Hæmatologi: erfaringer med fælles nationale varslinger af ny kræftmedicin

De seneste 5-10 år har været en periode med tilkomst af mange nye muligheder for diagnostik og behandling af de hæmatologiske kræftsygdomme. Dette har dels medført, at flere kan blive helbredte for deres hæmatologiske kræftsygdom, dels har det givet mulighed for flere tilbud om behandling, således at patienter, som ikke kan helbredes, kan leve længere - og bedre - med deres sygdom.

De mange nye muligheder for diagnostik og behandling stiller store krav til den hæmatologiske afdeling med hensyn til at råde over lægelig ekspertviden, specialuddannet plejepersonale, gode fysiske rammer samt tilstrækkelige økonomiske midler til den ofte meget dyre nye medicin, ligesom afdelingen gennem klinisk forskning løbende bør være med til at udvikle området.

Samtlige hæmatologiske afdelinger har de seneste år oplevet stærkt stigende udgifter til specielt ny kræftmedicin som eksemplificeret ved medicinudgifterne for Hæmatologisk Afdeling, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital (Figur 1 ).

Der har i flere amter - og siden regioner - været meget forskellige varslingsrutiner for nye tiltag, ligesom vi fagligt har manglet national konsensus om diagnostik og behandling. Resultatet har været asynkron implementering af ny diagnostik og behandling.

Som en konsekvens af Kræftplan II [1] blev der i 2006 etableret en fælles national hæmatologisk multidisiplinær cancergruppe (Hæm-DMCG) bestående af de fire DMCG'er for akut leukæmi, lymfomer, myelomatose og kroniske myeloide sygdomme. I regi af disse grupper er der udarbejdet nationale kliniske retningslinjer, som har dannet baggrund for de hæmatologiske pakkeforløb [2]. Som en naturlig konsekvens af den faglige konsensus blev det i 2007 besluttet at lave en fælles national varsling af ny diagnostik og ny medicin, som skulle gælde for 2009. Processen bestod dels af fagligt input fra de sygdomsspecifikke DMCG'er og dels af administrativt input fra de hæmatologiske speciallæger og afdelingsledelser. Resultatet var, at der marts 2008 blev afleveret 23 varslinger for 2009 ledsaget af 21 mini-medicinske teknologivurderinger/konsekvensskemaer [3] på i alt 103 mio. kr. Som noget nyt blev denne samlede varsling fremsendt til Danske Regioner; men da Danske Regioner ikke har mulighed for at modtage varslingen direkte, skulle de enkelte afdelinger også melde ind til deres respektive region. Her i januar 2009 kan vi konstatere, at der i nogle regioner har været sagsbehandling, men ingen endelige tilbagemeldinger til de hæmatologiske afdelinger eller til os, der har indsendt materialet. Der har os bekendt ikke været nogen samlet sagsbehandling i Danske Regioner. I Sundhedsstyrelsens Nationale Kræftstyregruppe sagsbehandles i øjeblikket de to dyreste af varslingerne (i det nyetablerede udvalg til vurdering af kræftlægemidler, UVKL).

Den positive faglige udvikling inden for hæmatologien fortsætter, og danske hæmatologer har lavet et rettidigt, landsdækkende, evidensbaseret oplæg, der muliggør politisk prioritering og sikrer rettidig implementering af ny diagnostik og behandling til gavn for patienter med hæmatologiske kræftsygdomme. Til trods for den manglende respons på vores samlede nationale varsling har vi valgt at udarbejde national varsling for 2010. Vi håber, at Danske Regioner og Sundhedsministeriet vil være parate til at modtage og anvende vores faglige varslinger til en åben og rettidig prioritering med henblik på at sikre, at danske hæmatologiske kræftpatienter også i fremtiden får et behandlingstilbud, der er på højt internationalt niveau og ligeværdigt uanset bopælsregion.

Korrespondance: Jørgen Schøler Kristensen , Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, DK-8000 Århus C.

E-mail: joerkris@rm.dk

Interessekonflikter: Ingen