Skip to main content
Akademisk afhandling

Genetic, serological, and environmental factors in inflammatory bowel disease

Læge Ida Vind: Forf.s adresse: Hjertebjergvej 12, DK-2830 Virum. E-mail: ida@vind.to Forsvaret finder sted den 28. april 2006, kl. 14.00, Auditoriet, Medicinsk Museion, Bredgade 62, København. Bedømmere: Jørgen Rask-Madsen, Henrik Toft Sørensen og Jens Kjeldsen. Vejledere: Flemming Bendtsen og Pia Munkholm .

24. apr. 2006
2 min.

Afhandlingen udgår fra H:S Hvidovre Hospital og er et produkt af et samarbejde med samtlige hospitaler i H:S og Københavns Amt.

Formålet med projektet var at registrere samtlige nydiagnosticerede patienter med kronisk tarmbetændelse (IBD) over en toårig periode, for at kunne beskrive incidensen og de kliniske karakteristika på diagnosetidspunktet. Ydermere at undersøge, om genetiske, serologiske eller miljømæssige faktorer kan have indflydelse på den initielle sygdomspræsentation.

I alt blev 562 patienter registreret, 209 med Mb. Crohn (CD), 326 med colitis ulcerosa (UC) og 27 med indeterminate colitis (IC). Sammenlignet med tidligere undersøgelser fandtes blandt voksne stigende forekomst af både CD og UC, hvor-imod der blandt børn < 15 år alene var stigende forekomst af CD, men uændret forekomst af UC. Tiden fra første symptom til diagnose og hyppigheden af kirurgi inden for første år var signifikant mindre end i tidligere studier i Københavns Amt.

Der sås lav hyppighed af de gener, der øger følsomheden for udvikling af IBD, hvilket illustrerer, at disse gener ikke har væsentlig indflydelse på sygdommenes fænotyper på diagnosetidspunktet.

På trods af lav forekomst af ASCA blandt CD-patienter, fandtes sammenhæng mellem alder < 40 år, tyndtarmsaffektion og sygdomssværhedsgrad. p-ANCA var hyppigere blandt patienter med UC.

Miljøfaktorer med potentiel indflydelse på udviklingen af IBD blev undersøgt. Rygning, appendektomi og højt sukkerforbrug var signifikant forskellige i grupperne CD og UC. Der var flere rygere blandt CD-patienterne, hvorimod tidligere rygerne var i overtal blandt UC-patienterne. CD-patienterne havde hyppigere fået foretaget appendektomi, mindst et år før diagnosen var stillet end UC-patienterne, og højt sukker forbrug var også hyppigere blandt patienter med CD.

Hvorvidt genetiske, serologiske og miljømæssige faktorer spiller en prædiktiv rolle, er væsentligt at besvare. Dette er muligt med denne nye kohorte ved followup-studier.