Skip to main content

Forskning i almen praksis i Danmark: status og organisation

Alment praktiserende læge Jens Søndergaard, alment praktiserende læge Frans Boch Waldorff, læge Torben Dybdahl, læge Dorte E. Jarbøl & læge Janus N. Laust Thomsen

20. mar. 2006
3 min.


Internationalt efterlyses der mere almenmedicinsk forskning, idet de undersøgelses- og behandlingsmetoder, der benyttes i almen praksis, ofte baseres på forskningsresultater fra sygehusundersøgelser eller befolkningsundersøgelser [1]. Disse resultater kan være mindre anvendelige i almen praksis, da patientklientellet er afgørende forskelligt fra klientellet i det sekundære sundhedsvæsen på en række områder, bl.a. henvendelsesårsager og sygdomsmønstre.

Gennem de seneste årtier er antallet af danske videnskabelige publikationer i internationale peer review 'ede tidsskrifter om almenmedicinske emner steget betydeligt [2]. Hovedparten af almenmedicinsk forskning i Danmark udføres på universitetsafdelinger og de tre forskningsenheder for almen praksis (Figur 1 ). Opgaverne omfatter gennemførelse af forskningsprojekter, metodeudvikling, undervisning, vejledning, uddannelse af ph.d.-kandidater og internationalt samarbejde. Forskningsenhederne er selvejende institutioner, hvor driften primært finansieres via basisbevilling fra en fond, der er skabt ved overenskomsten mellem Sygesikringens Forhandlingsudvalg og Praktiserende Lægers Organisation [3]. Forskningsinstitutionerne udfører sundhedstjenesteforskning med fokus på almen praksis. Heri omfattes analyse af almen praksis som organisation, dens opgaver i sundhedsvæsenet, resultater og aktiviteter samt følgerne af sundhedsvæsenets udformning og aktiviteter for befolkningens helbred, funktionsevne og livskvalitet. Andre emner er befolkningens og lægernes håndtering af hyppigt forekommende symptomer og sygdomme, forebyggelse, analyse og udvikling af konsultation og kommunikation. Forskningsdisciplinerne spænder fra epidemiologi og klinisk forskning til kvalitativ forskning, ofte i et inspirerende samarbejde med forskere fra andre institutioner. Fremtidige indsatsområder er analyse af samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen, håndtering af utilsigtede hændelser og spørgsmålet om, hvordan patientevalueringer kan inddrages i udviklingen af almen praksis.

For at tilgodese den forskningsinteresserede praktiserende læge, der har lyst til at begynde på et forskningsprojekt, er der ansat tre forskningskonsulenter, hvis opgave er at fremme decentral forskning i almen praksis, at rekruttere nye forskere og sprede goodwill for forskningen. Konsulenterne er forankret i det videnskabelige miljø omkring universitetsafdelingerne og de tre forskningsenheder og har, i samarbejde med Dansk selskab for almen medicins Forskningsudvalg, udgivet en bog om forskning og kvalitetsudvikling i almen praksis [4]. Bogen kan rekvireres gratis via e-mail (bog@gpract.ku.dk). En anden spændende udgivelse fra forskningsmiljøer er en bog om almen praksis i Danmark - den første af sin slags herhjemme [3].

Almen praksis i Danmark har således etableret en organisation, der kan tilbyde forskning af international kvalitet og med kompetent vejledning. Alle, der er interesserede i samarbejde om forskningsprojekter inden for almen praksis, er velkomne.



Korrespondance: Jens Søndergaard , Forskningsenheden for Almen Praksis, Århus, Aarhus Universitet, Vennelyst Boulevard 6, DK-8000 Århus C. E-mail: js@alm.au.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet



Referencer

  1. Is primary-care research a lost cause? Lancet 2003;361:977.
  2. Ovhed I, Royen PV, Håkansson A. What is the future of primary care research? Scand J Primary Health Care 2005;23:248-53.
  3. Vedsted P, Olesen F, Hollnagel H et al. Almen lægepraksis i Danmark. Almen praksis i sundhedstjenesten. Om funktion, love, administration og udvikling. København: Månedsskrift for Praktisk Lægegerning, 2005.
  4. Damsbo N, Hansen JG, Waldorf FB, red. Håndbog for projektmagere i almen praksis. København: Forskningsenhederne for Almen Praksis i Danmark, 2005.