Skip to main content
Statusartikel

Hepatisk encefalopati

Læge Michael Sørensen, professor Hendrik Vilstrup, overlæge Susanne Keiding & ledende overlæge Peter Ott

16. mar. 2007
3 min.

Ca. 75% af Danmarks 12.000 cirrosepatienter får på et tidspunkt hepatisk encefalopati (HE) med symptomer, der varierer fra ændret personlighed til koma. Det varer en uges tid, recidiverer ofte og er sjældent kronisk. Tilstanden er invaliderende og medfører hospitalisering, hvorfor det er den mest resursekrævende komplikation i forbindelse med cirrose. HE ses også ved akut leversvigt, hvor der også kan optræde hjerneødem, hvilket sjældent ses ved kronisk leversygdom.

Trods årelang international forskning er patogenesen fortsat uklar, og mulighederne for forebyggelse og behandling er tilsvarende begrænsede. Med baggrund i tradition, særlige interesser og enestående forskningsmuligheder er man inden for dansk hepatologi dybt engageret i problemstillingen.

Talrige observationer tyder på, at hjernen opkoncentrerer ammoniak, som afgiftes ved dannelse af glutamin i astrocytterne. I et hyppigt citeret dansk studie påviste man en sammenhæng mellem arterieammoniak og risiko for hjerneødem [1]. Dette var med til at genvække interessen for ammoniaks betydning ved HE. I efterfølgende invasive studier fra Danmark påviste man, at blodammoniak og hjernens ammoniakoptagelse øges ved leversvigt, og at dette ikke kun ledsages af produktion af glutamin, men også produktion af laktat, hvilket tyder på påvirkning af glukoseomsætningen.

Ældre udenlandske studier gav anledning til den udbredte opfattelse, at cirrosepatienter har øget permeabilitet over blod-hjerne-barrieren for ammoniak, men i et nyt dansk positronemissionstomografi (PET)-studie har man modbevist dette [2]: Hjernens optagelse af ammoniak afhænger kun af koncentrationen i blodet, og permeabiliteten over barrieren er uændret ved HE [2].

Nye magnetisk resonans-skannings-studier tyder på, at ammoniaks hæmning af hjernens glukoseomsætning kan være af betydning. I en aktuel dansk hypotese fokuseres der på ammoniaks påvirkning af hjernens energistofskifte ved direkte hæmning af specifikke enzymer i Krebs' cyklus (Figur 1 ) [3]. Denne »energikriseteori« er attraktiv, fordi den kombinerer leversygdom, forhøjet blodammoniak, hjerneforstyrrelse og et afprøvet behandlingsprincip med forgrenede aminosyrer. Disse ideer afprøves nu i et translationelt forskningssamarbejde, hvori man kombinerer dyrkede astrocytter og neuroner med PET-undersøgelser af hjernens energistofskifte hos cirrosepatienter. De første resultater fra dyrkede celler viser, at forhøjet ammoniak accelererer glykolysen, og at forgrenede aminosyrer kan indgå i hjernens energistofskifte [4].

Dansk hepatologisk forskning bidrager således til at afdække ammoniaks rolle i HE's patofysiologi. På længere sigt er håbet at udvikle kausale behandlingsprincipper, hvilket vil være et markant fremskridt for patienter og samfund.



Korrespondance: Michael Sørensen, PET-Centret, Medicinsk Afdelling V, Århus Sygehus, Århus Universitetshospital, DK-8000 Århus.

E-mail: michael@pet.auh.dk

Interessekonflikter: Ingen angivet.

*) Peter Ott (fmd.), Henning Grønbæk, Otto Clemmensen, Ulrick Becker, Ole Hamberg, Troels Havelund og André Wettergren.

Referencer

  1. Clemmesen JO, Larsen FS, Kondrup J et al. Cerebral herniation in patients with acute liver failure is correlated with arterial ammonia concentration. Hepatology 1999;29:648-53.
  2. Keiding S, Sørensen M, Bender D et al. Brain metabolism of 13N-ammonia during acute hepatic encephalopathy in cirrhosis measured by positron emission tomography. Hepatology 2006;43:42-50.
  3. Ott P, Clemmesen O, Larsen FS. Cerebral metabolic disturbances in the brain during acute liver failure: from hyperammoneamia to energy failure and proteolysis. Neurochem Int 2005;47:13-8.
  4. Johansen ML, Bak LK, Schousboe A et al. The metabolic role of isoleucine in detoxification of ammonia in cultured mouse neurons and astrocytes. Neurochem Int 2007(i trykken).