Hiv kan skjule modstandsdygtighed mod medicin

Projektet har været et samarbejde mellem forskere ved Infektionsmedicinsk Afdeling Q, Århus Universitetshospital, og Virologisk Laboratorium på Statens Serum Institut.

Ph.d.-projektet, der indeholder fem studier, har fokuseret på at udvikle mere følsomme metoder til påvisning af resistens, og på at vurdere den behandlingsmæssige betydning af at kunne påvise medicinresistens i hiv-patienter. Et andet aspekt af projektet har været at vurdere, om en undersøgelse for hiv-resistens i både plasma og i mononukleære celler kan være til større gavn for en vurdering af resistensprofilen hos den smittede i forhold til i dag, hvor man som standard kun bruger plasma til analyserne.

Ph.d.-afhandlingen afslører behov for mere nøjagtige metoder til undersøgelse af resistens hos hiv-smittede.

Hiv behandles i dag med et hav af forskellige antiretrovirale medicinpræparater, der blokerer forskellige niveauer af hiv-replikationen. Dette er med til at hæmme infektionens spredning i kroppen og forsinke udviklingen af aids. Hiv har dog en usædvanlig høj mutationsrate og kan derfor nemt udvikle viruspopulationer, der er resistente mod en given behandling. Som følge af, at flere og flere hiv-smittede kommer i behandling og derved øger risikoen for resistensudvikling, øges tilfældene af både overført og udviklet resistens. Derfor foretager man i dag rutinemæssige undersøgelser af resistens hos hiv-patienter, der starter behandling, er i behandling eller skifter behandling. Undersøgelserne foretages med en metode kaldet DNA-sekventering. Denne metode har en stor svaghed: den kan kun påvise resistens, hvis det forekommer med en prævalens på mere end 20% af den samlede viruspopulation. Resistente viruser kan derfor være gemt i baggrunden af viruspopulationen i kroppen, og disse kan på et senere tidspunkt blusse op under behandling.

Derfor er der god grund til at fokusere på tilstedeværelsen af minoritets populationer med medicinresistens, da flere patienter viser sig at bære på resistens, når mere følsomme metoder tages i brug. Det viser denne afhandling.