Galdeblæretorsion

Galdeblæretorsion (GT) er en sjælden tilstand, som først er beskrevet af Wendel i 1898 (1). Siden er der beskrevet ca. 400 tilfælde. Flere meddelelser inden for de seneste 5-6 år tyder på, at tilstanden er underrapporteret og optræder hyppigere end tidligere antaget (2). Her fremlægges to tilfælder af GT.

Sygehistorier

I. En tidligere rask 70-årig kvinde blev indlagt pga. pludseligt opståede smerter i epigastriet og under venstre curvatura ledsaget af opkastninger. Ved indlæggelsen var patienten akut smertepåvirket og afebril. Ved palpation fandtes ømhed i epigastriet. Der var normale blodprøver inkl. levertal. Under observation blev patienten tiltagende øm under højre curvatura. Temperaturen steg til 38,4ºC og CRP til 99 mg/l. Abdomen blev slipøm under højre curvatura. Patienten blev opereret, og man fandt en frit ophængt galdeblære, som var torkveret 360º omkring sin egen akse. Den var meget forstørret og gangrænøs. Galdeblæren blev detorkveret og fjernet. Der fandtes ingen sten i galdeblæren. Det postoperative forløb var ukompliceret.

II. En rask 86-årig kvinde blev indlagt med pludseligt opståede smerte under højre curvatura og opkastninger igennem 12 timer. Patienten havde tidligere haft kolikagtige smerter under højre curvatura. Ved indlæggelsen fandtes en tydelig peritoneal reaktion i højre side af abdomen. Temperaturen var 38ºC, leukocyttallene 18,8 x 109 /l, CRP 40 mg/l, normale levertal. Pga. akut abdomen blev patienten opereret, og man fandt, at galdeblæren var torkveret 180º omkring sin egen akse. Galdeblæren var nekrotisk og havde et selvstændigt mesenterium, der var ingen sten. Patienten blev kolecystektomeret og udskrevet efter otte dage.

Diskussion

GT forekommer oftest hos patienter i alderen 60-80 år og optræder hyppigere hos kvinder end hos mænd (3:1). Der er rapporteret om galdesten i ca. 25% af tilfældene (3). Ingen af vores patienterne havde galdesten. Grunden til GT er enten en frit ophængt galdeblære eller en galdeblære med et selvstændigt mesenterium. Disse anatomiske varianter findes hos 5% af befolkningen (4).

Forløbet kan være akut (ved komplet torsion) eller kronisk (ved tilbagevendende inkomplet torsion), hvilket klinisk ligner galdestensanfald. Det kliniske billede ved komplet torsion er pludseligt indsættende smerte i øvre abdomen, kvalme, opkastninger og udfyldning under højre curvatura. I de her beskrevne sygehistorier blev begge patienter pludseligt syge med tydelig peritoneal reaktion i højre side af abdomen i løbet af det første døgn. Patienterne blev opereret tidligt i forløbet, og galdeblæren var endnu ikke perforeret.

I ovennævnte sygehistorier blev der ikke stillet en præoperativ diagnose. Ved gennemgang af litteraturen ses det at præoperativ diagnose kan stilles i 10-30% af tilfældene (3, 5). UL-scanning og CT viste en meget forstørret galdeblære uden forbindelse til leveren med fortykket, hypoekkoisk væg pga. venøs- og lymfødem (6). MRCP (magnetic resonance cholangiopancreatography) viste v-formet ductus choledochus, tapformet ductus cystikus og forskellig intensitet imellem galdeblæren og de ekstrahepatiske galdeveje (5). Da ingen af de nævnte metoder således er specifikke, synes bedre diagnostik af såvel komplet som inkomplet galdeblæretorsion kun at kunne opnås ved brug af laparoskopisk teknik.

Da vi har observeret to tilfælder af GT i løbet af ganske kort tid, mener vi, at tilstanden forekommer hyppigere end antaget og bør haves in mente, specielt når det gælder ældre kvinder med pludseligt opståede cholecystitislignede symptomer. Behandlingen er cholecystektomia, helst laparoskopisk, forudgået af dekompression og detorkvering af galdeblæren (7). Forsinket kirurgisk behandling kan føre til perforation af galdeblæren med peritonitis og dårlig prognose til følge.

Grazvydas Tuckus, kirurgisk afdeling, Haderslev Sygehus, DK-6100 Haderslev.

Antaget den 11. februar 2002.

Haderslev Sygehus, kirurgisk afdeling.