Skip to main content
Kasuistik

To forskellige forløb af forgiftning med grøn fluesvamp

Marianne Agerlund Petersen & Mette Skalshøi Kjær 1) Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus 2) Hepatologisk Klinik, Rigshospitalet

7. jun. 2013
4 min.

Grøn fluesvamp, Amanita phalloides, er en af de giftigste svampe i Danmark. Den indeholder amanitin, som selv i meget små doser er yderst toksisk. Grøn fluesvamp ligner spiselige posesvamp, som bl.a. bruges i madlavning i Asien (Figur 1 A + B). I litteraturen beskrives forgiftningstilfælde især hos udlændinge, som for nylig er kommet til Danmark, eller hos amatørsvampesamlere [1].

SYGEHISTORIE

En 30-årig thailandsk kvinde ankom til et lokalt sygehus med symptomer på madforgiftning efter indtag af svampe, som hun selv havde samlet. Ved ankomsten til sygehuset havde kvinden svære mavesmerter, vedvarende opkastninger og diare. Hun ankom ca. 12 timer efter indtaget. Symptomerne opstod efter ca. syv timer. Efterfølgende blev yderligere to personer fra samme familie indlagt med lignende symptomer: En 48-årig kvinde blev indlagt ca. 17 timer efter svampeindtaget, mens et barn blev indlagt på et andet sygehus. Rester af svamperetten blev transporteret til en mykolog, som identificerede bl.a. grøn fluesvamp. Patienterne blev behandlet i henhold til instruks fra Giftlinjen, Bispebjerg Hospital, med intravenøst givet væske og aflastende ventrikelsonde. Herudover blev der givet aktivt kul peroralt hver fjerde time og påbegyndt behandling med højdosispenicillin, silibinin (antidot) og N-acetylcystein-drop (NAC). I løbet af de efterfølgende dage fik de to voksne patienter tiltagende leversvigt med stigende alanin-amino-transferase-niveau og faldende koagulationsfaktorer. De blev derfor overflyttet til Rigshospitalets hepatologiske klinik. Den 30-årige kvinde responderede efter 4-5 dages intensiv behandling med bedring i levertal samt klinisk fremgang og kunne udskrives i velbefindende efter 18 dage. Den 48-årige kvinde fik derimod tiltagende leversvigt med medfølgende multiorgansvigt. Efter syv dage var der stadig ingen tegn til spontan bedring i leverfunktionen. Patienten blev indstillet til akut levertransplantation, der foregik ti dage efter intoksikationen. Postoperativt måtte patienten kortvarigt i dialyse, herudover var der et komplikationsfrit efterforløb. Hun kunne en måned efter transplantationen tilbageflyttes til hjemsygehuset til færdigbehandling og videre opfølgning.

DISKUSSION

Forgiftningssymptomer efter indtag af grøn fluesvamp skyldes toksinet amanitin, som optages i hepatocytterne. Intracellulært bindes amanitin irreversibelt til RNA-polymerase [2]. Herved hindres DNA-transkription, der fører til apoptose. Frit amanitin udskilles med galden og reabsorberes fra tarmen. Hermed er det længerevarende toksisk ved cirkulering i det enterohepatiske kredsløb. Amanitin har formentlig også en prooxidativ effekt ved at inducere dannelse af iltradikaler intracellulært [1]. Klinisk beskrives der tre faser efter indtag af amanitinholdige svampe. Første fase med svær gastroenteritis opstår efter 6-24 timer. Herefter kommer en fase med forværring i leverparametre, men klinisk bedring. Ved svær forgiftning ses der fulminant leversvigt efter 2-4 dage og ofte også akut nyresvigt [1, 3]. Angrebspunkter i behandlingen af forgiftning med A. phalloides er at forsøge at fjerne toksinet, hæmme optag i hepatocytterne, antioxidantbehandle med aktivt kul gentagne gange i de første døgn [1] samt silibinin og NAC og behandle leversvigt. Dialyse har ingen effekt på forgiftningen [3, 4]. Silibinin indgår i antidotberedskabet på Skadestuen, Aarhus Universitetshospital, og Hepatologisk Klinik, Rigshospitalet.

Toksinet amanitin findes også i snehvid fluesvamp A. virosa, som ligeledes kan forveksles med ugiftige svampe. Behandlingen er som ved indtag af grøn fluesvamp [5].

Da grøn fluesvamp selv i små mængder er dødelig, skal patienter, der formodentlig har indtaget svampen, indlægges og behandles, selv hvis de ikke har symptomer. Patienterne kan være asymptomatiske pga. den latente fase [1]. Tidlig relevant behandling er afgørende for prognosen.



KORRESPONDANCE: Marianne Agerlund Petersen, Medicinsk Afdeling, Vejle Sygehus, Kabbeltoft 25, 7100 Vejle. E-mail: mannebanana@gmail.com

ANTAGET: 3. oktober 2012

FØRST PÅ NETTET: 4. marts 2013

TAKSIGELSE: Vi takker Jens H. Petersen for foto af grøn fluesvamp og Flemming Rune for foto af spiselig posesvamp.

INTERESSEKONFLIKTER: Hent PDF



Summary

Marianne Agerlund Petersen & Mette Skalshøi Kjær:

Two different outcomes after Death Cap mushroom intoxication

Ugeskr Laeger 2013;175:1703-1704

Death Cap is one of the most lethal mushrooms in Denmark and may be mistaken for a non-toxic Asian mushroom. We report on two accidental cases admitted 12 and 17 hours after ingestion presenting with gastroenteritis and decline in liver function. The patient who arrived after 12 hours responded well to intensive treatment of liver failure and was discharged after 18 days. The other patient deteriorated in spite of intensive treatment and underwent liver transplantation. She was later discharged. Early diagnosis and treatment is essential.





  1. Peredy TR, Ewald MB, Traub SJ et al. Amatoxin-containing mushroom poisoning including ingestion of Amanita phalloides. www.UpToDate (4. apr 2012).

  2. Letschert K, Faulstich H, Keller D et al. Molecular characterization and inhibition of amanitin uptake into human hepatocytes. Toxicol Sci 2006;91:140-9.

  3. Magdalan J, Piotrowska A, Gomulkiewicz A et al. Influence of commonly used clinical antidotes on antioxidant systems in human hepatocyte culture intoxicated with α-amanitin. Hum Exp Toxcol 2011;30:38-43.

  4. Poucheret P, Fons F, Doré JC et al. Amatoxin poisoning treatment decision-making: pharmaco-therapeutic clinical strategy assessment using multidimensional multivariate statistic analysis. Toxocon 2010;55:1338-45.

  5. Schiødt FV, Ott P, Bondesen S. Forgiftning med grøn og hvid fluesvamp på en hepatologisk specialafdeling, 1989-1994. Ugeskr Læger 1995;157:4350-4.