Skip to main content

Hvis de lige vil sidde stille, frue … Dr. Jacobsen er ny på afdelingen

16. maj 2018
3 min.

Anmelder: Læge Maria Vestergaard van der Wehl

E-mail: mariawehl@gmail.com

Interessekonflikter: ingen

Steffen Jacobsen har endelig efter eget udsagn smidt »et åg af kafkask idioti, grotesk overadministration, sundhedsplatform, vanvittige dokumentationskrav og udgrænsning af læge- og plejekunsten ...«. Nu, fri af lænken, sætter han tænderne i det system, han var bundet til.

Jeg læste mig klukleende gennem denne 122 sider lange svada rettet mod sundhedsvæsenet. Knurrende og til tider glammende leverer Dr. Jacobsen satiriske udfald mod hospitalernes nye adel djøf’erne, Sundhedsplatform og andre benspænd. Der åbnes med en bredside mod det »parasitære bureaukrati«, og her er tonen slået an: Henover fortællingen om Jacobsens egen rejse gennem lægelivet fyger skiftevis anekdoter og gedigne skudsalver, rettet mod bureaukratiet i sundhedsvæsenet og dets affødte absurditeter.

Vi møder en ung og tilsyneladende forventningsfuld Steffen Jacobsen i 1990’erne, der efter at have fået nok af et kakifarvet ørkesløst antropologistudie forføres under sit portørarbejde af lægelivet. Kommunehospitalet beskrives som et solbeskinnet, fredfyldt Shangri-la, befolket af unge mandlige læger med passende jovial galgenhumor og nymfelignende solbrune sygeplejersker. Men drømmen brister, da Jacobsen efter medicinstudiet rammer livet som yngre ( bund-)læge. Til lyden af hylerens skingre toner kastes han ud i udfordringer i overmål, manglende opbakning og til tider næsten modarbejdelse, kun sjældent afbrudt af korte ophold på et koldt vagtværelse. Under Dr. Jacobsens slidsomme rejse mod overlægestillingen og den »faglige stoicisme« støder han ind i og sammen med fagfæller og andre faggrupper.

Galden flyder frit over siderne og bliver til tider til en let misogyn beskrivelse af sygeplejersker og jordemødre. Lægerne går heller ikke fri, med undtagelse af ortopædkirurger, som i mildere toner beskrives som et jovialt folkefærd med en lav psykopatrate.

Værst går det dog ubetinget ud over systemet, hospitalsledelser, SP og groteske tøjautomater i skøn forening med produktionstankegang og sundhedsvæsenets tiltagende umenneskelighed.

Krimiforfatteren Dr. Jacobsen har endnu en gang fat i noget uhyggeligt og denne gang en tragedie svøbt i satire: fortællingen om en mulig forbrydelse, nemlig det langsommelige mord på empatien i vores sundhedssystem. Og således kunne det have været en langt mere alvorlig bog. Anekdoterne og de beskrevne kummerlige forhold har unægtelig underholdningsværdi, men som yngre læge er det også skræmmende genkendeligt og endnu mere skræmmende, at det ikke har forbedret sig synderligt til nu. Jeg tror endda, at jeg har haft det samme kolde vagtværelse, den samme hyler og har læst præcis det samme Hjemmets julenummer med op til flere sammenklistrede sider.

Bogen er underholdende skrevet i en løs form, der ofte driver over i værkstedshumor og operationsstuehistorier. Men den rummer også reel kritik af alvorlige emner, opbakning til sundhedspersonalet og et afsluttende opråb til politikere og hospitalsledelse. Budskabet er vigtigt, og satiren bør ikke tage brodden af det!

Forfatter: Steffen Jacobsen

Forlag: Lindhardt og Ringhof

Sider: 124

Pris: 199,95 kr.