Hofteluksation kræver hurtig behandling

Traumatiske hofteluksationer opstår som regel i forbindelse med højenergiulykker. 62-93% af alle traumatiske hofteluksationer opstår typisk hos førere eller forsædepassagerer i køretøjer, som er involveret i trafikulykker. Det er en typisk instrumentbrætslæsion, som opstår ved frontal påkørsel. I andre tilfælde sker luksationerne ved motorcykelulykker, fodgængerpåkørsler, fald fra højder samt ved sportsulykker [1]. Et usædvanligt tilfælde af en traumatisk bagre hofteluksation efter et fald i hjemmet beskrives.

SYGEHISTORIE

En 79-årig kvinde med forudgående normal gangfunktion, blev indbragt til skadestuen efter et fald i eget hjem og med en fejlstilling i venstre ben. Hun var faldet i hjemmet på grund af overbalance, var landet på sit venstre knæ og fik øjeblikkeligt kraftige smerter i venstre hofte. Hoften var flekteret i skadeøjeblikket. På skadestuen blev hun modtaget af en yngre læge, som ikke var opmærksom på benets stilling, og som på baggrund af de primære røntgenbilleder havde mistanke om brud i lårbenshovedet. Men ved den sekundære gennemgang og nye røntgenoptagelser blev den kliniske mistanke om en traumatisk bagre hofteluksation bekræftet. Patienten lå med et forkortet, let flekteret, adduceret og indadroteret venstre ben. Der blev foretaget akut lukket reposition under gennemlysning i generel anæstesi, og hoften blev vurderet som værende stabil. En efterfølgende computertomografi (CT) af hoften viste, at lårbenshovedet var koncentrisk placeret i hofteledsskålen, og at der posteriort og distalt i ledskålskanten var en lille udislokeret skalformet afrivning, som målte 7 × 3 × 2 mm. Der blev ikke konstateret nogen kar- eller nervepåvirkning under hele forløbet. Patienten blev mobiliseret med rollator og fuld belastning dagen efter og udskrevet fire dage efter indlæggelsen. Ved udskrivelsen blev der planlagt ambulant opfølgning.

DISKUSSION

Hofteleddet er et ægte kugleled, og qua ledskålens dybde, ledlæben, den tykke kapsel samt fiberretningen og den kraftige muskulatur omkring leddet er hofteleddet i sammenligning med andre led lidet tilbøjeligt til at luksere [2, 3]. Når hofteleddet lukserer, sker det derfor ofte efter højenergitraumer. Retningen af luksationen afhænger af benets position i skadeøjeblikket og den dislokerende krafts retning. Traditionelt skelnes der mellem posteriore (ca. 90%), anteriore (ca. 10%) og centrale luksationer. Sidstnævnte forekommer dog sjældent. Posteriore luksationer opstår på flekterede og adducerede hofter, mens anteriore luksationer opstår på abducerede og udadroterede hofter. Centrale luksationer opstår ved direkte traumer mod hoften. Rene luksationer er sjældne, og der er oftest et ledsagende brud i lårbenshovedet, lårbenshalsen eller hofteskålen [3].

Hofteluksationer er en ortopædkirurgisk akut tilstand og bør reponeres så hurtigt som muligt. Lårbenshovedets karforsyning kompromitteres ved luksationen, og risikoen for avaskulær nekrose er ca. 5%, hvis hoften reponeres inden for seks timer, mod ca. 53%, hvis reponeringen udsættes i over seks timer. Efter reponering bør der foretages en CT af hoften for at undersøge for brud på lårbenshovedet eller ledskålen og eventuelle løse knoglefragmenter i hofteleddet. Prognostiske faktorer for udvikling af hofteartrose efter en traumatisk hofteluksation er traumets sværhedsgrad, tiden indtil reponering og udvikling af caputnekrose [3, 4].

Ved dislokeret benstilling bør man overveje diagnosen hofteluksation. Det vides, at hoftefrakturer forekommer hyppigt hos ældre mennesker, og eftersom traumemekanismen i dette tilfælde var forenelig med en hoftenær fraktur, var det nærliggende at have mistanke om dette. På baggrund af de ufuldkomne første røntgenoptagelser i aksialplanet kunne man endvidere foranlediges til at tro, at det drejede sig om en caputfraktur pga. en dobbeltkontur i hofteledsskålen (Figur 1 ).

Dette eksempel illustrerer det vigtige i en grundig objektiv undersøgelse inkl. neurologiske udfald og pulsforhold. Patienter med hoftenære frakturer vil have en forkortet og udadroteret ekstremitet og er derfor lette at skelne fra patienter med ovennævte tilstand. I øvrigt er det vigtigt, at der foreligger ordentlige røntgenoptagelser. Det var til dels på grund af ufuldkomne røntgenoptagelser, at diagnosen i denne sygehistorie ikke var korrekt.

Det kan derfor bekymre, at tendensen i landets akutmodtagelser går i retning af hurtige sygeplejevisiterede hoftepakkeforløb, hvor patienten ikke bliver tilset af en læge, før der er taget røntgenbilleder. Konsekvensen kan blive, at patienten ligger på afdelingen i så lang tid, at det efterfølgende forløb bliver suboptimalt.

src="/LF/images_ufl/ufl_bla.gif">
Bekir Demirbas , Paltholmterasserne 82 D, 3520 Farum. E-mail: bekirdemirbas@gmail.com

ANTAGET: 11. juli 2011

FØRST PÅ NETTET: 22. august 2011

INTERESSEKONFLIKTER: ingen

Taksigelse: Tak til Poul Ejner Jensen for kritisk gennemlæsning.