Hvor mange har allergi?

Formålet med denne artikel er at give en status over forekomsten af de mest almindelige allergiske sygdomme og manifestationer i Danmark. Allergi er defineret som overfølsomhed fremkaldt af specifikke immunologiske mekanismer [1]. Allergi kan således være antistofmedieret (IgE) eller cellemedieret (non-IgE) [1].

Allergisk rinitis

Forekomsten af allergisk rinitis i Danmark har været stigende siden 1960'erne [2]. Allergi imod pollen (f.eks. græs og birk), husstøvmider og katte er de hyppigste årsager til allergisk rinitis. I landsdækkende interviewundersøgelser angives forekomsten af allergisk rinitis (årstidsbestemt eller ikkeårstidsbestemt allergisk snue) inden for det seneste år blandt voksne over 15 år til at være 17,8% [3]. Forekomsten var højere i tætbefolkede områder og højere blandt unge voksne og mænd. Blandt unge voksne udgjorde allergisk rinitis således den hyppigst forekommende kroniske sygdom. Blandt 7-17-årige børn i København var forekomsten af allergisk rinitis 14% i 1986 [4]. Da denne gruppe af børn blev genundersøgt seks år senere, var forekomsten steget til 22%, hvilket illustrerer, at netop denne aldersgruppe har en meget høj incidens (udvikling af nye tilfælde) af allergisk rinitis. I en nyere undersøgelse fandt man, at forekomsten af allergisk rinitis var 15,7% blandt 12-16-årige skolebørn. Forekomsten af allergisk rinitis blandt småbørn er betydeligt lavere [5]. Dahl et al estimerede prævalensen af allergiske manifestationer fra luftvejene til at være 20,6% hos voksne i Danmark [6].

Astma

Der er ikke konsensus om definitionen af astma i epidemiologiske undersøgelser, og forveksling med andre sygdomme er mulig. I landsdækkende interviewundersøgelser angiver man forekomsten af astma inden for det seneste år blandt voksne og børn (under 16 år) til at være henholdsvis 5,4% og 7,6% [3]. Forekomsten var højere blandt småbørn, hvor astma dog vanskeligt kan skelnes fra infektionsbetinget astmatisk bronkitis [5]. Forekomsten af astma har formentlig været stigende gennem de seneste årtier [2].

Atopisk dermatitis

Forekomsten af atopisk dermatitis er næsten firedoblet fra 1960'erne til 1980'erne i Danmark. Den kumulative incidens i det første leveår varierer mellem 7,5% og 9,8%, afhængigt af de valgte kriterier for udredning [7]. Hos 14-årige skolebørn fandtes forekomsten inden for det seneste år at være 6,7%, mens forekomsten inden for det seneste år var 1-3% hos voksne.

Allergi kan fremkalde en opblussen af atopisk dermatitis, men der findes endnu ikke overbevisende data, der dokumenterer allergi som årsag til atopisk dermatitis.

Erhvervsallergi

Høj eksponering for bestemte allergener i bestemte erhverv kan give allergi. Specielt udsatte er bagere, der har en væsentlig højere risiko for at få melallergi end den øvrige befolkning. Latexallergi er en anden relativt hyppigt forekommende erhvervsallergi, der specielt ses i sundhedssektoren som allergi over for latexhandsker.

Fødevareallergi

Det er velkendt, at der er en stor diskrepans mellem den selvrapporterede hyppighed af fødevareallergi og den klinisk dokumenterede fødevareallergi, der findes ved kontrollerede fødevareprovokationer [8]. I en dansk undersøgelse fandt man, at mindst et familiemedlem i 38% af almindelige børnefamilier rapporterede om fødevareallergi [8]. I efterfølgende klinisk kontrollerede fødevareprovokationer fandt man, at 2-3% af børnene og de voksne reelt havde fødevareallergi [8].

Æg, komælk og jordnødder er de hyppigste årsager til fødevareallergi med en hyppighed på henholdsvis 1,6%, 2,2% og 0,2% hos småbørn [8]. De fleste småbørn med komælksallergi bliver tolerante inden deres tredje leveår, mens hyppigheden af toleransudvikling ved overfølsomhed over for andre fødeemner ikke kendes.

Fisk, skaldyr, komælk, æg, jordnødder, frugter og grøntsager er de hyppigste årsager til fødevareallergi hos voksne. Hyppigheden af overfølsomhed over for tilsætningsstoffer (farvestoffer og konserveringsmidler) er ca. 1% hos børn og voksne [8].

30% af pollenallergikerne er allergiske (krydsreagerer) over for friske frugter og grøntsager (Tabel 1 ). Risikoen er højest ved allergi over for både birk, græs og gråbynke, hvor op til 56% er allergiske over for friske frugter og grøntsager, mens birkeallergi udgør den største selvstændige risiko for klinisk relevant krydsreaktion med en hyppighed på 32% [8]. Hasselnød, kiwi og æble er de hyppigst krydsreagerende fødeemner hos pollenallergikere.

Insektgiftallergi

Prævalensen af insektgiftallergi (gift fra honningbi, hveps, humlebi eller gedehams) er ukendt i Danmark. Insektstik fører meget hyppigt til kontakt til en skadestue, men ofte er der ikke tale om en IgE-medieret allergisk reaktion. I en dansk opgørelse fra 1960-1980 fandt man 26 dødsfald, der var forårsaget efter insektstik af bi eller hveps, af disse var op til 80% forårsaget af et anafylaktisk shock.

Kontaktallergi

Nikkel og parfume er hyppige årsager til kontaktallergi.

I en dansk skolebørnsundersøgelse fandt man, at punktprævalensen af kontaktallergi over for nikkel var 8,6% (13,7% hos piger og 2,5% hos drenge), mens punktprævalensen af kontaktallergi over for parfume var 1,8% (1,6% hos piger og 2,1% hos drenge).

Forekomsten af kontaktallergi over for parfume og konserveringsmidler (f.eks. i cremer og kosmetik) er stigende blandt voksne (2,4% i 1990 og 5,8% i 1998), mens forekomsten af kontaktallergi over for nikkel synes at have stabiliseret sig [10].

Lægemiddelallergi

Prævalensen af lægemiddelallergi på Odense Universitetshospital er i en nyere dansk undersøgelse opgjort til at være 0,3%.

Urticaria

Omkring 10-20% af befolkningen har mindst en gang i livet haft urticaria acutis. Fødevarer er en af de hyppigst forekommende kendte fremprovokerende årsager til akut urticaria, hvoraf fødevareinduceret urticaria udgør op 12% af alle føde-vareallergiske reaktioner. Op til 12% af forældre rapporterer om rødme omkring munden på barnet, men der er i langt de fleste tilfælde tale om en nonallergisk reaktion [8].

Perspektiver

Allergi er en meget hyppigt forekommende lidelse, der påvirker mange menneskers hverdag. Allergiske lidelser har store samfundsøkonomiske konsekvenser i form fravær fra skole og arbejde (samt koncentrationsevne ved sygdomsaktivitet), nedsat livskvalitet og udgifter til medicin og sundhedsydelser. Det er veldokumenteret, at allergisk rinitis øger risikoen for at få astma, mens atopisk dermatitis øger risikoen for at få håndeksem. De direkte og indirekte samfundsøkonomiske omkostninger, der er forbundet med astma er bl evet beregnet til 1,9 mia. kr. årligt.

Det er vigtigt, at allergiske sygdomme diagnosticeres, eftersom forebyggelse og behandling er mulig gennem sanering, medikamentel behandling og i nogle tilfælde allergivaccination. Allergi søges også ofte som årsagsforklaring på sygdomsmanifestationer hos både børn og voksne. Et eksempel er den meget overrapporterede hyppighed af fødevareoverfølsomhed i befolkningen, hvor fødevarer ofte søges som årsagsforklaring på mange sygdomme som f.eks. atopisk dermatitis. Dette fører til unødige selvbestaltede diæter i mange børnefamilier.

Forekomsten af allergiske sygdomme har været kraftigt stigende siden 1960'erne. Resultaterne af nyere undersøgelser indikerer, at stigningen blandt børn formentlig har toppet i det seneste årti. Årsagerne til stigningen i forekomsten af de allergiske sygdomme er ikke kendte, men skal findes i ændringer i livsstils- og miljøfaktorer. En gennemgang af de for tiden fremherskende hypoteser for årsagerne til stigningen i allergi ligger uden for rammerne af denne artikel.

Den høje og stigende forekomst af allergiske sygdomme understreger behovet for epidemiologiske undersøgelser med henblik på at identificere de primære årsager og dermed give mulighed for at iværksætte primær forebyggelse.

Morten Østerballe , Allergicenter, Dermato-venerologisk Afde-ling, Odense Universitetshospital, DK-5000 Odense C. E-mail: morten.oesterballe@allergi.sdu.dk

Antaget: 17. september 2004

Interessekonflikter: Ingen angivet