Forekomst af depression og demens blandt plejehjemsbeboere

De ældres andel af befolkningen er stigende i Danmark. Tal fra Danmarks Statistik indikerer, at antallet af 65+-årige vil stige med ca. 50% i de næste knap 40 år, fra ca. 1 mio. i dag til ca. 1,5 mio. i 2050. Det må derfor, alt andet lige, forudses, at et stigende antal ældre vil have behov for plejebolig. Psykiske sygdomme er hyppige blandt ældre, og hyppigheden er større hos plejehjemsbeboere end hos ældre, der ikke bor på en institution. Generelt er plejehjemsbeboere meget skrøbelige med såvel somatisk som psykisk sygdom. De hyppigste psykiatriske sygdomme er depression og demens, der kan forekomme både hver for sig og sammen.

Denne artikel bygger på en systematisk oversigtsartikel, som blev publiceret i 2010, over forekomsten af psykiatriske sygdomme blandt beboere på plejehjem suppleret med undersøgelser, som er blevet publiceret efterfølgende. Undersøgelserne inkluderer alle plejehjemsbeboere uafhængigt af alder, og det er ikke muligt at differentiere forekomsten af hverken depression eller demens på aldersgrupper, men generelt er andelen af plejehjemsbeboere under 65 år meget lav. For demens gælder desuden, at man i undersøgelserne ikke har rapporteret om forekomsten opdelt på type, det er således forekomsten af »generel« demens, der angives.

DEPRESSION

I Tabel 1 ses en oversigt over undersøgelser af hyppigheden af depression hos plejehjemsbeboere. I de forskellige undersøgelser er der anvendt forskellige diagnosesystemer. Det drejer sig om det amerikanske DSM-III eller DSM-IIIR, Verdenssundhedsorganisationens system ICD 9 eller ICD 10 eller en depressionsskala. I undersøgelser, som er baseret på DSM-III/IIIR, er der anvendt diagnosen major depression (MD), hvilket nogenlunde svarer til moderat eller svær depression i ICD 10. Minor depression angives, hvis patienten har klinisk relevante depressive symptomer, men ikke opfylder kriterierne for at have MD [1]. De hyppigst anvendte depressionsskalaer er Geriatric Depression Scale, der findes i forskellige udgaver, hvoraf en 15-itemversion er valideret i et dansk materiale [2, 3], og Cornell Scale for Depression in Dementia (CSDD), der ligeledes er valideret i et dansk materiale [4, 5].

Tværsnitsundersøgelser

I en oversigtsartikel fra 2010 over prævalensen af psykiatriske sygdomme hos plejehjemsbeboere fandt Seitz et al 26 undersøgelser fra Nordamerika, Europa, Mellemøsten, Australien, Afrika og Asien fra perioden 1986–2008 [6]. Hyppigheden af MD angives i disse studier at være 5-25%, hvor medianen ligger på 10%. Depressive symptomer eller minor depression forekommer hos 14-82% af plejehjemsbeboerne.

Siden har Hoover et al i 2010 publiceret en amerikansk undersøgelse over hyppigheden af depression ved indflytning på plejehjem, og de fandt, at 32,8% havde en diagnosticeret depression [7].

Smerter og somatisk komorbiditet var associeret med depression i løbet af det første år efter indflytning på plejehjem. Barca et al publicerede i 2009 en undersøgelse med 902 tilfældigt udtrukne norske plejehjemsbeboere. Ved brug af CSDD fandt man, at 14,4% var lettere deprimerede (CSDD-score 8-12), og 10,1% var moderat til svært deprimerede (CSDD-score > 12) [8]. Der var dårlig overensstemmelse mellem CSDD-score og depressionsdiagnose, idet kun 15,4% af deltagere med en CSDD-score > 12 havde en egentlig depressionsdiagnose. I undersøgelsen var en høj CSDD-score signifikant associeret med generelt dårligt helbred og kognitivt svigt, men ikke med generel funktionsnedsættelse.

I 2014 har en ny norsk undersøgelse, hvori der var inkluderet 88 nyligt indflyttede plejehjemsbeboere, vist, at 28% havde depression i henhold til ICD 10-forskningskriterierne, og de fordelte sig med 17% med let, 5,7% med moderat og 5,7% med svær depression [9]. Hyppigheden af depression var uafhængig af samtidig forekomst af demens. Kun halvdelen af patienterne med depression var blevet undersøgt for lidelsen. 44% af patienterne med depression fik antidepressiv medicin, men det var kun hos halvdelen, at indikationen var depression. I en engelsk undersøgelse publiceret i 2014 var hyppigheden af depression 26,3% ved en skæringsværdi på 8 på CSDD [10]. Antidepressiv medicin var ordineret til 47,3%
af disse patienter.

Followupundersøgelser

Hoover et al undersøgte incidensen af depression blandt nyindflyttede beboere på plejehjem og fandt, at 21,6% fik en depression i løbet af det første år [7]. I en etårsfollowupundersøgelse af de førnævnte 902 norske plejehjemsbeboere var 233 døde, 93 kunne ikke vurderes med CSDD på grund af afasi eller svær demens, og 30 blev ekskluderet, hvoraf 29 på grund af flytning fra plejehjem og en på grund af utilstrækkelige data [11]. Af de 546 patienter, der kunne genundersøges, havde 50,8% uændret CSDD-score, men 23,8% havde et fald på mindst tre point og 25,4% en stigning på mindst tre point. 44,8% af de patienter, der var deprimerede ved baseline, og som deltog i efterundersøgelsen, var fortsat deprimerede ud fra CSDD-score. Af de patienter, der havde en score < 8 ved baseline (ikkedeprimerede), og som blev efterundersøgt, havde 14,9% en score, som tydede på
depression. I en svensk etårsfollowupundersøgelse, hvor 256 af de oprindelige 429 deltagere kunne efterundersøges, fandt Midlöv et al, at 9,1% havde depression ved baseline, og at mere end halvdelen fortsat var deprimerede efter et år [12].

DEMENS

I oversigtsartiklen fra 2010 undersøgte Seitz et al foruden depression også forekomsten af demens og fandt 30 studier fra Nordamerika, Europa, Mellemøsten, Australien, Afrika og Asien fra perioden 1981-2007 [6]. Resultaterne fra Seitz et al og to senere undersøgelser er vist i Tabel 2. I ingen studier har man undersøgt incidensen af demens blandt plejehjemsbeboere. Seitz et al’s oversigtsartikel inkluderede undersøgelser af meget forskellig størrelse og meget forskellige populationer (et studie inkluderer således kun plejehjemsbeboere af kinesisk oprindelse, på trods af at studiet blev foretaget i USA), og der er brugt 16 forskellige metoder til at diagnosticere demens i undersøgelserne, hvilket gør sammenligninger vanskelige. Prævalensen af demens varierede mellem 12% og 95% (sidstnævnte blev fundet i studiet med deltagere udelukkende af kinesisk oprindelse) med en median på 58%. I Seitz et al’s oversigtsartikel indgår der fire studier fra de nordiske lande. I et svensk studie fra 1981 fandtes en demenshyppighed på 56,3%, i et svensk studie fra 1992 var den 72%, i et norsk studie fra 1993 var den 71,6%, og endelig fandt man i et svensk studie fra 1996, at 83% var demente [6].

En undersøgelse fra Skotland af 403 plejehjemsbeboere viste, at 58% havde en demensdiagnose registreret i lægejournalen [13]. Yderligere 31,8 % skorede < 24 point på Mini Mental State Examination (MMSE), hvilket indikerer mulig demens. Blandt beboere med en MMSE < 24 var der hos en tredjedel noteret i deres journal, at der var kognitive svigt. Det samlede antal demente kan således være op til 89,8%. I en nyligt publiceret undersøgelse med 301 plejehjemsbeboere fra London var 75,1% demente ud fra en score > 1 på Clinical Dementia Rating (CDR)
[10, 14]. Fordelingen var således, at 10% havde let demens (CDR-score = 1), 24,6% moderat demens (CDR-score = 2) og 40,5% svær demens (CDR-score = 3).

Psykiatriske symptomer og adfærdsforstyrrelser ved demens er ofte en årsag til indflytning på plejehjem. Der anvendes mange forskellige rating scales til diagnosticering af symptomerne. Seitz et al fandt, at hyppigheden varierede fra 38% til 92% med en medianværdi på 78% [6]. I den tidligere omtalte undersøgelse fra London var der psykiatriske symptomer eller adfærdsforstyrrelser hos 87,3% [10].

KONKLUSION

Præcise estimater af forekomsten af depression og demens blandt plejehjemsbeboere vanskeliggøres af, at der i de undersøgelser, der er publiceret, er anvendt forskellige undersøgelsesmetoder og diagnostiske
kriterier. Dette afspejles i meget varierende estimater, men generelt må det konkluderes, at en ikke ubetydelig del af plejehjemsbeboere lider af depression og/eller demens. Således er det sandsynligt, at mindst hver tiende beboer har en depressionssygdom, og endnu flere har depressive symptomer, som kan udvikle sig til egentlig depressionssygdom, hvorfor disse beboere har behov for observation og løbende vurdering.

For forekomsten af demens er estimaterne meget højere; op mod tre ud af fire plejehjemsbeboere er demente. Da risikoen for demens er tæt knyttet til alder, må man antage, at endnu flere beboere i fremtiden vil være demente.

Den betydelige forekomst af såvel depression som demens hos plejehjemsbeboere viser, at der er behov for at have fokus på disse patienters psykiske tilstand hos såvel plejepersonale som praktiserende læger. Der er behov for udredning af disse patienter i sekundærsektoren i demensklinikker samt i udadgående gerontopsykiatriske team, der kan bistå de praktiserende læger med diagnostik og behandling af såvel depression som demenssygdomme og adfærdsforstyrrelser i forbindelse med demens hos plejehjemsbeboere.

Korrespondance: Annette Lolk, Psykiatrien i Region Syddanmark, Psykiatrisk
Afdeling, Odense Universitetshospital, Sdr. Boulevard 29, 5000 Odense C.
E-mail: lolk@dadlnet.dk

Antaget: 7. januar 2015

Interessekonflikter: