Forebygges hiv/aids ved mandlig omskæring?

I nyligt publicerede resultater af randomiserede kliniske interventionsstudier fra Sydafrika, Kenya og Uganda [1] har man påvist, at mandlig omskæring (MO) nedsætter risikoen for hiv-infektion blandt mænd med 50-60%. Det er endnu ikke klart, hvorledes MO reducerer risikoen for hiv-smitte, og der er flere plausible hypoteser i spil. Med afsæt i resultaterne fra de nævnte interventionsstudier udarbejdede en international ekspertgruppe imidlertid allerede i marts 2007 en rapport, som anbefaler MO hos voksne hiv-negative mænd i områder, hvor heteroseksuel hiv-smitte er hyppigt forekommende, og hvor kun en mindre andel af den mandlige befolkning i forvejen er omskåret [2]. Da MO ikke udelukker risikoen for smitte, anbefaler man, at programmerne implementeres parallelt med intensiv rådgivning om sikker sex. De enkelte lande bør selv planlægge og implementere relevante programmer og bestemme, hvorledes de integrerer tilbuddet om MO og rådgivning i sundhedsystemet.

I betragtning af de mulige negative konsekvenser, som de nye omskæringsprogrammer kan få for allerede igangværende kampagner for sikker sex og fokus på brug af kondomer blandt mænd, kan afstanden fra forskning til forebyggelsesprogram virke bekymrende kort. Tabel 1 giver en kortfattet oversigt over mulige fordele og ulemper ved MO. Den væsentligste ulempe er nok, at mænd, der opsøger omskæring som hiv-forebyggelse, formodentlig vil opfatte sig selv som delvis eller helt beskyttet af det kirurgiske indgreb og derfor ikke nødvendigvis vil opleve kondombrug som relevant additiv beskyttelse. Hvis ikke rådgivningen er tilstrækkelig god og tilpasset de lokale målgrupper, er der reel risiko for, at hiv-smittespredningen i visse grupper vil øges.

Selv om MO-programmer, der integrerer relevant rådgivning, har et lovende potentiale som hiv-forebyggelse, er der således et akut behov for mere evidensbaseret viden om de adfærdsmæssige og psykosociale aspekter af MO, herunder den opfattelse, som knytter sig til risikoadfærd og relevans af sikker sex. Uden denne viden er der tale om et folkesundhedseksperiment, som vil inkludere millioner af forsøgspersoner, hvor de mange ubekendte faktorer på lang sigt nemt kan overskygge de positive intentioner.

Korrespondance: Dan Meyrowitsch , Afdeling for Sundhedstjenesteforskning, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, DK-1014 København K. E-mail: d.meyrowitsch@pubhealth.ku.dk

Interessekonflikter: Ingen