Har børn af længelevende forældre en bedre alderdom?

Introduktion: Individer, som bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre selv ældes mere vellykket end børn af forældre, der dør tidligt.

Materiale og metoder: Vi benyttede tre store landsdækkende danske undersøgelser (n = 9.285) til at studere sammenhængen mellem på den ene side forældres livslængde og på den anden side det fysiske og kognitive funktionsniveau samt forekomsten af specifikke sygdomme hos deres aldrende børn. De aldringsspecifikke effektmål var gribestyrke, kognitivt funktionsniveau (Mini Mental State Examination og en samlet kognitiv score) samt selvrapporterede sygdomme og selvvurderet helbred.

Resultater: For hver tiårsstigning i forældrenes gennemsnitlige livslængde øgedes deres børns gribestyrke med 0,32 kg (95%'s sikkerhedsgrænser 0,00 til 0,63), Mini Mental State Examination-score øgedes med 0,20 point (0,03 til 0,37), og den samlede kognitive score øgedes med 0,24 point (0,07 til 0,40). En tiårsøgning af forældrenes livslængde var associeret med en reduktion på omkring 0,20 af den alders- og kønsjusterede odds-ratio for at have følgende sygdomme og tilstande: diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens, apopleksi, eller dårligt selvvurderet helbred. Effekterne sås især i en kohorte af 70+-årige, men ikke blandt de midaldrende eller de halvfemsårige.

Diskussion: Forældres livslængde er positivt associeret med deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne), men ikke blandt midaldrende eller de allerældste.

Bevarelse af et højt fysisk og kognitivt funktionsniveau og fravær af sygdom og funktionstab er centrale elementer i begrebet »vellykket« aldring (1). Lige siden Rowe & Kahn (1) introducerede begrebet vellykket aldring, har man vidst, at en række miljøfaktorer (fx uddannelse, indtægt, socialt netværk, fysisk aktivitet og rygning) har indflydelse på en eller flere af delelementerne af vellykket aldring (2, 3). I de senere år er forskere også begyndt at undersøge betydningen af genetiske faktorer for vellykket aldring (4-6). Studier af ældre tvillinger har således vist, at genetiske faktorer forklarer en betragtelig del af variationen i det fysiske (7) og kognitive (8) funktionsniveau og en moderat del af variationen i livslængden (9). Genetiske faktorer har ligeledes vist sig at spille en væsentlig rolle for nogle af de hyppige aldringsrelaterede sygdomme fx kardiovaskulær sygdom, (10) diabetes og nedsat glukosetolerance (11) samt nogle former for cancer (mamma, prostata, kolorektal) (12). Individer, der bliver meget gamle (længelevende), er per definition sjældne og kan tænkes at være selekterede på grund af genetiske faktorer, der fremmer vellykket aldring. Det er derfor tænkeligt, at børn af længelevende forældre ældes mere vellykket, end børn af forældre der dør tidligt. Her brugte vi tre store landsdækkende danske undersøgelser af midaldrende, yngre ældre og de allerældste til at studere samspillet mellem forældres livslængde og deres aldrende børns fysiske og kognitive funktionsniveau samt specifikke sygdomme.

Materiale og metoder
Population

Studiepopulationen bestod af deltagere i tre landsdækkende populationsbaserede undersøgelser: Studiet af Midaldrende Danske Tvillinger (MADT) (13), 3. bølge af Det Longitudinelle Studie af Aldrende Danske Tvillinger (LSADT) (14), og Den Danske 1905 Fødselskohorte Undersøgelse (1905) (15), som alle er beskrevet i detaljer tidligere. Deltagerne i MADT og LSADT blev fundet i Det Danske Tvillingregister (16), og deltagerne i 1905-kohorteundersøgelsen blev fundet i Det Centrale Personregister. De mulige deltagere i MADT var et tilfældigt udtræk af 120 tvillingpar fra hver af de 22 fødselsårgange 1931-1952. De mulige deltagere i LSADT var tvillinger, som var fyldt 70 år eller mere i 1999, og 1905-kohortestudiet bestod af alle danskere, der var født i 1905. Undersøgelserne blev hver for sig gennemført i løbet af 3-6 måneder i perioden 1998-1999. Deltagerprocenterne var 83,1 i MADT (n = 4.314), 69,9 i LSADT (n = 2.709) og 62,8 i 1905 - kohorten (n = 2.262). Alle studier fandt sted i deltagernes eget hjem og indeholdt sammenlignelige strukturerede interview samt fysisk og kognitiv testning. Undersøgelserne blev gennemført af Socialforskningsinstituttets interviewere, der modtog et detaljeret instruktionssprogram, og som i forvejen havde stor erfaring med interview af ældre. Alle studier var godkendt af de videnskabsetiske komiteer.

Forældrenes alder ved død

Informationen om forældrenes alder ved død blev opnået i løbet af interviewet i LSADT og 1905-kohorten og ved et fremsendt spørgeskema forud for MADT. Tvillinger fra intakte par (begge tvillinger fra et par deltog) rapporterede om deres fars alder ved død med en korrelation på 0,99 (95 %'s sikkerhedsgrænser 0,99 til 0,99) i MADT og på 0,96 (0,95 til 0,96) i LSADT, og deres mors alder ved død med en korrelation på 0,98 (0,98 til 0,99) i MADT og 0,98 (0,97 til 0,98) i LSADT. I MADT og LSADT blev begge tvillinger i et par ekskluderet, hvis der var mere end fire års forskel i deres opgivelser af deres fars, mors eller begge forældres alder ved død (n = 244 personer). Gennemsnittet af farens og morens alder ved død samt farens og morens alder ved død hver for sig blev brugt i analyserne.

Fysisk funktion

Gribestyrken, der er et tilnærmet mål for generel muskelstyrke (17), blev målt med et hånd-dynanometer. Vi valgte maksimumværdien af tre målinger med hver hånd i LSADT og MADT og af tre målinger med den foretrukne hånd i 1905-kohorten. Deltagere med færre end tre målinger eller med mere en d 20 kilos forskel mellem to af målingerne blev ekskluderet fra analyserne (n = 268).

Kognitiv funktion

En række kognitive test var integreret i interviewet. Det drejede sig om Mini Mental State Examination (MMSE) i LSADT og 1905-kohorten, en test af ordmobilisering (antal af dyr opremset på et minut), forlæns og baglæns talspændvidde, foruden en modificeret 12-ords indlæringstest. Scoren af de fire sidstnævnte test blev standardiseret og summeret for at konstruere en samlet kognitiv score, der blev anvendt i analyserne.

Helbred

I alle undersøgelserne blev deltagerne spurgt, om en læge nogensinde havde fortalt dem, at de havde en række forskellige sygdomme. Hvis deltagerne svarede »Ja, har nu« eller »Ja, har haft«, blev de bedt om at bekræfte, at det var en diagnose, der var stillet af en læge, før svaret blev accepteret som validt.

Dataanalyse

Vi opdelte deltagerne i fem grupper efter forældrenes gennemsnitlige alder ved død (< 54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-84 år og 85 + år) og sammenlignede disse grupper med hensyn til fysisk og kognitiv funktion samt selvvurderet helbred og en række selv-rapporterede sygdomme. Flere potentielle confoundere (BMI, rygevaner, alkoholforbrug og uddannelse) var ikke associeret med forældres alder ved død. For omkring halvdelen af deltagerne i MADT var begge forældre døde. I LSADT havde 15 deltagere stadig en forælder, der var i live, men ingen af deltagerne i 1905-kohorten havde levende forældre. Alle mål blev justerede for alders- og kønseffekter ved at fratrække alders- (i femårskategorier) og kønsspecifikke gennemsnit fra den faktiske score (18). Disse residualer er præsenteret i Fig. 1 , Fig. 2 og Fig. 3 . Deltagere, hvis forældre gennemsnitligt døde før 54-års-alderen, blev ekskluderet (n = 243), pga. af den store andel af dødsårsager uden relation til aldringsbiologi (fx ulykker) før denne alder. Effekten af en øgning i den gennemsnitlige alder ved forældrenes død med ti år blev undersøgt ved at bruge den kategoriserede værdi som et kontinuert mål i en multipel lineær regressionsmodel for kontinuerte effektmål (gribestyrke og kognitive score) eller i en logistisk regressionsmodel for dikotome effektmål (selvrapporterede sygdomme), idet der blev kontrolleret for deltagernes alder og køn. For at tage højde for den manglende uafhængighed af observationerne blandt tvillinger, blev tvillinger, hvor begge fra et par deltog, analyseret som klynger (clusters) af to i de multivariate modeller. Tretten tvillinger (individer), der var født i 1905, deltog i både LSADT og 1905-kohorten. Data fra begge undersøgelser af disse deltagere blev inkluderet i analyserne, da de var få og indsamlet med seks måneders mellemrum.

Resultater

Tabel 1 viser deltagernes grundlæggende karakteristika i de tre undersøgelser. I Tabel 2 ses antallet af deltagere fordelt på kategorierne af forældrenes alder ved død. Mindst en forælder var stadig i live for 1.920 (20,7 %), mens oplysningerne om alder ved død manglede for 887 (9,6 %, Tabel 2). I MADT rapporterede tvillingerne i 1.978 (99,2 %), 1.581 (99,2 %) og 1.306 (98,9 %) intakte par om deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse. Tilsvarende rapporterede LSADT-tvillingerne fra 473 (88,6 %), 490 (89,4 %) og 428 (80,8 %) intakte par deres fars, mors eller begge forældres alder ved død med ± 4 års afvigelse.

Forældrenes gennemsnitlige alder ved død var kun beskedent associeret til deres børns fysiske og kognitive funktionsniveau, som det ses i Fig. 1-3 og Tabel 3 . For hver tiårsøgning i forældrenes livslængde øgedes gribestyrken med kun 0,32 kg (0,00 til 0,63) (Tabel 3). Effekten sås kun i LSADT-kohorten (gennemsnitsalder 78,3 ± 6,0), men ikke blandt de midaldrende tvillinger (MADT) eller de halvfemsårige (1905). Tilsvarende sås associationen mellem forældrenes alder ved død og kognitivt funktionsniveau kun i denne kohorte. I LSADT-kohorten var hver tiårsøgning i forældrenes alder ved død associeret med en øgning på 0,20 (0,03 til 0,37) MMSE-point og 0,24 (0,07 til 0,40) point på den samlede kognitive score (Tabel 3). De analyser, der ligger til grund for resultaterne i Tabel 3, blev gentaget med forældrenes alder ved død som en kontinuert variabel. Den gennemsnitlige ændring var (ganget med ti) næsten identisk med dem i Tabel 3 (data ikke vist).

Et antal selvrapporterede sygdomme var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4 ). Som tidligere sås effekten især i LSADT-kohorten. I denne kohorte reduceredes de alders- og kønsjusterede OR for nuværende eller tidligere diabetes, hypertension, iskæmisk hjertesygdom, hjerteinsufficiens og apoplexia cerebri hver med omkring 0,20 for hver tiårsstigning i forældrenes alder ved død (Tabel 4). Derudover var odds for at have nogenlunde, dårligt eller meget dårligt selvvurderet helbred associeret med forældrenes alder ved død: OR = 0,8 (0,7 til 0,9) i både MADT- og LSADT-kohorterne for hver tiårsstigning. Hverken lungesygdomme, cancer, slidgigt eller osteoporose var associeret med forældrenes livslængde (Tabel 4). I 1905-kohorten var forældrenes livslængde ikke associeret med nogen sygdom eller med selvvurderet helbred. I MADT-kohorten var der en borderline -sammenhæng mellem forældrenes livslængde og hypertension og apopleksi, men ikke med andre sygdomme (Tabel 4). Da associationen mellem forældrenes livslængde og apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens kunne skyldes association med hypertension og diabetes, der også var associeret med forældrenes livslængde, benyttede vi også en regressionsmodel for apopleksi, iskæmisk hjertesygdom og hjerteinsufficiens som effektmål kontrolleret for hypertension og diabetes i LSADT-kohorten. Punktestimaterne fra disse modeller var stort set uændrede.

Diskussion

Forholdet mellem forældrenes livslængde og vellykket aldring er kun beskrevet i en tidligere artikel (19). Vaillant studerede en kohorte, der bestod af 188 femogtresårige mænd, der var blevet rekrutteret i 1940-1942 blandt raske studenter fra den fagligt bedste del i deres klasser ved Harvard Universitet. Når man sammenlignede de 16 %, der havde forfædre med den længste maksimale livslængde, med de 16 %, der havde forfædre med den korteste maksimale livslængde, prædikterede længelevende forfædre »bevaret helbred« på en grov 1-5 - skala.

En række forhold i vores studie kræver nærmere omtale. Informationen om forældrenes livslængde var baseret på selvrapportering, der kunne være behæftet med fejl, selv om det er betryggende, at tvillinger fra intakte par rapporterede om deres forældres livslængde med meget høje korrelationer (> 0,95). Ved sammenligninger med oplysninger fra dødsattester fandt man i en tidligere undersøgelse, at den selvrapporterede angivelse af forældrenes alder ved død ( ± 3 år) var korrekt hos 85 % for fædre og hos 88 % for mødre (20).

For at undersøge effekten af en potentiel misklassifikation af forældrenes alder ved død gentog vi analyserne efter udelukkelse af de deltage re, for hvem intervieweren anførte, at interviewet var gennemført med besvær (n = 1.324). Det påvirkede kun resultaterne ubetydeligt, selv om konfidensintervallerne blev bredere.

Vi har rapporteret om analyserne på basis af gennemsnittet af forældrenes alder ved død som den primære kovariat. Det gav os mulighed for at estimere effekten af to længelevende forældre - en gruppe børn, der kunne forventes at have en »vellykket aldring«. Men vi analyserede også data med farens og morens alder ved død separat. Imidlertid var disse resultater ikke systematisk forskellige (data ej vist). Resultaterne fra deltagere, der havde en eller begge forældre, der stadig var i live, blev udelukket fra analyserne. Som det ses i Tabel 2, var det kun i MADT-kohorten, at et større antal deltagere blev ekskluderet af denne grund. Det kunne være forklaringen på den observerede mangel på association mellem forældrenes livslængde og effektmålene i denne kohorte.

De deltagere, der ikke bidrog med information om deres forældres alder ved død, var mere kognitivt svækkede (Fig. 2-3) og ca. ti år ældre (gennemsnit 81,2 ± 14,2) end deltagere, der bidrog med denne information (gennemsnit 70,9 ± 15,8). Retningen af den bias, der muligvis skyldes den manglende information fra disse deltagere, er ikke evident.

Da vi analyserede MMSE-score som effektmål, benyttede vi metoder, der hviler på en antagelse om en normalfordeling af data. Da fordelingen af MMSE-score er meget skæv, gentog vi regressionerne med bootstrap -metoder (21). Konfidensintervallerne ændredes herved kun på tredjedecimalen (data ej vist).

Vi fandt, at forældres livslængde var associeret med fysisk og kognitivt funktionsniveau samt helbred i en kohorte af 70+-årige. Aldersrelaterede forskelle i funktionsniveau og helbred blandt midaldrende er muligvis ikke store nok til, at der kan påvises en lille effekt af forældrenes livslængde. I 1905-kohorten bestående af 92-93-årige havde det været overraskende, hvis forældrenes livslængde havde haft en effekt, da det at opnå så høj en alder i sig selv kan betragtes som vellykket aldring. Derudover er morbiditet og funktionsindskrænkninger så hyppige hos halvfemsårige, at det sandsynligvis overskygger en mulig lille effekt af forældrenes livslængde.

Vi fandt, at forældrenes livslængde var positivt associeret med ældres fysiske og kognitive funktionsniveau og fravær af nogle af de hyppige kroniske sygdomme. I absolutte termer er effekterne dog små og kun erkendelige blandt yngre ældre (gennemsnitsalder i midten af 70'erne) og ikke blandt midaldrende eller de allerældste.

Henrik Frederiksen, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi, Syddansk Universitet, 5000 Odense C. E-mail: hfrederiksen@health.sdu.dk

Antaget den 19. juni 2002.

Syddansk Universitet, Institut for Sundhedstjenesteforskning, epidemiologi,

University of Minnesota, Department of Psychology, Minneapolis, USA,

Syddansk Universitet, Demografisk Forskningscenter, og

Max Planck Instituttet for Demografisk Forskning, Rostock, Tyskland.

This article is based on a study first reported in the Epidemiology, 2002; 13: 334-9.

Studiet har modtaget støtte fra National Institute of Aging, USA, bevilling nummer NIA-PO1-AG08761, og Grundforskningsfonden.

1. Rowe JW, Kahn RL. Human aging: usual and successful. Science 1987; 237: 143-9.
2. Guralnik JM, Kaplan GA. Predictors of healthy aging: prospective evidence from the Alameda County study. Am J Public Health 1989; 79: 703-8.
3. Strawbridge WJ, Cohen RD, Shema SJ, Kaplan GA. Successful aging: predictors and associated activities. Am J Epidemiol 1996; 144: 135-41.
4. Jonker C, Schmand B, Lindeboom J, Havekes LM, Launer LJ. Association between apolipoprotein E epsilon4 and the rate of cognitive decline in community-dwelling elderly individuals with and without dementia. Arch Neurol 1998; 55: 1065-9.
5. Corder EH, Saunders AM, Strittmatter WJ, Schmechel DE, Gaskell PC, Small GW et al. Gene dose of apolipoprotein E type 4 allele and the risk of Alzheimer's disease in late onset families. Science 1993; 261: 921-3.
6. Wilson PW, Schaefer EJ, Larson MG, Ordovas JM. Apolipoprotein E alleles and risk of coronary disease. Arterioscler Thromb Vasc Biol 1996; 16: 1250-5.
7. Christensen K, McGue M, Yashin A, Iachine I, Holm NV, Vaupel JW. Genetic and environmental influences on functional abilities in Danish twins aged 75 years and older. J Gerontol A Biol Sci Med Sci 2000; 55: M446-M452.
8. McClearn GE, Johansson B, Berg S, Pedersen NL, Ahern F, Petrill SA et al. Substantial genetic influence on cognitive abilities in twins 80 or more years old. Science 1997; 276: 1560-3.
9. Herskind AM, McGue M, Holm N, Sørensen TIA, Harvald B, Vaupel JW. The heritability of human longevity: a population-based study of 2872 Danish twin pairs born 1870-1900. Hum Genet 1996; 97: 319-23.
10. Marenberg ME, Risch N, Berkman LF, Floderus B, de Faire U. Genetic susceptibility to death from coronary heart disease in a study of twins. N Engl J Med 1994; 330: 1041-6.
11. Poulsen P, Kyvik KO, Vaag A, Beck-Nielsen H. Heritability of type II (non-insulin-dependent) diabetes mellitus and abnormal glucose tolerance - a population-based twin study. Diabetologia 1999; 42: 139-45.
12. Lichtenstein P, Holm NV, Verkasalo PK, Iliadou A, Kaprio J, Koskenvuo M et al. Environmental and heritable factors in the causation of cancer - analyses of cohorts of twins from Sweden, Denmark, and Finland. N Engl J Med 2000; 343: 78-85.
13. Gaist D, Bathum L, Skytthe A, Jensen TK, McGue M, Vaupel JW et al. Strength and anthropometric measures in identical and fraternal twins: no