Forsinket trommehindedræn ved langvarig sekretorisk otit har ingen sproglige omkostninger

Indikationerne for operation med indsættelse af dræn i trommehinden (tubulation) hos børn med langvarig sekretorisk otit diskuteres fortsat. Et af de vigtige spørgsmål er, om langvarig sekretorisk otit kan påvirke sprogudviklingen, og om indsættelse af trommehindedræn kan forhindre en eventuel forsinkelse af den sproglige eller psykosociale udvikling? Der er god evidens for, at trommehindedrænene, så længe de fungerer, ophæver den konduktive hørenedsættelse, der som regel ledsager væske i mellemøret. Resultaterne af de hidtidige undersøgelser har enten været inkonklusive eller divergerende, når vi ser på effekten af trommehindedræn på den sproglige udvikling ved langvarig sekretorisk otitis media (1, 2).

En ny stor og meget velgennemført randomiseret undersøgelse udført af pædiateren, professor Jack Paradise et al, Pittsburgh, er nu offentliggjort (3). Gennem fem år rekrutterede de 6.350 børn til langvarig prospektiv observation. Børnene blev undersøgt første gang, inden de var to måneder gamle, og blev herefter undersøgt regelmæssigt, dels på to hospitalsklinikker, dels i seks private pædiaterpraksis. I alt var 140 personer fagligt involveret (4). Børnene blev undersøgt hver anden måned op til treårsalderen, og i perioder med sekretorisk otit blev de undersøgt hver fjerde uge. Undersøgelserne omfattede pneumatisk otoskopi, tympanometri og så vidt muligt en audiometrisk undersøgelse på alle børn med unilaterale eller bilaterale tegn på væske i mellemøret samt en gruppe børn med normale forhold i mellemøret. Høreundersøgelsen omfattede hos de yngste hjernestammeaudiometri, senere erstattet af legeaudiometri og almindelig toneaudiometri.

Undersøgelsens resultater

Af de 588 børn, der havde haft sekretorisk otit bilateralt i 90 dage eller unilateralt i 135 dage, blev 429 børn (57% drenge) efter informeret samtykke randomiseret til enten indsættelse af trommehindedræn med det samme eller til forsinket drænindsættelse, det vil sige efter seks måneder ved bilateral sekretorisk otit og ni måneder ved fortsat ensidig sekretorisk otit. Børnenes gennemsnitsalder ved randomiseringen var 15 måneder. I alt 216 blev af en uafhængig person på basis af computergenererede talrækker randomiseret til tidlig og 213 til sen drænbehandling.

Ved treårsalderen var 169 børn (82%) af dem, der var randomiseret til tidlig tubulering, rent faktisk tubuleret, og i gruppen, der skulle tubuleres sent, havde 66 børn (34%) fået trommehindedræn indsat.

Tre år gamle fik 402 af de randomiserede børn (94%) foretaget test af deres sproglige og psykosociale udvikling (Tabel 1 ). Som det ses af tabellen, var der ikke i nogen af de foretagne sproglige eller indlæringsmæssige test forskel eller tendens til forskel på de to grupper.

Kommentarer

Undersøgelsen rejser flere spørgsmål:

Hvor forskellige var de to grupper rent faktisk, rent øre- og høremæssigt i de første tre leveår? Dette spørgsmål besvarer artiklen delvist. I det første år efter randomisering havde børnene i den tidlige tubuleringsgruppe væske i et eller begge mellemører i 29% af tiden, mens børnene i den sene tubuleringsgruppe havde det i 48% af tiden. De to første år efter randomisering havde den tidlige tubuleringsgruppe væske i mellemørene i 30% af tiden, mens den sene tubuleringsgruppe havde det i 40% af tiden.

Er en followuptid på tre år tilstrækkelig? Det vil langtidsobservation kunne sige noget om.

Er de udførte test relevante? Ja, når vi taler om indlæring og sproglig udvikling, men hovedvægten skulle måske være lagt på livskvalitet og social tilpasning.

Hvad kan vi lære af denne undersøgelse?

Når godt 6.000 børn observeres intensivt igennem tre år, har omkring 9% langvarig sekretorisk otit enten bilateralt i seks måneder eller unilateralt i ni måneder i træk. Efter yderligere seks eller ni måneders ventetid findes der fortsat indikation for drænindsættelse hos en tredjedel af de børn, der var randomiseret til sen operation.

Ved høreprøverne fandt man i perioder uden væske, at omkring to tredjedele af høreprøverne var normale, og ved bilateral væske havde omkring en fjerdedel af børnene normal hørelse.

Trods omhyggelig, langvarig observation af børn med langvarig sekretorisk otit fandt man ingen forskelle mellem grupperne med tidlig og sen tubulering på de indlæringsmæssige test samt impressive og ekspressive sprogtest.

Undersøgelsen udelukker naturligvis ikke, at en del børn kan have stort udbytte af indsættelse af trommehindedræn.

Antaget den 22. maj 2002.

Syddansk Universitet, Afdelingen for Almen Medicin, IST, og

Central Forskningsenhed, København.