202 medicinstuderende, heraf 139 kvinder og 63 mænd. Der var 168 danskere og 34 svenskere i undersøgelsen. 49% af alle studerende bestod. 58% af de danske studerende bestod indfødsretsprøven, og 6% af de svenske studerende bestod (p < 0,001). De danske deltagere havde mediant otte fejl (spændvidde 1-18), og de svenske deltagere havde mediant 15 fejl (spændvidde 5-25) (p < 0,001).

Konklusion: Vi foreslår en eksportaftale med lande som Polen og Indien vedrørende de 51% af de medicinstuderende, der ikke bestod indfødsretsprøven, som en del af en pakkeløsning, hvor vi til gengæld modtager kvalificerede læger fra de samme lande. Vi foreslår ligeledes en alternativ række spørgsmål til vurderingen af, om ansøgere er egnede til opnåelse af dansk statsborgerskab.

Siden den nuværende regering overtog regeringsmagten i år 2001, er udlændingelovgivningen blevet revideret flere gange, således at det nu er sværere at blive dansk statsborger, end det var tidligere [1]. Statsborgerskab og indfødsret er det samme, indfødsret er blot en gammel betegnelse for statsborgerskab. Man kan opnå dansk statsborgerskab på en af følgende fem måder: 1) automatisk ved fødslen, 2) automatisk ved forældrenes ægteskab efter fødslen, 3) automatisk ved adoption af børn under 12 år, 4) ved specialerklæring, hvis man er nordisk statsborger, 5) ved lov efter indfødsretsprøve, danskprøve og ansøgning (naturalisation ) [2].

Indfødsretsprøven blev indført i Danmark i december 2005, hvilket øjeblikkeligt medførte et fald i antallet af naturalisationer i Danmark (Figur 1 ). For at kunne ansøge om statsborgerskab skal man have boet ni sammenhængende år i Danmark. Samtidig skal en række andre betingelser opfyldes, deriblandt afgivelse af tro og love-erklæring om kriminelle forhold, afkald på tidligere statsborgerskab, erhvervelse af permanent opholdstilladelse, afhændelse af gæld til det offentlige, pligt om selvforsørgelse, visse dokumenterede danskkundskaber og bestået indfødsretsprøve [3]. Gældende regler for indfødsretsprøven er, at der stilles 35 ikkeoffentligt tilgængelige spørgsmål omkring dansk historie, kultur og samfundsforhold [4], samt at der konstrueres fem ikkeoffentligt tilgængelige spørgsmål med nutidig relevans. Der gives 45 minutter til besvarelsen, og der skal minimum opnås 80% rigtige. Der afholdes to prøver årligt uden sygeeksamen, og der er intet loft for, hvor mange gange testen kan tages. I september 2008 indgik Dansk Folkeparti (DF) og regeringen en politisk aftale [5] om håndteringen af fri bevægelighed inden for EU som konsekvens af EF-domstolens Metockafgørelse a 25. juli 2008. Her ændredes også reglerne for bl.a. indfødsretten. Tidligere var spørgsmålene offentligt tilgængelige, man havde en time til at svare, og man skulle have minimum 70% rigtige svar.

Vi satte os første gang i 2008 for at undersøge, hvor stor en andel af medicinstuderende ved Københavns Universitet, der ville kunne bestå indfødsretsprøven efter reglerne, der er skitseret i den nye politiske aftale mellem DF og regeringen. Resultaterne var overraskende dårlige. Af 148 deltagende danske og svenske studerende bestod kun 68 (42%) [6]. Vi besluttede os derfor for at gentage undersøgelsen med de danske og svenske studerende med flere deltagere og nye spørgsmål. Hypotesen for undersøgelsen var, at indfødsretsprøven er svær at bestå selv for veluddannede udlændinge, der for nyligt har gennemført en ungdomsuddannelse.

Materiale og metoder

Vi har i vores undersøgelse efterlignet den officielle indfødsretsprøve. Deltagerne skulle svare på 40 nye tilfældigt udtagne multiple choice -spørgsmål fra Integrationsministeriets spørgsmålsbank, der indeholder 200 spørgsmål, som ved forsøgets start stadig var offentligt tilgængelige. Deltagerne fik, nøjagtig som til den officielle indfødsretsprøve, 45 minutter til at svare på spørgsmålene, og de måtte ikke bruge hjælpemidler.

Vi antastede studerende til undersøgelsen på København Universitets Sundhedsfaglige Fakultets vandregange samt i studenterklubben (kun personer i tilsyneladende ædru tilstand deltog). Det var frivilligt at deltage. Studerende af alle nationaliteter blev spurgt, men kun deltagere fra Danmark og Sverige blev medtaget i analyseresultatet, da disse nationaliteter udgjorde over 95% af de adspurgte. De deltagende besvarede ved selvrapportering spørgsmål om nationalitet, gennemsnitligt ugentligt alkoholforbrug (antal genstande), samt de 40 spørgsmål i indfødsretsprøven. Alle deltagerne var på alle tidspunkter anonyme for undersøgerne. Det var ikke muligt for deltagerne at få svar på de enkelte spørgsmål efterfølgende. Hvis der var ubesvarede spørgsmål, blev de betragtet som fejl. Alle prøverne er rettet af to uafhængige undersøgere. SPSS version 15.0 blev anvendt til statistiske analyser. Data blev sammenlignet med henholdsvis Fishers eksakte test og Mann-Whitney U-test. Signifikansniveauet blev sat til p ≤ 0,05.

Resultater

I denne undersøgelse var der 202 deltagere heraf 139 kvinder og 63 mænd (Tabel 1 ). Der var 168 danskere og 34 svenskere. Der var ingen forskel på danskernes og svenskernes alder og semestertrin. 49% af alle deltagende (99 personer) bestod indfødsretsprøven (58% af danskerne, 6% af svenskerne) (p < 0,001). Overordnet var der 45% af kvinderne (62 personer) og 59% af mændene (37 personer) (nonsignifikant forskel), der bestod indfødsretsprøven.

Blandt de personer, der bestod, blev der mediant indtaget ti genstande ugentligt (spændvidde 0-45) mod seks genstande ugentligt (spændvidde 0-35) blandt de, der ikke bestod (p = 0,001). Danskerne rapporterede at drikke mediant ti genstande (spændvidde 0-45) ugentligt og svenskerne fire ge nstande (spændvidde 0-35) ugentligt (p ≤ 0,001).

Diskussion

I vores undersøgelse viste det sig, at 51% af de adspurgte studerende (94% af de svenske studerende og 42% af de danske studerende) ikke kunne bestå indfødsretsprøven. Når man tænker på, at studerende desuden sjældent er selvforsørgende uden Statens Uddannelsesstøtte - og flere ydermere har gæld til samfundet, opfylder næsten 50% af de adspurgte studerende ikke de danske kriterier for statsborgerskab. Ifølge Integrationsministeriet [4] deltog der ved den officielle indfødsretsprøve i december 2008 4.684 udlændige, og af dem bestod 1.103 (23,5%). Sammenlignes dette resultat med vores undersøgelse, ses det, at danske medicinstuderende klarer sig bedre, og at svenske medicinstuderende klarer sig dårligere end den »almindelige« ansøger til dansk statsborgerskab. Resultaterne er altså ikke helt entydige med hensyn til, om fremtidige læger har bedre muligheder for at blive danske statsborgere end »almindelige« ansøgere.

Som det fremgår af Figur 2 er udviklingen i antallet af nordiske medicinstuderende, der læser i Danmark, steget fra 4% i 1995 til næsten 35% i 2006 [7]. En forklaring på dette høje tal skal bl.a. findes i, at nordiske studerende havde en specialordning, hvor deres gymnasiale karaktergennemsnit kunne multipliceres med en faktor, således at det blev nemmere for dem at blive optaget på medicinstudiet i Danmark. Et problem der har været nævnt i forbindelse med de mange nordiske studerende i Danmark, er, at flere rejser hjem efter endt uddannelse, hvilket har medført en del politisk debat og forargelse - specielt i en tid hvor manglen på både yngre læger og færdiguddannede speciallæger er stor. Rettelig skal det nævnes, at de nordiske studerende aldrig har ytret ønske om arbejde i Danmark eller om at blive danske statsborgere, men som teoretisk eksempel kan man spørge, om det gør noget, at de nordiske studerende rejser hjem efter endt uddannelse, set i lyset af den meget lave beståelsesprocent i vores undersøgelse.

Da lægemanglen, især i yderområderne, er enorm, er man begyndt at organisere lægeimport fra eksempelvis Polen og Indien. Det er bekosteligt for samfundet at hente disse læger til Danmark, bosætte dem og lære dem dansk. Det kunne være en løsning at bytte de danske- og svenske studerende, der ikke kan bestå indfødsretsprøven, for disse læger for derved at omkostningsminimere processen. En regulær lukrativ eksportaftale til andre lande kunne også blive aktuel, hvis Polen og Indien ikke vil modtage de danske og svenske studerende, som en del af en pakkeløsning.

En stor andel af studerende på de sundhedsfaglige uddannelser er kvinder. Ud over at bidrage til en betragtelig kvalitetsøgning af fredagsbaren på Panum Instituttet, er der ifølge vores undersøgelse en bekymrende tendens ved kvindernes overtal, da 45% af kvinderne bestod mod 59% af mændene. Resultatet er dog ikke signifikant. Undersøgelsen viser også, at det klart kan svare sig at indtage større mængder alkohol på ugentlig basis, hvis man vil opnå dansk statsborgerskab. Årsagen til dette er ukendt, men konsekvensen kan blive en utilsigtet negativ forskelsbehandling af indvandrere med muslimsk baggrund. Det var endvidere bemærkelsesværdigt, at de svenske studerende drak betydeligt mindre end deres danske medstuderende.

Vi mener på baggrund af den generelt lave beståelsesprocent, at der kan foreslås følgende tiltag for at sikre, at Danmark giver statsborgerskab til de rigtige: En bytteordning mellem de studerende, der ikke bestod prøven og læger fra udlandet, og en generel diskussion af indholdet i indfødsretsprøven. I prøvens nuværende form fokuserer den på mere eller mindre ligegyldige og overflødige fakta af historisk, kulturel, demokratisk og religiøs karakter. Vi foreslår, at indholdet ændres, for at man i højere grad har mulighed for at vurdere ansøgerens reelle integrationspotentiale i det danske samfund. Derfor bør der fokuseres på vigtigere danske faktorer såsom:

• Favoritfodboldklub?

• Hvilke øl er bedst før morgenmaden: Starpilsner, Dansk pilsner eller Elefantøl?

• Hvor mange dage i sidste uge var du ædru - og kan du huske noget fra dagene?

• Hvad er navnet på den nyeste plade fra Dansktopsuccesen »Fede Finn & Funny Boyz«?

• Går du hyppigt med hvide tennisstrømper i sandaler eller sorte træsko?

• Anvender du dagligt nylon træningsdragt eller joggingtøj, og matcher dette med din partners tøjstil?

• Ved du, hvad en »Rød Henning i presenning« (svar: rød pølse i omsvøb) og en »Død hund med dej og hele farveladen« (svar: ristet hotdog med det hele) er?

Indfødsretsprøven er svær for de fleste, hvilket beståelsesprocenten blandt de medicinstuderende, der for de flestes vedkommende har bestået en gymnasial uddannelse med et gennemsnit et stykke over ni, beviser. For ca. halvdelen af de adspurgte danske medicinstuderende, er det heldigt, at man ikke skal forny sit statsborgerskab, som man for eksempel skal med sit pas eller kørekort.

Jakob Burcharth , Strandboulevarden 97 st.mf., DK-2100 København Ø. E-mail: jakobburcharth@gmail.com

Interessekonflikter: Forfatterne har alle dansk indfødsret, men turde ikke selv tage prøven i det aktuelle studie.

Taksigelse: Vi vil gerne takke for, at de deltagende i undersøgelsen har taget dette som en humorist isk oplevelse. Det har ikke været meningen at marginalisere eller udstille enkelte grupper på studiet eller i samfundet eller på nogen måde nedgøre de deltagende. Projektledelsen tager ikke politisk stilling til rigtigheden eller indholdet af indfødsretsprøven. Der er ikke modtaget økonomisk støtte til projektet, da kaffen i studenterklubben på Panum var gratis, og frokosten ikke var ret dyr. Vi takker specielt stud.med. Jiri Bartek, Robert Riis og Mahdi Alamili for hjælp til indsamling af materialet.