Hvorfor har vi ikke screening for aortaaneurisme i Danmark?

I dette nummer af Ugeskrift for Læger beskriver Lindholt et al, hvordan der nemt og effektivt kan screenes for abdominalt aortaaneurisme (AAA) og opnås vundne kvalitetsjusterede leveår for relativt beskedne midler [1]. Der dør årligt 400-500 mænd af rumperet AAA i målgruppen i Danmark. Mellem halvdelen og to tredjedele af dødsfaldene kunne være undgået ved screening med en simpel ultralydskanning. Hvorfor har vi så ikke indført denne screening, når det nu er tilfældet i en række andre vestlige lande, herunder Sverige og England? Svaret er desværre ret enkelt:
I en dansk sundhedsøkonomisk undersøgelse, der var baseret på hypotetiske data, fandt man, at udgifterne, der var forbundet med screening og efterfølgende behandling af personer med aneurismer, var relativt høje. Det økonomiske resultat af dette studie stod i stærk kontrast til fund i andre lande med sundhedssystemer, der ligner vores, selvom beregningerne var baseret på de samme fire randomiserede undersøgelser, som i andre lande har ført til indførelse af screening. På trods af, at der blev gjort indsigelser fra såvel det danske karkirurgiske miljø som internationale forskere [2], stod konklusionen ikke til at ændre, og de danske sundhedsmyndigheder viste ikke interesse for at forfølge sagen. I stedet er man i Danmark fortsat med at udvide screeningstilbud vedr. forskellige kræftsygdomme, hvor man tilsyneladende er villig til at betale langt mere pr. vundne leveår. Denne leder skal ikke forholde sig til fornuften i sidstnævnte, men alene påpege denne ulighed (i sundhed) vedrørende en tilstand, som kan identificeres nemt, billigt og uden risiko. Tilstanden kan forebygges, og den kan behandles med veldokumenterede gode resultater i Danmark [3].

I modsætning til ved screening for kræft er der ved screening for aortaaneurisme ikke falske positive fund. Derfor kan man ikke »komme til« at behandle nogen unødvendigt. Det forhold, at screeningsmetoden, ultralyd, også er fuldstændig ufarlig, ikke er forbundet med ubehag og kan udføres overalt, bidrager til at gøre screening for aortaaneurismer attraktiv.

Personer med aortaneurisme har foruden risikoen for død på grund af ruptur af aneurismet også en betydeligt forøget dødelighed af ateroskl

sklerotiske komplikationer kan selvsagt, som hos andre patienter med aterosklerotiske manifestationer, nedsættes gennem forebyggelse hos disse tilsyneladende raske personer, der får påvist selv små aortaaneurismer. Denne betydelige ekstra gevinst er medtaget i en ny sundhedsøkonomisk analyse udført af Søgaard et al, hvor screening på trods af faldende prævalens af aortaa-neurisme fortsat fremstår i særdeles fordelagtigt lys med en pris på godt 5.000 kr. pr. vundne leveår [5]. Til sammenligning koster screening for tarmkræft måske op til ti gange så meget pr. vundet leveår.

World Health Organization har formuleret ti kriterier, som bør vurderes, når man skal tage stilling til screening for en given sygdom/tilstand: 1) Er sygdommen et vigtigt helseproblem? 2) Findes der en alment accepteret behandling? 3) Findes der tilgængelige resurser til diagnostik og behandling? 4) Har sygdommen en latent fase, hvori den kan detekteres? 5) Findes der en anvendelig screeningsmetode? 6) Er screening acceptabelt for befolkningen? 7) Er sygdommens spontanforløb velkendt? 8) Er behandlingsstrategien klarlagt? 9) Er omkostningerne rimelige i forhold til gevinsten (cost-benefit)? 10) Kan behandling tilbydes konsekvent og på længere sigt, og påvirker den prognosen for de behandlede patienter?

Hvad angår screening for AAA, kan der svares positivt på samtlige ti spørgsmål/kriterier!

Med den rapide udvikling inden for sundhedsområdet, hvor nye behandlinger oftest er dyrere end dem, de erstatter, er det vigtigt, at vi i Danmark har de mest omkostningseffektive behandlings- og forebyggelsestilbud. Screening for AAA tilhører oplagt denne gruppe, og Sundhedsstyrelsen opfordres til snarest, i samarbejde med Danske Regioner, at få indført et screeningsprogram for AAA i Danmark.

Korrespondance:
Henrik Sillesen,
Karkirurgisk Afdeling,
Abdominalcentret,
Rigshospitalet,
Blegdamsvej 9,
2100 København Ø.
E-mail: henrik.sillesen@
rh.regionh.dk

Interessekonflikter:
Forfatternes ICMJE-formularer er tilgængelige sammen med lederen på Ugeskriftet.dk