Forhøjet karcinoembryonalt antigen - ikke kun markør for ovariecancer, men også for hjerteinsufficiens

Forhøjet karcinoembryonalt antigen (CA-125) anvendes som markør for malign sygdom, primært ovariecancer [1]. Her beskrives en sygehistorie, hvor en patient med forhøjet CA-125 fik afkræftet mistanken om malign sygdom, men hvor årsagen til CA-125-forhøjelsen var hjertesvigt.

Sygehistorie

En 42-årig kvinde med tabletbehandlet diabetes, adipositas, statinbehandlet hyperkolesterolæmi og kronisk eksem blev indlagt af egen læge til udredning af højresidig pleuraeffusion.

Gennem to-tre måneder havde patienten bemærket tiltagende abdominalomfang, hævelse af benene, åndenød og menostasi. Ingen klager i øvrigt. Egen læge havde påbegyndt thiazidbehandling uden effekt. Der var på et privathospital blevet udført CT af abdomen uden kontrast; skanningen viste normale intraabdominale organer og højresidig pleuraeffusion.

Objektivt fremstod patienten adipøs, let anæmisk og hviledyspnøisk. Blodtrykket var 190/110 mmHg, pulsen 108 og patienten var afebril. Ved lungestetoskopi fandtes dæmpning og svækket respiration basalt på højre side. På ekstremiteterne fandtes talrige småsår og moderate krurale ødemer bilateralt. I øvrigt var der ingen positive fund ved objektiv undersøgelse.

Paraklinisk bemærkedes jernmangelanæmi med hæmoglobin på 6,0 mmol/l samt forhøjet CA-125 231 kU/l (< 35 kU/l). Værdierne for elektrolytter, levertal, infektionsparametre og værdierne for thyroideastimulerende hormon var normale. En røntgenundersøgelse af thorax viste højresidig pleuraeffusion og kardiomegali. Et elektrokardiogram viste intet unormalt.

Godt 2 l klar pleuravæske udtømtes, og patienten blev udskrevet til ambulant opfølgning.

Patienten gennemgik ekstensiv udredning for hjertesvigt samt mulig malign sygdom på baggrund af forhøjet CA-125, jernmangelanæmi, menostasi og højresidig pleuraeffusion. En ekkokardiografi viste tegn på kardiomyopati med let dilaterede kamre og nedsat ventrikelfunktion med en ejektionsfraktion på 25%. Der var svær pulmonal hypertension med estimeret systolisk tryk i højre ventrikel på > 60 mmHg, og maksimal gradient over tricuspidalklappen var 53 mmHg.

Behandling af hjerteinsufficiens med ACE-hæmmer og loopdiuretikum havde effekt med et vægttab på 14 kg og bedret venstre ventrikel-funktion bedømt ved en ny ekkokardiografi.

Patienten blev sideløbende udredt med mammografi, sigmoideoskopi, røntgenundersøgelse af colon, lungescintigrafi, ultralydskanning af abdomen, MR-skanning af abdomen og det lille bækken samt vaginal ultralydskanning. Man fandt ingen tegn på malign sygdom. Pleuravæske var uden maligne celler eller mykobakterier. Det eneste positive fund var en mindre intrakavitær proces i uterus, formentlig et fibrom. Hun havde normal hormonel status og frabad sig koronararteriografi. Under forløbet fik hun primært stigende CA-125 til 259 kU/l, men efter at hjertesvigtsbehandling blev institueret, faldt værdien til 230 kU/l.

Diskussion

Vi refererer en sygehistorie, hvor en kvinde gennemgår et ekstensivt udredningsprogram, delvist begrundet af forhøjet værdi af CA-125, for at udelukke malign sygdom.

CA-125 anvendes som markør for malign sygdom, primært ovariecancer, både i forbindelse med screening og monitorering af behandlingseffekt [1, 2]. Imidlertid kan CA-125 også være forhøjet ved andre tilstande. Glykoproteinet CA-125 produceres i serøst epitel, og der er beskrevet forhøjede værdier af CA-125 hos patienter med ikkegynækologiske cancersygdomme, primært lungecancer og gastrointestinale cancere, samt hjerteinsufficiens [3]. Således viste Nagele et al forhøjet CA-125 hos patienter, der afventede hjertetransplantation, og et signifikant fald efter vellykket transplantation, mens CA-125 steg under forværret hjertesvigt [4]. D'Aloia et al har beskrevet en signifikant sammenhæng mellem CA-125-værdier og graden af hjertesvigt samt prædiktiv værdi i vurdering af korttidsprognosen [5].

Da forhøjet CA-125 kan være tegn på malign sygdom, især ovariecancer, skal dette naturligvis udelukkes. Her var patientens CA-125-forhøjelse imidlertid forårsaget af kardiomyopati, og vi påpeger denne sammenhæng for at undgå unødvendig og omfattende udredning for malign sygdom hos patienter med hjertesvigt med forhøjet CA-125, da dette kan fjerne fokus fra patientens egentlige problem.

Ulrik Dixen, Afdeling P, Amtssygehuset i Gentofte, Post 163, DK-2900 Hellerup. E-mail: ulrikdixen@mail.dk

Antaget: 8. juli 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet