Højde hos 6-16-årige danske skolebørn målt i perioden fra 1986/1987 til 1996/1997

Introduktion: Det hævdes, at danske skolebørn er blevet højere i de seneste 25 år. Det understøttes af flere undersøgelser, der dog ikke er landsdækkende. Formålet med denne undersøgelse var at vurdere, om der er sket ændringer i skolebørns højde siden 1971/1972.

Materiale og metoder: Datamaterialet bestod af et spørgeskema, der blev udfyldt af kommunallægen ved undersøgelsen af eleverne i 8. eller 9. klasse i 23 repræsentativt udvalgte kommuner i perioden fra september 1996 til maj 1997. På skemaet anførte lægen 3-4 højdemålinger af hver elev foretaget i løbet af skolealderen. Det endelige materiale bestod af 11.351 højdemålinger, der var foretaget på 3.378 børn. Ud fra disse målinger er der udarbejdet gennemsnitsværdier for børnenes vækst fra de var 6 år, til de var 16 år.

Resultater: Sammenlignet med kurverne for højde/alder-relationen fra 1971/1972, som anvendes i Danmark i dag, viste de rapporterede målinger af eleverne, at deres højde gennemsnitligt var øget med omkring en cm i begyndelsen af skolealderen, 2-3 cm for piger og 5-6 cm for drenge i 10-15-års alderen og 0,6 cm for piger og 1,6 cm for drenge i 16-års-alderen. Eksklusion af børn med anden etnisk baggrund end dansk medførte højere gennemsnitshøjde for de ældste elever. Der kunne ikke som i tidligere undersøgelser påvises geografiske forskelle i højden blandt de ældste elever. Der blev ligeledes ikke fundet nogen sammenhæng mellem højde og socioøkonomi blandt de ældste elever.

Diskussion: Børnene i vores undersøgelse var højere end i 1971/1972 , og de havde tidligere vækstspurt. Et frafald med en lille social slagside kan måske påvirke resultaterne lidt. Bemærk, at 1971/1972-undersøgelsen er en semilongitudinal undersøgelse, mens vores undersøgelse er longitudinal. Der synes at være behov for en undersøgelse af danske børns vækst og pigernes menarchealder.

Skolebørns højde og vægt øges fortsat i mange lande. God og rigelig ernæring medfører hurtigere vækst, større gennemsnitsvægt og tidligere pubertetsudvikling (1).

Kurver for højde for alder hos skolebørn til afløsning for referenceværdier fra 1950 (2) blev publiceret af Andersen et al i 1974 på baggrund af målinger af 11.000 børn fra skoleåret 1971/1972 (3). Disse kurver eller svenske kurver fra samme periode (4) bruges i dag i skolerne. Flere har rapporteret, at danske skolebørn er højere for alderen nu end i 1971/1972 (5-7), og det oplyses jævnligt fra kommunallæger og sundhedsplejersker, at eleverne er højere end angivet i de vækstkurver, der anvendes i skolerne. Formålet med denne undersøgelse var at sammenligne gennemsnitshøjden for børn i perioden 1986/1987 til 1996/1997 med tidligere rapporterede gennemsnitsværdier. Resultatet af undersøgelsen kan bidrage til at belyse behovet for nye vækstkurver.

Materiale og metoder

Studiepopulationen bestod af elever, som indgik i en ad hocundersøgelse, der blev udført af Statens Institut for Folkesundhed (SIF) i samarbejde med Foreningen af Kommunallæger. Undersøgelsen er udførligt beskrevet i andre publikationer fra Statens Institut for Folkesundhed, idet materialet delvis har været anvendt i rapporten »Børns sundhed ved slutningen af skolealderen« (8). Kort skitseret udgør eleverne en landsrepræsentativ stikprøve på ca. 8% af en årgang unge. Der deltog 21 af landets kommuner, suppleret med et repræsentativt udvalg af skoler i København og Århus. Udvalget er stratificeret efter kommunernes urbaniseringsgrad. 81% af de indbudte børn deltog i undersøgelsen. Alle de deltagende elevers forældre havde givet skriftligt samtykke.

Alle børn, der gik i almindelig skole, efterskole og specialskole i de udvalgte kommuner indgik i undersøgelsen uanset evt. lav fødselsvægt eller kronisk sygdom som fx asthma. Alvorligt syge eller handicappede børn indgik ikke, da de ikke går i almindelig skole. Der indgik 6% unge med anden etnisk baggrund end dansk. Kriteriet for at være med var, at eleven var til udskolingsundersøgelse på en af de skoler, som deltog i undersøgelsen, og at der forelå højdemålinger fra skoleforløbet.

Data blev indsamlet i perioden fra september 1996 til maj 1997, hvor kommunallægerne i forbindelse med den obligatoriske udskolingsundersøgelse udfyldte et spørgeskema om hver elev. Lægerne oplyste elevernes højde, da de var blevet målt i børnehaveklassen, i 1. klasse, ved midtvejsundersøgelsen (ca. 5 klasse) og i 8. eller 9. klasse. Af de 3.404 elever, der indgik med lægeoplysninger, var 6% født i 1980 eller tidligere, 67,8% i 1981, 25,3% i 1982 og 0,9% i 1983.

Alderen ved højdemålingerne blev udregnet, og alderen seks år blev defineret som alderen 5,5-6,4 år, syv år som 6,5-7,4 år osv. De fire målinger på hver elev kunne aldersmæssigt beskrive perioden fra 6 til 16 år, fordi børnene havde lidt forskellig alder ved skolestart, og fordi de efterfølgende er målt på lidt forskelligt tidspunkt i skoleforløbet. Målinger på børn under 5,5 år og over 16,4 år blev ekskluderet, fordi materialet var for lille for disse aldersgrupper. Materialet bestod herefter af i alt 11.351 højdemålinger på 3.378 børn. Hvert barn indgik i materialet med ca. fire målinger og med kun en måling per alder. Antal målinger per aldersgruppe opdelt på køn varierede fra 106 til 1.347, idet 7-8-års-alderen, 11-12-års-alderen og 15-16-års-alderen var bedst repræsenteret (Tabel 1 ). Målingerne af børnene var foretaget af sundhedsplejerskerne i de 23 deltagende kommuner på sædvanlig vis dvs. uden sko, til nærmeste hele cm og stående med samlede ben op ad en væg. I angivelsen af socioøkonomisk status blev moderens erhverv benyttet som indikator, og der blev opdelt i grupperne: selvstændige, faglærte/ufaglærte arbejdere, funktionærgruppe 1 (overordnede/akademikere), funktionærgruppe 2 (mellemtrin), funktionærgruppe 3 (lavere trin) samt personer uden for erhverv.

I Tabel 1 og Tabel 2 er der anvendt vægtning for at tage højde for variationen i antallet af observationer i de enkelte måneder inden for hvert aldersstratum. Observationerne i de enkelte måneder er vægtet op eller ned, alt afhængig af, om antallet af observationer lå over eller under gennemsnittet, der var defineret ud fra an tallet af observationer divideret med 12. Antallet af observationer inden for et aldersstratum bliver derved det samme før og efter vægtningen. Der er stratificeret på kohorte, køn og etårsaldersgrupper defineret som ovenfor. Til analyse af sammenhængen mellem højde og hhv. bopæl, socioøkonomi og etnicitet blev der anvendt en lineær mixed model med kommune som varianskomponent stratificeret på køn, udført vha. PROC Mixed i SAS version 6.12. De angivne konfidensintervaller iTabel 3 er udregnet vha. Satterhwaites metode til bestemmelse af frihedsgrader. Analysen er kun foretaget blandt de 14-16-årige, således at en elev kun forekommer en gang, dvs. at der ikke skal tages hensyn til gentagne målinger.

Undersøgelsen blev godkendt af den videnskabsetiske komite for København og Frederiksberg Kommuner og af Registertilsynet.

Resultater

Median, middeltal og vægtet middeltal for højde var næsten ens (Tabel 1), idet højde er normalfordelt, og elevernes aldersfordeling inden for det enkelte interval var rimelig balanceret også før vægtningen. Tilvæksten for den samlede gruppe piger var negativ fra 15 til 16 år på de vægtede gennemsnitsværdier, hvilket skyldes, at der indgik enkelte meget små elever i undersøgelsen, og de er kommet til at vægte tungt. Dette ændres, når elever med anden etnisk baggrund end dansk udtages. For de øvrige aldersgrupper havde eksklusion af elever med anden etnisk baggrund end dansk ikke betydning for gennemsnitshøjden, hverken for drenge eller piger (Tabel 1).

Sammenligning med tidligere undersøgelser

Andersen et al publicerede i 1974 normalværdier for højde og vægt for danske børn i alderen 7-18 år ud fra to målinger med ca. et års mellemrum foretaget i 1971/1972 på 11.000 drenge og piger fra skoler i hovedstaden, købstæder og landdistrikter. Det fremgik, at storbybørn i 1971/1972 i gennemsnit var 0,5 cm højere end børn fra købstæder, som igen var 0,5 cm højere end børn fra landdistrikter (3).

I 1989 publicerede Roed et al resultater fra Østerbroundersøgelsens børneundersøgelser i 1981 og 1985 og fandt en stigning i gennemsnitshøjden på mere end 3 cm for både drenge og piger i alderen 7-15 år fra 1971/1972 frem til 1981, hvilket svarede til, at gennemsnitshøjderne i Roed et al's materiale stort set fulgte 75%-percentilerne i Andersen et al's undersøgelse (5). I vores undersøgelse var eleverne højere for alderen end eleverne i den landsrepræsentative undersøgelse fra 1971/1972, men lavere end i den lille stikprøve af børn fra Østerbroundersøgelsen (Fig. 1 ). Forskellen i forhold til Andersen et al's resultater kunne skyldes skæv fordeling inden for aldersintervallerne; begge talmaterialerne er derfor vægtede efter samme princip, idet vi har haft adgang til filen med målingerne fra 1971/1972. Børnene i vores undersøgelse var signifikant højere end eleverne var i 1971/ 1972. For drengenes vedkommende fra 8-års-alderen og for pigernes vedkommende fra 7-års-alderen. Stigningen i gennemsnitshøjden i forhold til tidligere på de vægtede værdier var for drengene 1-2 cm frem til 12 års alderen, hvorefter den var 5-6 cm. For piger var stigningen i gennemsnitshøjden i forhold til tidligere mindre, ca. 1 cm i begyndelsen af skolealderen og 2-3 cm fra 10-års-alderen (Tabel 2, Fig. 1).

Betydningen af bopæl, socioøkonomiske forhold og etnicitet for højden hos 14-16-årige

I Tabel 3 findes resultaterne fra en regressionsanalyse med kommune, socioøkonomi (moderens), etnicitet og alder som forklarende variable. Den viste ingen forskel i højden på 14-16-årige imellem kommunerne. Højden viste sammenhæng med alderen for 14-16-årige drenge, men ikke for piger, hvilket kan tages som et udtryk for, at pigerne i denne alder er næsten udvoksede. Moderns socioøkonomiske forhold fandtes at være uden betydning for højden, men etnicitet var af betydning, idet drenge og piger med anden etnisk baggrund end dansk var henholdsvis 2-3 cm og 3-4 cm mindre end unge med dansk baggrund (Tabel 3).

Diskussion

Undersøgelsen er en landsrepræsentativ stikprøve, men den er ikke designet som en vækstundersøgelse. De fire højdemålinger på fastlagte tidspunkter i skoleforløbet betyder, at der er forskel på, hvor mange målinger der findes i de forskellige aldersintervaller, og på hvordan børnene fordeler sig inden for det enkelte interval. Materialet er dog ret solidt, idet det mindste antal målinger for en aldersgruppe var 106, og vægtning inden for aldersintervallerne kun medførte små ændringer.

Frafaldet var 19% med manglende skriftlig tilladelse fra forældrene som vigtigste årsag. Ved sammenligning med oplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende børn født i 1981 og 1982 fandtes der i vores materiale en underrepræsentation af børn af enlige forsørgere og børn med ufaglærte forældre (8). Tidligere var der sociale forskelle i børns højde (1, 2, 9), så frafaldet kan måske påvirke i retning af øget gennemsnitshøjde. For de børn, der deltog i vores undersøgelse, viste socioøkonomi dog ikke sammenhæng med højde. I Andersen er al's materiale var kronisk syge børn udtaget. I vores materiale indgik alle børn, der gik i almindelig skole. Medtagelse af syge børn med væksthæmning vil betyde, at en øget højdevækst i forhold til tidligere vil syne mindre.

I 1971/1972 var der meget få børn med udenlandsk baggrund i danske skoler. I vores materiale var der kun 6%. Udenlandsk baggrund blev defineret som børn, hvor ingen af forældrene var født i Danmark. Disse børn har mange forskellige nationaliteter og kan både være gennemsnitligt større og mindre end danske børn. Når de 6% udtages af materialet forbliver gennemsnitshøjden uændret bortset fra for de 15-16-årige, hvor den øges med knap 1 cm for drenge og knap 2 cm for piger.

Målingerne i vores undersøgelse er ikke standardiserede. Det kan imidlertid forsvares at bruge denne type skolemålinger på store materialer ved opgørelser af raske børns vækst.

Undersøgelsens værdier for gennemsnitshøjde er dannet ud fra en række målinger på en gruppe børn i perioden 1986/1987 til 1996/1997. Tidsafstanden til Andersen et al's semilongitudinale undersøgelse fra 1971/1972 var 15 år for skolebegynderne og 25 år for de ældste elever. Hvis gennemsnitshøjden er øget i observationsperioden, vil de ældste elever alt andet lige være højere end børnene fra 1971/1972 end de yngste elever vil være. Forskellen i højde i forhold til tidligere var størst fra omkring det tidspunkt, hvor børnenes vækstspurt begynder. I 16-års-alderen var forskellen mindre, hvilket tyder på, at elevernes højde i denne alder nærmer sig værdierne fra 1971/1972 (Tabel 2, Fig. 1). Elevernes sluthøjde kan ikke vurderes ud fra denne undersøgelse. Gennemsnitshøjden på unge mænd, der er til session har fra 1990 til 2000 ligget omkring 180 cm. I Statens Institut for Folkesundheds sundheds- og sygelighedsundersøgelse fra 1994 var gennemsnitshøjden for 18-24-årige kvinder 168 cm (selvrapporteret).

I forhold til resultaterne fra Roed et al's undersøgelse af københavnske børn fra 1981 og 1985 er børnene i vores undersøgelse mindre, men hovedresultaterne af Roed et al's undersøgelse, at børnene er højere end tidligere, og at forskellen tenderer til at udlignes mod vækstens slutning, genfindes i vores undersøgelse.

I en svensk kohorteundersøgelse fra Göteborg (10) fandtes et fald i gennemsnitsalderen for den største højdetilvækst hos børn født i 1974 i forhold til børn født i 1956; størst for drenge. Den svenske undersøgelse viste således den samme ændring i vækstmønsteret som vores undersøgelse.

Hvis vækstspurten indtræder tidligere, skulle pigerne få tidligere menarche. Danske undersøgelser af menarchealder peger på, at den er faldet fra mediant 13,8 år i begyndelsen af 1950'erne (11) til ca. 13,3 år i 1980'erne, men det er på baggrund af de foreliggende danske undersøgelser ikke muligt at sige, om faldet i menarchealder er ophørt for landet som helhed (12-14). Vores undersøgelse har ikke tilstrækkeligt nøjagtige oplysninger om menarchealder til at belyse dette.

Konklusion

Fordi højde, vægt og vækstmønster ændrer sig over tid i forskellige befolkninger (secular trend ) er der behov for at opdatere vækstdata med mellemrum. WHO har foreslået internationale vækstkurver (15) ud fra den hypotese, at børn, der vokser op under optimale omstændigheder, vil have ens vækst uanset genetiske egenskaber. Det er næppe rigtigt helt at se bort fra genetiske forskelle, selv om en meget stor del af den forskel, der på verdensplan ses på børns vækst, skyldes forskelle i helbred og ernæring. Det ser ud til, at der er et behov for at udarbejde lokale referenceværdier, der afspejler de lokale forskelle imellem befolkningerne både genetiske og miljøbetingede (16, 17). Karlberg et al anbefaler en opdatering hvert 5.-10. år, hvis der sker store forandringer forstået som højdeøgning på 1 cm eller mere på ti år (18). Vores undersøgelse tyder på, at der er behov for en ny undersøgelse af skolebørns vækst og menarchealder med henblik på at undersøge, om der er sket ændringer i børnenes vækstmønster. Der kunne ikke påvises geografiske eller socioøkonomiske forskelle i højden hos 14-16-årige.

Søren Rasmussen, Statens Institut for Folkesundhed, Svanemøllevej 25, DK-2100 København Ø.

Antaget den 27. maj 2002.

Statens Institut for Folkesundhed, København.