Den danskkoordinerede internationale undersøgelse af kvinder med recidiv af ovariecancer viste en slående effekt af niraparib på den recidivfrie overlevelse, som blev øget ca. fire gange sammenlignet med placebo.
Omkring 550 danske kvinder bliver hvert år diagnosticeret med ovariecancer, som kræver 380 dødsfald årligt. Den vanlige onkologiske behandling består af et regime, som omfatter platiner og taxaner, men til trods for god initial respons på behandlingen oplever mange kvinder recidiv. I den nye undersøgelse, som har overlæge Mansoor Raza Mirza fra Rigshospitalet som førsteforfatter, blev over 500 kvinder med recidiv af ovariecancer, uanset om de havde den vigtige BRCA-mutation, randomiseret til enten niraparib eller placebo i forholdet 2:1. Niraparib tilhører gruppen af PARP-inhibitorer, stoffer som populært sagt forhindrer kræftcellerne i at reparere deres DNA og derved hæmmer fremtidig celledeling. Patienter i niraparibgruppen havde en betydelig længere recidivfri overlevelse end dem, som fik placebo: I gruppen med BRCA-mutationen steg overlevelsen fra 5,5 måneder til 21 måneder, mens den i gruppen uden BRCA-mutationen steg fra 3,9 måneder til 9,3 måneder. Kun få patienter måtte afbryde behandlingen på grund af bivirkninger. Overlæge Karina Dahl Steffensen, Vejle Sygehus: »Studiet med PARP-hæmmeren niraparib bekræfter den allerede eksisterende viden fra andre studier med PARP-hæmmere, hvor man har set slående effekt på tumortyper med enten germ line eller somatiske BRCA-mutationer. Brugen er dog stadig begrænset til en subgruppe af patienter med såkaldt high-grade serøst adenokarcinom og til patienter med et såkaldt platinfølsomt tilbagefald og som vedligeholdelsesbehandling, såfremt kvinden har responderet på platinbaseret kemoterapibehandling. Et studie fra 2014 med en anden PARP-hæmmer, olaparib, viste først og fremmest effekt blandt patienter med germ line eller somatisk BRCA-mutation. På nuværende tidspunkt er olaparib godkendt af både EMA og af KRIS og er allerede indarbejdet i de gældende danske retningslinjer for behandling af BRCA-muteret recidiv. Umiddelbart ser det ud til, at niraparib er mere effektiv både hos gruppen med og uden BRCA-mutationer, men det er dog ikke muligt at foretage en sådan direkte sammenligning på tværs af to uafhængige studier. Den nye undersøgelse bidrager dog til proof-of-concept, og der er ingen tvivl om, at PARP-hæmmere er kommet for blive, når det drejer sig om behandling af ovariecancer«.
INTERESSEKONFLIKTER: KDS er medlem af Steering Committee for Abbvie, har holdt foredrag/undervisning for Astra-Zeneca og har deltaget i kongresser betalt af Roche og Sobi.
