Hvad lærer danske læger om forekomst og behandling af seksuel dysfunktion?

Obligatorisk undervisning i sexologi finder stort set ikke sted i forbindelse med lægeuddannelsen, hverken her i landet eller andre steder (1). Alligevel ved alle danske læger uden tvivl, at Viagra (sildenafil) kan bruges i behandling af erektil dysfunktion, fordi de har lært det gennem medierne og gennem information fra producenten. I lighed med den øvrige befolkning ved lægerne sikkert også en del om kønsskifteoperationer, behandling af seksualkriminelle og andre sexologiske emner, der har mediernes bevågenhed. Herudover har de fleste læger sandsynligvis læst sexologiske fagbøger, varierende fra de alment oplysende bøger til mere fagspecifikke værker som Preben Hertofts lærebog i klinisk sexologi (2). Så selv om der ikke foreligger nogen undersøgelse af, hvad danske læger ved om forekomst og behandling af seksuel dysfunktion, er der næppe tvivl om, at der eksisterer en bred, men blandet viden selv hos læger, der ikke konfronteres med patienternes seksuelle problemer.

Hvor kan man lære om klinisk sexologi?

Tidligere måtte læger, der ønskede at tilegne sig specialistviden på dette område, gøre det ved selvstudium, ved at deltage i kurser i udlandet, ved ansættelser på sexologiske klinikker i udlandet eller ved at beskæftige sig med sexologiske patienter. Siden 1972 har der imidlertid været forskellige undervisningstilbud her i landet.

På Københavns Universitet tilbydes de medicinstuderende et kursus i basal sexologi af en uges varighed på femte semester og et kursus i klinisk sexologi af en uges varighed på tiende semester. Disse kurser, der aldrig har været obligatoriske, blev startet i henholdsvis 1972 af Gorm Wagner og i 1978 af Preben Hertoft, og havde dengang over 100 deltagere per år, hvoraf de fleste var medicinstuderende, mens resten overvejende var studerende eller færdiguddannede inden for parakliniske fag. I årenes løb er interessen for disse kurser faldet, således at der nu kun er ca. 40 deltagere om året. Tilsvarende kurser har i en kortere periode været afholdt på universiteterne i Århus og Odense, men er ophørt begge steder. Ingen af universiteterne tilbyder postgraduate kurser i sexologi.

Sundhedsstyrelsens tværfaglige kurser i forbindelse med speciallægeuddannelserne havde i perioden 1982 til 1997 et kursus i sexologi som i alt 360 læger har deltaget i. Da dette kursus blev nedlagt, var det meningen, at undervisningen i sexologi skulle indgå i de enkelte specialistuddannelser. Forslag vedrørende omfanget og retningslinjerne for denne undervisning i psykiatri blev i 2000 fremlagt i en rapport (www.dpsnet.dk) fra et udvalg nedsat af Dansk Psykiatrisk Selskab, men implementeringen af denne undervisning har endnu ikke fundet sted.

Enkelte speciallægeselskaber, bl.a. inden for almen medicin, har afholdt efteruddannelseskurser i sexologi.

Dansk Forening for Klinisk Sexologi har siden 1982 afholdt fem 2-3-årige kursusforløb, hvor 71 danske læger har deltaget, og siden 1990 har der været afholdt syv etårige kursusforløb, hvor 15 danske læger har deltaget.

Endelig har der været 17 læger med over seks måneders ansættelse på Rigshospitalets sexologiske klinik, der blev oprettet i 1986.

Forslag til ensartet undervisning i sexologi i de nordiske lande

For at få ensartede forhold omkring uddannelserne inden for sexologi i almindelighed nedsatte Nordisk Forening for Klinisk Sexologi i 1997 et udvalg, som med støtte fra Nordisk Råd skulle udarbejde forslag til forskellige typer af sexologiske uddannelser. I sin rapport fra 2000 forslår udvalget tre uddannelsesniveauer (3).

Basal sexologi

Det første er et kursus i basal sexologi, der skal give deltagerne kendskab til og forståelse af seksualitetens biologi og dens kulturelle, sociologiske og religiøse aspekter. Endvidere vil der blive oplyst om sexologisk rådgivning og terapi i et omfang, der kan danne grundlag for at gå videre med det næste uddannelsesniveau. Kurset i basal sexologi henvender sig bredt til personer i sundhedsvæsenet, i sociale institutioner og inden for undervisningssektoren. Kurset er baseret på egentlige undervisningstimer, selvstudium af udvalgt sexologisk litteratur og udarbejdelse af en afsluttende skriftlig opgave. Omfanget af kurset svarer til et års halvtidsstudium. Gennemførelse af kurset vil ikke medføre nogen form for autorisation.

Klinisk sexologi I

Det næste kursus er i klinisk sexologi. Deltagelse vil kræve, at man har gennemført kursus i basal sexologi, at man har en uddannelse inden for et relevant klinisk område, at man har mindst seks måneders klinisk erfaring, og endelig at man under hele kursusforløbet har et arbejde, der er relevant for klinisk sexologi, og hvor man under supervision af lærere fra kurset har lejlighed til at have klienter i behandling. Indholdsmæssigt er kurset en videreførelse af kurset i basal sexologi og skal rumme undervisning i seksualitetens anatomi og fysiologi, seksuel udvikling og de sociale og psykologiske aspekter heraf, herunder kropsbevidsthed, sensualitet, erotik og kærlighed. Der vil endvidere blive undervist i seksuel identitet og orientering, seksuelle minoriteter, seksuelle afvigelser, seksuelle dysfunktioner og behandling af disse, og de samfundsmæssige og behandlingsmæssige aspekter af seksuelle overgreb. Kurset vil også indeholde praktik i seksualrådgivning. Endelig som en integreret del af hele kurset opfordres kursisten til at forholde sig til sin egen seksualitet, sine egne seksuelle holdninger og sine egne reaktioner på klienternes seksuelle problemer. Kurset er baseret på egentlige undervisningstimer, superviserede behandlingsforløb, selvstudium og udarbejdelse af et afsluttende projekt på videnskabeligt niveau.

Omfanget af kurset svarer til et års halvtidsstudium. Certifikat for gennemførelse af kurset kan danne grundlag for at opnå autorisation fra de Nordiske Foreninger for Klinisk Sexologi (NACS) som sexological counsellor.

Klinisk sexologi II

Det tredje kursus er i klinisk sexologi på specialistniveau. Deltagelse vil kræve, at man har gennemført kursus i basal sexologi og klinisk sexologi eller har anden tilsvarende, dokumenteret erfaring, og at man har en klinisk uddannelse af mindst fire års varighed og har haft mindst to års klinisk sexologisk arbejde, samt at man arbejder med klinisk sexologi under hele kursusforløbet.

Indholdsmæssigt er kurset en udvidelse af kursus i klinisk sexologi. Hovedvægten i kurset vil blive lagt på de diagnostiske og behandlingsmæssige metoder inden for sexologien, herunder farmakologisk behandling, psykoterapi og specifikke sexologiske terapiformer. Omfanget af kurset svarer til et års fuldtidsstudium. Kurset afsluttes med et projekt på videnskabeligt niveau med henblik på publicering i et sexologisk tidsskrift. Certifikat for gennemførelse af kurset kan danne grundlag for at opnå autorisation fra NACS som specialist i klinisk sexologi.

Kursus i basal sexologi og kursus i klinisk sexologi I udbydes lejlighedsvis af Dansk Forening for Klinisk Sexologi. Kursus i klinisk sexologi på specialistniveau kan her i landet for øjeblikket i praksis kun finde sted på Rigshospitalets sexologiske klinik.

Hvad har læger bru g for at vide om sexologi?

Der er brug for at læger såvel som enkelte andre faggrupper har en basalviden om sexologi. For at kunne tale fortroligt med patienter, klienter eller elever om seksualitet er det nødvendigt at have en professionel holdning til seksualitet og en viden, der ikke kun er baseret på egne erfaringer. Seksualitet er et emne, det kan være vanskeligt for både patienter og personale at tale om, og patienterne giver ofte udtryk for, at lægen uopfordret skal oplyse om eventuelle seksuelle følgevirkninger af en sygdom og dens behandling, hvorimod nogle læger mener, at man kun skal tale om seksualitet, hvis patienten selv kommer ind på emnet.

På enhver hospitalsafdeling er der brug for, at enkelte læger eller sygeplejersker har en større viden om klinisk sexologi, således at disse vil kunne påtage sig egentlige rådgivningsforløb med patienter. Meget er vundet, hvis man tidligt i et forløb tilbyder patienter og deres pårørende hjælp, således at man undgår, at de seksuelle problemer forbliver uløste.

Specialister i klinisk sexologi er der formentlig kun brug for et begrænset antal af. Over hele landet burde der være mulighed for, at man lokalt kunne henvise patienter med seksuelle problemer til en læge eller en psykolog, der er specialist i klinisk sexologi. Egentlige sexologiske afdelinger som Rigshospitalets sexologiske klinik burde der måske være i alt tre af i landet.

Reprints: Ellids Kristensen, sexologisk klinik 7111, psykiatrisk klinik, Neurocentret, H:S Rigshospitalet, DK-2100 København Ø. E-mail: ellids@rh.dk

Antaget den 16. juli 2002.

H:S Rigshospitalet, Neurocentret, psykiatrisk klinik, sexologisk klinik.