Fornyelse af høreapparater er en lægelig opgave

Denne sygehistorie præsenteres for at understrege vigtigheden af en grundig udredning med henblik på høreapparatbehandling af patienter med hørenedsættelse. Der har tidligere været fremsat forslag om, at fornyelse af høreapparater hos patienter med hørenedsættelse skulle foregå uden lægelig involvering. Denne kasuistik taler imod en sådan udvikling.

SYGEHISTORIE

En 67-årig mand blev henvist fra en praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme til en audiologisk afdeling med henblik på fornyelse af høreapparater, da han mente, at det højre apparat var gået i stykker.

Patienten fik i 1994 pludselig hørenedsættelse og tinnitus på højre side. Udredning på en audiologisk afdeling viste højresidigt perceptivt høretab med maskeret skelneevne (discrimination score (DS)) på 92%. På mistanke om vestibularisschwannom [1] blev patienten udredt med magnetisk resonans (MR)-skanning af n. acusticovestibularis, som blev fundet normal. Han blev behandlet med høreapparat på højre øre.

I 1998 og 2002 fik patienten via audiologisk afdeling fornyet høreapparatet på højre øre. Her fandt man begge gange en maskeret DS, der var forenelig med hørenedsættelsens størrelse og ikke gav indikation for yderligere udredning. I 2006 fik patienten fornyet sit høreapparat på højre øre på en privat høreklinik. Her blev der ikke foretaget skelnetest.

I november 2010 blev patienten undersøgt hos en praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme med henblik på fornyelse af høreapparatet på højre øre. Der blev udredt med audiometri, som viste højresidig svær hørenedsættelse og begyndende presbyacusis på venstre side. DS blev umaskeret målt til 66%. Patienten valgte på grund af ventetid på behandling på en offentlig høreklinik at gå til en privat forhandler med henblik på udlevering af høreapparater. På to forskellige privatklinikker blev der foretaget audiometri uden skelnetest, og patienten afprøvede høreapparater, som han dog begge gange returnerede, da han ikke følte sig hjulpet. På audiologisk afdeling afslørede audiometrien en forværring i hørenedsættelsen på højre side og begyndende presbyacusis på venstre side. Den maskerede DS på højre side var forværret fra 92% i 1994 til nu at være 0% (Figur 1 ). Højre øre var således uden funktionel hørelse. Den højresidige tinnitus var fortsat til stede, men mindre generende end tidligere. En fornyet MR-skanning af n. acusticovestibularis viste et højresidigt vestibularisschwannom, der var beliggende i porus acusticus og målte 18 × 15 × 8 mm. Patienten blev viderehenvist til en øre-, næse- og halsafdeling med henblik på vurdering. På audiologisk afdeling blev patienten behandlet med BICROS-høreapparat (høreapparat på venstre side og trådløs overflytning af lyd fra højre til venstre side [2], da patienten var uden funktionel hørelse på højre side.

DISKUSSION

Der er flere problemstillinger i denne sygehistorie. Et voksende vestibularisschwannom kan give tryksymptomer som facialisparese og påvirket balance, og i sjældne tilfælde er der set påvirkning af afløbet af cerebrospinalvæske og dermed forhøjet intrakranielt tryk med potentielt dødelig udgang. I litteraturen er der beskrevet enkelte tilfælde, hvor et vestibularisschwannom er konverteret til en malign tumor. Andre intrakranielle tumorer kan ved utilstrækkelig undersøgelse overses og forblive udiagnosticerede og have alvorlige konsekvenser for patienten.

Ifølge Sundhedsstyrelsens vejledning om høreapparatbehandling skal skelnetest foretages og registreres, hvilket blev forsømt ved begge undersøgelser på privatklinikker, og måling af umaskeret DS med stor sideforskel hos den praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme burde have medført henvisning direkte til en offentlig klinik [3, 4]. Sundhedsstyrelsens vejledning er således ikke blevet overholdt. Patienten fik udleveret høreapparat til sit højre øre, som var uden funktionel hørelse, hvilket forværrede hans samlede hørelse og var en unødig udgift for kommunen.

De gældende regler for høreapparatbehandling kræver undersøgelse af en speciallæge, inden patienten henvises til høreapparatbehandling i privat eller offentligt regi [3]. Samme regler gælder ved fornyelse af høreapparater. Der er sket en udvikling hen imod, at disse patienter ikke ses af en læge i forbindelse med fornyelse af høreapparater. Forslag om at ændre gældende regler for fornyelse af høreapparater i den retning bør afvises, da det stiller patienter med hørenedsættelse dårligt i forhold til udredning af nyopstået sygdom med påvirkning af hørelsen.

Linda Busk Linnebjerg , Audiologisk Klinik, Aarhus Universitetshospital, Peter Sabroes Gade 6, Bygning 14F, 8000 Aarhus C. E-mail: linda@linnebjerg.com

ANTAGET: 10. januar 2012

FØRST PÅ NETTET: 5. marts 2012

INTERESSEKONFLIKTER: ingen