Høreskader og rockmusik

Enhver, som har været til en rockkoncert på et stadion, i en stor eller lille koncertsal, må på et eller andet tidspunkt have oplevet, at lyden var rigtig høj og må have tænkt, at det nok ikke kan være helt sundt for hørelsen - hverken for udøvere eller tilhørere. De fleste professionelle bands spiller med såkaldte public address (PA)-anlæg, der sender en masse lyd ud i hovedet på tilhørerne fra højttalere foran scenen. Musikerne på scenen står bag disse højttalere med mindre såkaldte medhørshøjttalere. Her er lyden ikke så kraftigt som ude hos publikum. Imidlertid udøves langt det meste rockmusik af amatørmusikere i små og mindre rum, hvor musikerne står foran deres forstærkere og højttalere (Figur 1 ) og derved får den fulde fornøjelse og risiko, når der spilles højt.

Formålet med denne statusartikel er kort at beskrive den tilgængelige litteratur om høreskader hos udøvende rockmusikere. Der vil ikke være nogen beskrivelse af høreskader hos koncertpublikum eller af høreskader ved brug af aflytningsudstyr (mobiltelefoner, mp3-afspillere og lignende). En glimrende nylig norsk oversigtsartikel har grundigt beskæftiget sig hermed, og interesserede henvises hertil [1]. Samme oversigtsartikel har også været en væsentlig inspiration for denne fremstilling.

Høreskader

En række forskellige høreskader er beskrevet efter eksponering for støj. Blandt andre optræder hyperakusis, som er overfølsomhed for over for lavere lydniveauer, øresusen (tinnitus) og reelle høretab. Det er blevet postuleret, at denne triade af hyperakusis, tinnitus og høretab måske har en fælles patofysiologisk baggrund [2]. Støjinducerede skader på cochlea medfører høretab, som giver anledning til, at højere kor- tikale centre adapterer til den ændrede lydtransmission. Herved kan den auditoriske cortex blandt andet opfatte et øget volumen (hyperakusis) eller opfatte ikkeeksistende lyd (tinnitus).

Subjektiv tinnitus (oplevelse af lyd uden reelt akustisk stimulus) er hyppigere hos mænd, stigende med alderen og synes at være sammenfaldende med den aldersrelaterede hørenedsættelse. I en grundig gennemgang af tinnitus [3] angives netop støjinduceret høretab som et af de væsentlige elementer for udvikling af tinnitus.

Høreskader hos rockmusikere

Størmer & Stenklev har detaljeret redegjort for den tilgæn- gelige litteratur om høreskader hos både amatører og professionelle udøvere af rock-, pop- og jazzmusik [1]. Mod forventning er litteraturen ikke omfattende, hvorfor alle tre genrer er medtaget - frem for at skulle prøve på at redegøre for forskellen på pop- og rockmusik.

I Tabel 1 vises de arbejder, i hvilke man har set på høreskader hos aktive musikere. Et ældre svensk litteraturstudie (som omfattede seks studier, og som er refereret i [1]), fandt man et gennemsnitligt permanent høretab på 5% blandt 164 musikere. De samme forfattere fandt i et senere arbejde et høretab (≥ 20 dB) hos 13% af en gruppe engelske og svenske rockmusikere [4].

Ved et followupstudie i midten af halvfemserne i den oprindelige population fandtes, at lidt flere havde et høretab, som dog var beskedent, og 63% havde normal hørelse [5]. Forfatterne spekulerer på, om der er en beskyttende effekt af en permanent kontraktion af stapediusmusklen ved et mere eller mindre kontinuert lydniveau over 85 dB.

I yderligere et svensk arbejde fra 2003 undersøgte man ved hjælp af audiometri og spørgeskemaer høreproblemer hos 139 rock- og jazzmusikere [6]. Man fandt hørelidelser hos 74% af de undersøgte musikere. Høretab, tinnitus og hyperakusis var mest almindeligt, og de to sidstnævnte hyppigere end i en referencepopulation. Hyperakusis og kombinationen af både hyperakusis og tinnitus var hyppigere hos kvinder, mens høretab og tinnitus var betydeligt mere udbredt blandt mænd. Man konkluderer, at andet end høretab er betydende lidelser hos musikere.

Endelig viste et schweizisk studie blandt ikkeprofessionelle musikere, at tinnitus og hyperakusis sås hos et betydeligt mindretal af de undersøgte, som havde været eksponeret for intense lydniveauer over mindst fem år [7]. Studiet viste også, at høretabet var minimalt blandt dem, der altid brugte høreværn. Her var høretabet kun 0,9 dB højere end i en kontrolgruppe, hvorimod det var signifikant mere udtalt på 6,7 dB hos de musikere, der aldrig anvendte høreværn.

Forebyggelse

I yderligere et svensk studie har man set på risikofaktorer for høretab. Blandt forskellige faktor sås, at følgende havde en statistisk signifikant negativ indflydelse på hørelsen: kort eksponering pr. øvesession og lang samlet eksponeringstid i år [8]. I en anden undersøgelse fandtes ligeledes, at den samlede eksponeringstid syntes af betydning for eventuelt høretab [9]. Men som antydet tidligere synes der også at være en vis beskyttende effekt ved længere tids eksponering pr. gang, som måske kan forklares ved kontraktion af musculus stapedius.

Som beskrevet ovenfor er der i et enkelt studie vist en beskyttende effekt af brug af høreværn [7]. Men der foreligger ingen systematiske undersøgelser om brug af høreværn hos hverken amatører eller professionelle rockmusikere. Der er masser af ubesvarede spørgsmål vedrørende høreværn: hvilken type, hvornår, hvordan og hvor længe. Og er det godt eller skidt, at man ved de mere avancerede koncerter nu ser musikere med medhørshøjttalerne direkte i ørerne?

Konklusion

Rockmusik er kommet for at blive! Og den tekniske udvikling har gjort det muligt at spille højere og højere. Når man betænker den til enhver tid herskende forældregenerations bekymring for lydniveauets indflydelse på både udøvere og lyttere, er det påfaldende, hvor lidt forskning og eksakt viden, der foreligger herom.

Det synes dog at være klart, at der kan konstateres en grad af høretab hos nogle rockmusikere. Herudover synes både tinnitus og hyperakusis at være hyppige end blandt normalbefolkningen. På den anden side er der tilsyneladende også over tid en vis tilvænning til den høje lyd - en tilvænning, som synes at virke beskyttende mod yderligere høretab.

Enkelte undersøgelser, almindelig sundt fornuft og egen erfaring taler dog i et vist omfang for at bruge en form for høreværn. Imidlertid synes det at have været mere end svært at få brugen heraf udbredt til flertallet af udøvende rockmusikere - amatører som professionelle. En trøst er det måske, at det ikke ser meget bedre ud hos vore kolleger i den klassiske musik. En undersøgelse af brugen af høreværn i tre danske symfoniorkestre afslørede, at selv om man var sig risikoen for høreskader i orkestregravene bevist, var brugen af høreværn bestemt ikke udbredt og ikke altid ansås for at være passende [10].

Indtil vi bliver bedre til at bruge høreværn, og indtil der kommer nogle bedre høreværn, bliver vi nok nødt til at lytte til Joes mor, når hun i Frank Zappas »Joe's garage« råber til det håbefulde band: »Turn it down!«

Bjarne Ørskov Lindhardt , Lunge- og infektionsmedicinsk
Afdeling, Hillerød Hospital, DK-3400 Hillerød.
E-mail: bolindhardt@dadlnet.dk

Interessekonflikter: Forfatteren tjener sommetider penge ved at spille ude og er selvfølgelig interesseret i at skræmme andre bands til at slukke for forstærkerne for derved at mindske konkurrencen om de gode job.