Forgiftningsulykker med husholdningskemikalier blandt børn i perioden 1993-2002 sammenlignet med perioden 1980-1992

Introduktion: Formålet med dette studie var, med henblik på forebyggende indsats, at undersøge, hvorvidt mønstret og hyppigheden af børneulykker med husholdningskemikalier har ændret sig i Odenseområdet for perioden 1993-2002 i forhold til perioden 1980-1992.

Materiale og metoder: Alle patienter i alderen 0-6 år, der i perioden fra den 1. januar 1993 til den 31. december 2002 blev behandlet på skadestuen på Odense Universitetshospital på grund af forgiftningsulykker, blev registreret. Der blev foretaget en retrospektiv opgørelse baseret på registeroplysninger. Resultaterne sammenlignes med tidligere opgørelser.

Resultater: For både aldersgruppen 0-3 år og aldersgruppen 4-6 år var incidenserne stort set uændrede i forhold til opgørelsen for perioden 1980-1992. Antal forgiftninger med stærkt ætsende husholdningskemikalier var næsten halveret i perioden. Forgiftninger med lampeolier var stadig hyppige. Kurven for døgnvariationer er nærmest identisk med kurven fra forrige opgørelse.

Konklusion: Der er ikke sket den store ændring i antallet af ulykker. Den nedadgående kurve for det forrige tiår er ikke fortsat. Der er behov for fortsatte kampagner til forebyggelse af disse ulykker.

I tidligere undersøgelser er det fundet, at børneforgiftninger med husholdningskemikalier hyppigst sker i aldersgruppen 0-3 år [1-7]. I aldersgruppen 4-6 år sker der markant færre af disse ulykker [1]. Forgiftninger med stærkt basiske stoffer har tidligere vist sig at være hyppigt forekommende blandt børn [1-8], ligesom børn, der er blevet forgiftede med lampeolier, har været en stor enkeltstående gruppe [1]. Vi har tidligere opgjort hyppigheden af børneulykker med husholdningskemikalier i Odenseområdet [1-3]. Med henblik på forebyggende indsats har vi ønsket at undersøge, hvorvidt hyppigheden og typen af forgiftningsulykker med husholdningskemikalier har ændret sig.

Materiale og metoder

Alle patienter i alderen 0-6 år, der i perioderne fra den 1. januar 1980 til den 31. december 1992 (periode 1) og fra den 1. januar 1993 til den 31. december 2002 (periode 2) blev behandlet på skadestuen på Odense Universitetshospital på grund af forgiftningsulykker, indgik i undersøgelsen. Alder, køn, diagnose, produkttype, behandling og måden for behandlingsafslutning blev registreret. På skadejournaler foregår en registrering som nævnt ovenfor, og data indtastes herefter, således at valide retrospektive undersøgelser er mulige at foretage.

Der er i opgørelsen fokuseret på aldersgrupperne 0-3 år og 4-6 år. Opgørelsen er delt op i perioder på to år. Af samtlige registrerede forgiftningsulykker udvalgtes de tilfælde, der drejede sig om forgiftninger med husholdningskemikalier. Aldersspecifikke incidensrater for børn bosiddende i Odense Universitetshospitals optageområde blev beregnet på grundlag af oplysninger fra Danmarks Statistik. Ved undersøgelsens start var der 245.436 indbyggere i optagelsesområdet, heraf var 12.357 børn i aldersgruppen 0-3 år, og 8.169 var børn i aldersgruppen 4-6 år.

Resultaterne fra den første opgørelsesperiode er vist i en tidligere bragt artikel [1].

Resultater

I perioden 1980-1992 blev der registreret 1.751 tilfælde med forgiftning i aldersgruppen 0-6 år. I 482 tilfælde (28%) drejede det sig om forgiftning med husholdningskemikalier. I perioden 1993-2002 var de tilsvarende tal 1.426 tilfælde med forgiftning, heraf 396 (28%) med husholdningskemikalier (Tabel 1). I alt 1.274 af de 1.426 ulykker fandt sted i en privat bolig/have.

I periode 1 førte forgiftning med husholdningskemikalier i 180 tilfælde til indlæggelse. I periode 2 blev 104 børn indlagt. Alle børn, der kom ind på skadestuen efter ulykker med husholdningskemikalier, blev tilset af en læge fra en relevant afdeling. Afslutningsmåden for de børn, hvis behandling ikke primært blev afsluttet på skadestuen, fremgår af
Tabel 2. I periode 1 fandt man for aldersgruppen 0-3 år en faldende incidens i perioden 1987-1992. For periode 2 ses incidensen for 1993-1994 og 1997-1998 at ligge lavere end de øvrige og på niveau med 1992. Incidensen for 1999-2000 er signifikant højere end for 1993-1994 og 1997-1998. Incidensen faldt igen lidt i 2001-2002 (Figur 1). Der er ikke noget egentligt mønster i udviklingen. I tal er der tale om små udsving. I aldersgruppen 4-6 år var der små variationer fra år til år, men ikke nogen signifikant forskel, og der sås ikke noget mønster i udviklingen (Figur 1).

Ulykkernes fordeling på døgnets timer for perioden 1993-2002 er vist i Figur 2 . Kurven er nærmest identisk med kurven for perioden 1980-1992 [1] og viser, at ulykkerne især fandt sted i formiddagstimerne og i de tidlige aftentimer.

I Tabel 3 ses for perioden 1993-2002 en oversigt over de indtagne husholdningskemikalier. Samlet udgjorde gruppen ulykker med rengøringsmidler 39% af alle ulykker. I lighed med i en tidligere opgørelse [1] var maskinopvaskemidler dominerende i denne gruppe. Antallet af ulykker med de stærkt ætsende natriumhydroxider er halveret i forhold til en tidligere opgørelse [1]. Forgiftning med lampeolier forekom stadig hyppigst. I forhold til de sidste to perioder i forrige opgørelse, hvor der var henholdsvis seks og fem ulykker, ses der en stigning i perioden 1993-2000. I perioden 2001-2002 var antallet nede på fire ulykker. Samlet set er antallet af ulykker med lampeolier faldet fra 69 i perioden 1980-1992 til 42 i perioden 1993-2002. Denne forskel skyldes bl.a., at der alene i perioden 1984-1987 var 42 ulykker. Alle 42 ulykker fandt sted i aldersgruppen 0-3 år. Antallet af ulykker med tændvæske/briketter til grill, har været stigende fra ni tilfæl de i første opgørelse til 24 tilfælde i denne opgørelse. De 21 af disse ulykker fandt sted i aldersgruppen 0-3 år. Tændvæske/briketter er petroleumsholdige produkter, og i hvert fald nogle tændvæskeprodukter kan anvendes både som tændvæske og lampeolie.

I denne opgørelse har ingen af forgiftningerne fundet sted hos forhandlerne. Tre tilfælde fandt sted i »fri natur«, mens resten fandt sted i hjemmet/haven. De to ulykker i »fri natur« drejede sig om to piger på ca. to år, der af en voksen ved en fejl fik hældt lampeolie i drikkeglas. Lampeolien var af en anden person end den, der hældte olien op, blevet hældt over på en dunk til drikkevand. Begge indtog en del og blev indlagt med lungeproblemer. Den tredje var en femårig dreng, der i et kolonihavehus indtog lampeolie. Vi har ikke kunnet fremskaffe detaljerede oplysninger om, hvorvidt lampeolien i dette tilfælde var opbevaret i original emballage.

Diskussion

Ud fra tidligere opgørelser i Odenseområdet fandt man en stigende incidens af forgiftningsulykker med husholdningskemikalier frem til 1984-1985 [1-3]. Opgørelser fra 1977-1978 og 1980-1981 var foretaget på aldersgruppen 0-4 år. Herefter var der et fald i incidens frem til 1992. Vort håb var, at vi med den nye opgørelse kunne vise et fortsat fald eller uændrede incidenser. Desværre fandt vi, at incidensen for gruppen 0-3 år var steget, med perioden 1997-1998 som eneste undtagelse. Incidensen for 1999-2000 og 2001-2002 ligger på niveau med incidensen for 1986-1987 og 1982-1983. For aldersgruppen 4-6 år svingede incidensen lidt gennem perioden, og der er ikke de store afvigelser fra tidligere opgørelser. I 2001-2002 var incidensen lavere end i 1992. Dette kunne desværre tyde på, at der er svigt i kontrollen med husholdningskemikalierne. Der kan faktisk være tale om en underrapportering af antallet af forgiftningsulykker, da nogle ulykker kan have ført til henvendelse til egen læge/vagtlæge. For denne art af ulykker vil de fleste tilfælde dog nok blive visiteret videre til et sygehus ved mistanke om alvorlig forgiftning. Derudover vil forældrene nok have forskellig tilbøjelighed til at kontakte behandlersystemet ved eksponering/mistanke om eksponering.

Indlæggelsesraten er ikke faldet i forhold til tidligere (0,328 mod 0,296). Dette kan man dog ikke tage som udtryk for, at forgiftningerne er blevet sværere. En del af de indlagte bliver blot observeret og udskrives uden egentlig behandling. Man kan heller ikke ud fra disse små tal sige, om man er blevet mere tilbøjelig til at indlægge børnene. Nogle tilfælde vil således blive »set an« i eget hjem. Vi ved fra tidligere opgørelser [1, 9], at husholdningskemikalierne kun sjældent er låst inde eller opbevaret helt utilgængeligt for børn. Vi ved også fra undersøgelse om forgiftning med lampeolie, at indtagelse ofte ikke sker fra originalemballagen. En tidligere undersøgelse fra Skotland viste også, at i 29% af forgiftningstilfældene befandt produktet sig ikke i originalemballagen [10]. Man kunne således foranlediges til at tro, at stigningen skyldes manglende kontrol i hjemmene, men vi har i vores undersøgelse ingen direkte mål for dette. Vi har tidligere foreslået, at f.eks. olielamper bør indrettes, så børn ikke kan skille dem ad. Vi har ved gennemgang af skadejournalerne fundet, at ulykkerne bl.a. skyldes, at børn har indtaget olie fra lamperne. I en svensk undersøgelse har man også fundet, at en del af ulykkerne, især med petroleumsholdige produkter, sker, mens produktet er i anvendelse og/eller pakningen er åben[11]. Dette blev faktisk også vist i en dansk undersøgelse tilbage fra 1980-1985 [12], hvor der ikke var nogen lovgivning om børnesikring af emballagen.

Vi ved dog ikke noget om antallet af olielamper, mens man nok kunne få et mål for, hvorvidt mængden af solgt lampeolie er steget. Ifølge gældende bekendtgørelse for børnesikring [13, 14] af emballagen, burde 0-3-årige ikke kunne åbne flaskerne med lampeolie. Men hvis en stor del af ulykkerne skyldes åbnet emballage/anvendelse af produkt uden kontrol, skal man tænke i nye, såkaldte aktive tiltag, såsom oplysning, uddannelse af forældre etc. for at forhindre disse ulykker. Forskellige undersøgelser har dog vist varierende resultater af sådanne tiltag [15].

Incidenserne for forgiftning er så svingende, at man ikke kan tale om noget mønster. Man kan dog konkludere, at den nedadgående kurve fra det forrige tiår ikke er fortsat. Dette kunne måske skyldes, at man har nået grænsen for, hvor meget man kan forebygge ved hjælp af original-emballagen, og at resten af problemet ligger i hjemmene. I 1991 kom bekendtgørelsen vedr. klassificering af kemiske stoffer og produkter samt regler for børnesikring og opbevaring [13]. Disse regler og EF-regler fra 1992 [14] var ikke trådt i kraft ved sidste undersøgelses afslutning. Det ser dog desværre ikke ud til, at det har haft den yderligere effekt, som man kunne have håbet på.

Undersøgelsens resultater fortæller ikke noget om, hvorvidt forgiftningerne evt. ses med ophobning i visse grupper af befolkningen. Hvilket det kunne være interessant at undersøge. I undersøgelsen har man heller ikke fokuseret på sæsonvariationer, men kun på årsopgørelser. Især for petroleumsholdige produkter kunne man forvente en sæsonafhængig variation i antallet af forgiftningsulykker.

Hvis vi kigger på døgnfordelingen af ulykkerne, er den faktisk identisk med den tidligere fordeling [1]. Det er også den fordeling, man finder i andre opgørelser [2, 4]. De fleste ulykker finder stadig sted i formiddagstimerne og i de tidlige aftentimer. Dette hænger sandsynligvis sammen med forældrenes aktiviteter i de perioder, hvor ulykkerne sker. Der er i andre undersøgelser fundet en sammenhæng mellem reduceret overvågning fra forældrenes side og antallet af forgiftningsulykker [10].

Hvis man til sammenligning ser på tendensen i andre lande [16-19], finder man som i vores opgørelse, at de fleste forgiftningsulykker sker i aldersgruppen under 6 år, og ulykker med husholdningskemikalier udgør en stor del. Der kan være små lokale variationer i incidenser og arten af ulykker, men undersøgelserne viser det samme mønster i typen af forgiftninger og udvikling i incidenser som i vores lokale undersøgelse. Dette viser, at der er tale om et globalt problem med mange fælles problemstillinger, og man bør derfor gå sammen om fælles tiltag for at reducere antallet af forgiftningsulykker.

Konklusion

Der er ikke sket det fortsatte fald i antallet af forgiftningsulykker, som man kunne have håbet på. Forgiftningsmønstret og tidspunktet for forgiftningsulykkerne er også stort set uændrede, om end der er sket et fald i eksponeringen for ætsende baser. Man må derfor opfordre til fortsatte kampagner til forebyggelse af disse ulykker, og man bør finde et redskab til evaluering af effekten af kampagnerne. Det er vigtigt fortsat at gøre forældrene opmærksomme på deres ansvar i denne sammenhæng.

Summary

Poisoning accidents involving household chemicals among children in the period 1993-2002 comparied with the period 1980-1992

Ugeskr Læger 2006;168(1):51-5

Introduction: The aim of this study was, in order to help prevent poisoning accidents in the future, to see if the pattern of posisoning accidents involving household chemicals among children changed in the Odense area in the period 1993-2002 compared to the period 1980-1992.

Materials and methods: A review is presented of the registration of all poisoning accidents among children aged 0-6 years treated at Odense University Hospital, Denmark, during the period 1993-2003. The results are compared to resu lts from the period 1980-1992.

Results: There were 1,426 poisoning accidents, of which 396 were accidents involving household chemicals. 369 of the accidents involving household chemicals were in the age group 0-3 years and 27 in the age group 4-6 years. We did not find any decrease in the number of accidents when we compared it with the number occurring in the previous 10 years. Most of the accidents took place in the home.

Discussion: It is necessary to continue with campaigns to prevent accidents involving household chemicals among children. It is parents' responsibility to ensure that chemicals are kept out of the reach of children.

Hans Gad Johannsen , Kragemosen 61, DK-5250 Odense SV. E-mail: hans.dorte@dadlnet.dk

Antaget: 3. maj 2005

Interessekonflikter: Ingen angivet