En 24-årig kvinde henvendte sig i almen praksis med allergisk dermatitis på venstre crus. To uger forinden havde hun i Thailand fået foretaget en hennatatovering. Hennatatoveringer er semipermanente (dvs. at de svinder efter godt en måned) og har således intet at gøre med egentlige tatoveringer, som indeholder helt andre kemiske stoffer.
Initialt var der ingen reaktion på tatoveringen, men efter nogle uger kom der tiltagende hævelse, rødme, ømhed og svie i området. Den akutte dermatitis behandledes med topikal gruppe III-steroidcreme.
Henna er i sig selv sjældent årsag til sensibilisering [1]. I Asien, Mellemøsten og Afrika tilsætter man dog ofte farvestoffet parafenylendiamin (PPD) til henna for at opnå en markant sort farve (black henna). Stoffet er forbudt i Europa til brug i hennatatoveringer, men findes i visse sorte hårfarver, mascara og farvede tekstiler [2]. Ved hennatatoveringer med PPD er der betydelig risiko for sensibilisering med senere allergiske reaktioner, typisk i form af type IV-allergisk reaktion ved udsættelse for PPD.
Læger i almen praksis og andre må være opmærksomme på dermatitis efter hennatatoveringer i udlandet, og udredning for PPD-allergi med epikutantest anbefales. Rejsende må frarådes at få foretaget hennatatoveringer, og sensibiliserede må undgå farvede hårprodukter samt produkter med PPD og lignende stoffer [3].
Thomas Holtkøtter Clausen
Lægerne Tronholmen, Randers
E-mail: doctorclausen@gmail.com
Publiceret på Ugeskriftet.dk: 22. oktober 2018
Interessekonflikter: ingen. Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk
Referencer
LITTERATUR
Rasmussen KB, Hansen LM, Jensen VB. Allergisk kontaktdermatit efter hårfarvning, Ugeskr Læger 2004;166:2267.
www2.mst.dk/udgiv/publikationer/2013/02/978-87-92903-91-4.pdf (26. maj 2018).
www.dds.nu/wp-content/uploads/2012/07/ppd.pdf (26. maj 2018).